Norlys’ repræsentantskab godkender køb af Telia Danmark
27.9.2023 20:10:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Et stort flertal af repræsentantskabet i Norlys har stemt ja til købet af Telias danske forretning.

På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag aften stemte et overvældende flertal af Norlys’ repræsentantskab ja til at købe Telia Danmark.
Det sker efter, at Norlys tidligere på måneden underskrev en aftale med Telia Company om købet af Telias danske forretning, der omfatter cirka 1,9 millioner kundeforhold og et 50 procent ejerskab af Danmarks største mobilnet, TT-netværket.
- Vi har i flere år arbejdet målrettet på at komme ind på mobilmarkedet. Købet af Telia betyder, at vi kommer endnu tættere på kunderne og for alvor bliver en landsdækkende energi- og telekoncern. Jeg er utrolig glad for, at et stort flertal af repræsentantskabet i dag viser deres tydelige opbakning til den strategiske retning for Norlys, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.
Norlys’ 669 repræsentantskabsmedlemmer, der er valgt blandt selskabets 800.000 andelshavere, er Norlys’ øverste myndighed, og derfor er det dem, der skal godkende købet af Telia Danmark. Allerede i foråret holdt Norlys 9 dialogmøder med repræsentantskabet om baggrunden for ønsket om at købe Telia Danmark.
- På dialogmøderne havde vi et meget stort fremmøde, hvor perspektiverne i købet af Telia Danmark blev drøftet grundigt. Her kunne vi konstatere, at det aktive ejerskab lever i bedste velgående i Norlys. Vi blev mødt af åbenhed, stor spørgelyst og selvfølgelig også en god portion sund skepsis. Jeg er taknemmelig for den tillid, som repræsentantskabet i dag har vist både bestyrelsen og ledelsen i Norlys med deres rungende ja, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys.
Efter repræsentantskabets godkendelse udestår en godkendelse af handlen fra konkurrencemyndighederne i Danmark. Handlen forventes endeligt gennemført i 1. kvartal 2024.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 3.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og en række mindre byer. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til flere end 1,7 millioner husstande og virksomheder. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi blandt andet landets største elnet og landets største fibernet samt aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading, som handler med energi. Vi ejer også halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Lørdagens modvind giver medvind til elregningen: Lave elpriser hele lørdag24.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første gang i oktober, at elpriserne konsekvent holder sig under 1 kr./kWh et helt døgn.
Solfesten er slut: Middagsstrømmen er blevet markant dyrere23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mange måneder med billige elpriser midt på dagen er efterårsskiftet slået markant igennem. I oktober er den rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget med op mod 92 procent.
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
Nordjylland nærmer sig 1.000 lynladeudtag, når ny Norlys-ladepark åbner i Aalborg Lufthavn15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Norlys’ nye ladepark i Aalborg Lufthavn indvies, runder antallet af offentligt tilgængelige lynladeudtag i Nordjylland 950. I den nye ladepark kan ti elbiler lade samtidig, og åbningen mandag den 19. oktober markeres med opladning til 0 kroner.
Elprisen er blevet mere end 30 procent dyrere på bare et år10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre foregående år, hvilket giver forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer - fx i dag, hvor der endda er negative elpriser midt på dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

