Erfaringsopsamling fra tilsyn: Fortsat problemer med patientsikkerheden på landets bosteder
I 2022 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 166 sundhedsfaglige tilsyn på bosteder. Ud af de 166 tilsyn afdækkede hvert tredje tilsyn større eller kritiske problemer med patientsikkerheden. Det er en stigning i forhold til de tidligere år og udtryk for, at der generelt er udfordringer med patientsikkerheden på området.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i en ny erfaringsopsamling samlet resultater for 166 sundhedsfaglige tilsyn på bosteder landet over udført i 2022. Erfaringsopsamlingen viser, at der på 64 (39 procent) af tilsynene blev konstateret større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden, hvilket resulterer i et påbud. På landets bosteder bor personer, der har behov for støtte og hjælp i hverdagen på grund af sociale, psykiske og /eller fysiske udfordringer.
”Resultaterne af de sundhedsfaglige tilsyn på bosteder i 2022 viser, at der fortsat er store udfordringer med organiseringen og udførelsen af sundhedsfaglige opgaver på mange bosteder rundt om i landet. Sundhedsfaglige opgaver på bosteder kan variere, men det drejer sig typisk om medicinhåndtering, blodsukkermåling og sårpleje,” siger Charlotte Hjort, der er overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, og fortsætter:
”Samlet set ser vi en stigning i andelen af tilsyn, der viser større eller kritiske problemer i forhold til de tidligere år. Vi ser særligt en stigning i andelen i stikprøvebaserede tilsyn, der afdækker større eller kritiske problemer for patientsikkerheden”.
I 2022 var det 36 procent af de stikprøvebaserede tilsyn der viste større eller kritiske problemer, og i erfaringsopsamlingen for tilsyn i 2020 og 2021 var det 25 procent.
Medicinhåndtering er en udfordring
Særligt forsvarlig medicinhåndtering volder problemer på bostederne. Ved halvdelen af de 166 tilsyn var der mangler i den nødvendige sundhedsfaglige dokumentation vedrørende den ordinerede medicin og medicinlister til beboerne.
”Når der ikke er styr på den helt nødvendige dokumentation af den ordinerede medicin til beboerne, kan skiftende personale ikke være sikre på, hvor lidt eller hvor meget medicin beboerne skal have. Man risikerer fejlmedicinering, hvilket kan have store konsekvenser for beboerne,” siger Charlotte Hjort.
Udover medicinhåndtering viser erfaringsopsamlingen, at der ved mere end 2 ud af 3 tilsyn er problemer med den nødvendige sundhedsfaglig dokumentation vedrørende aktuel pleje, behandling, opfølgning og evaluering af beboerne.
”Den sundhedsfaglige journal er personalets arbejdsredskab og et centralt værktøj til kommunikation mellem de medarbejdere, der er tilknyttet bostedet og er involveret i beboernes pleje og behandling. Dokumentation af beboernes tilstand, plejebehov og medicinforbrug er helt afgørende for at kunne yde en god patientsikker behandling,” afslutter Charlotte Hjort.
Udsteder vi et påbud pga. større eller kritiske problemer med patientsikkerheden, fortsætter vi med at komme på opfølgende tilsyn indtil det pågældende bosted har rettet op og er i mål med minimumskravene til patientsikkerheden.
Fakta:
- Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte i 2022 166 sundhedsfaglige tilsyn på bosteder.
- 58 af tilsynene blev gennemført som stikprøvebaserede tilsyn.
- 66 af tilsynene var reaktive tilsyn på baggrund af blandt andet bekymringshenvendelser.
- 42 af tilsynene var opfølgende tilsyn på baggrund af påbud udstedt ved tidligere tilsyn.
- Tilsynene tog udgangspunkt i et sæt målepunkter, som bl.a. omhandlede medicinhåndtering, sundhedsfaglig dokumentation for aktuel pleje og behandling af beboerne.
- På stps.dk er der en række lærings- og informationsmaterialer tilgængelige om bl.a. håndtering af medicin og journalføring for pædagogisk personale på bosteder.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsyn stiller skarpt på psykiatrisk behandling af børn og unge27.11.2024 07:52:57 CET | Pressemeddelelse
I 2025 vil Styrelsen for Patientsikkerhed føre organisatorisk tilsyn med offentlige og private sygehusafdelinger og speciallægepraksis, der udfører ambulant psykiatrisk behandling af børn og unge.
Ny kampagne til sundhedspersoner: Om fravalg af genoplivningsforsøg14.11.2024 07:56:15 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en kampagne målrettet sundhedspersoner. Kampagnen skal forberede sundhedspersoner på at håndtere de nye regler for fravalg af genoplivningsforsøg, der træder i kraft d. 15. januar 2025. Kampagnen indledes med en række gratis og offentligt tilgængelige webinarer, der er målrettet det præhospitale personale, praktiserende læger, personalet i plejesektoren og personalet på hospitaler.
Tjek at også din sygesikring er klar til OL10.7.2024 09:59:12 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere forbereder sig i disse dage til at deltage i festlighederne ved De Olympiske Lege i Paris. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man tænker sygesikringen med i forberedelserne og orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort inden afrejsen. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke sikrer sig, at ens sygesikring er klar til rejsen.
Kend din dækning inden du rejser afsted på ferien25.6.2024 08:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere rejser snart på sommerferie til lande i EU. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort, så man i tilfælde af sygdom undgår at få en høj regning med hjem fra ferien.
Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på forebyggelse af tryksår med ny national kampagne8.4.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en national kampagne under titlen ”Forebyg tryksår” for at øge forebyggelsen af tryksår i det danske sundhedsvæsen. Kampagnen udspringer af de mere end 3.600 rapporterede utilsigtede hændelser om tryksår, som styrelsen har modtaget i løbet af 2022 og 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum