Bonjour og au revoir til VM i stand up paddle
De danske arrangører af VM SUP 2024 siger i dag ’bonjour’ til dette års værter. En lille delegation drager til Frankrig for at blive klogere på, hvordan de franske værter griber afviklingen an og for at danne sig et overblik over det kommende års mange forskellige opgaver.
![Casper Steinfath vinder guld ved VM SUP Sprint i 2017 på hjemmebane](/data/images/public/13561315/13727740/ec78e818-7b8a-4e86-a9cd-066cf538502e-w_720.jpg)
Udsendt på vegne af Surf & SUP Danmark
Eventafvikling er en disciplin i sig selv. Det kræver minutiøs forberedelse og et blik for de store linjer. I denne uge ligger afviklingen af VM i stand up paddle (SUP) i Frankrig. Derfor tager en lille delegation fra Surf & SUP Danmark til dette års VM som en helt naturlig del af forberedelserne til næste års VM i Danmark.
”Vi tager til Frankrig for at få så mange input som overhovedet muligt. Vi skal mødes med repræsentanter fra det internationale surf-forbund og de franske værter, ligesom vi skal i kontakt med de deltagende nationer og akkrediterede medier,” fortæller Nanna Vildershøj, eventmanager i Surf & SUP Danmark, som sammen med nogle kollegaer og Wonderful Copenhagen udgør rejseholdet.
Udover selve VM’et i 2024 er der lagt op til en folkelig og festlig ramme i byen, hvor der sideløbende er en ambition om at afvikle et af verdens største SUP-breddeevents; Copenhagen SUP. Det hele bliver pakket ind, i det arrangørerne kalder ”Copenhagen Paddle Festival”, som vil byde på en masse aktiviteter for alle aldre. Det vil desuden være gratis at se atleterne konkurrere i Københavns Havn.
”Vores ambition er at byde mindst 60 nationer velkommen i København og vores visit i Frankrig skal blandt andet være med til at sikre dette. Vi skal kunne sige au revoir - altså på gensyn. Vi har prøvet det før, men der er også sket meget siden 2017, hvor vi senest var værter for VM. Næste år hæver vi barren endnu et hak. Vi glæder os til i samarbejde med Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark at lægge endnu flere breddeaktiveringslag til eventen, og i endnu højere grad fokusere på en bæredygtig afvikling,” siger Nanna Vildershøj, i Surf & SUP Danmark.
Kontakt:
Nanna Vildershøj
Eventmanager
nanna@surfsup.dk
51707825
Michael Lindberg
Direktør
michael@surfsup.dk
25142068
OM VM
Afvikles fra 16. – 22. september 2024
Sted: Søren Kierkegaards Plads og Amager Strandpark
Forventet antal nationer: +60
Forventet antal atleter: 350
Seks discipliner indenfor fire konkurrenceformer: Sprint, Technical Racing, Langdistance og Team Relay (stafet). Både senior og junior under 18 kan stille op til VM.
Surf & SUP Danmark har sammen med Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark fået tildelt mesterskabet fra ISA i 2024.
ISA VM SUP & Paddleboard afholdes årligt og er den mest prestigefyldte event indenfor SUP. Eventen er anerkendt af det olympiske forbund International Surfing Association (ISA). VM’et afvikles i byens blå rum ved Søren Kierkegaards Plads og på Amager Strandpark, hvorfor også Københavns Havn er en vigtig samarbejdspartner.
SUP er én af verdens hurtigst voksende vandsportsgrene. Sporten dyrkes både som fritidssport, men er også en udbredt konkurrencesport. De stærkeste lande på verdensplan er Frankrig, Spanien, Danmark, Australien, USA, Hawaii og Brasilien.
SUP sporten har i Danmark og på verdensplan gennem de seneste 10 år været igennem en rivende udvikling. I Danmark har Surf & SUP Danmark siden 2013 etableret mere end 80 nye foreninger og tæller i dag +5.000 medlemmer.
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Succesfuld afvikling af 3x3 EUROPE CUP-kvalifikation på trods af udfordrende vejrforhold10.6.2024 12:10:58 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden afholdt Danmarks Basketball Forbund FIBA 3x3 Europe Cup Qualifier (kvalifikation til EM i 3x3 basketball) i Superkilen Park på Nørrebro. Vejret bød på udfordringer, men det kom ikke til at betyde ret meget, da arrangørerne valgte at flytte lørdagens kampe indendørs til Nørrebrohallen. Weekenden bød således på en problemfri afvikling af de mange spektakulære kampe både fredag og lørdag.
3x3 basketball: Om 14 dage dunker det på Superkilen i København24.5.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis 14 dage tørner 3x3 basketball-landshold sammen i kvalifikationsstævnet til EM i 3x3 basketball i august i Wien. Kvalifikationsturneringen afvikles den 7.-8. juni 2024 i Superkilen på Nørrebro. Der er både dansk kvalifikation på spil og test af set-up til næste år, hvor Danmark er vært ved EM i 3x3. Der vil være gratis adgang.
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark23.5.2024 09:43:15 CEST | Pressemeddelelse
22 internationale sportsevents blev afviklet i 26 kommuner på tværs af landet. Fra Frederikshavn i nord til Rødby i syd. Fra Ringkøbing i vest til København i øst.
VM i landevejscykling for amatører: Skal du til Aalborg? Så skal du til Svendborg!8.5.2024 09:23:55 CEST | Pressemeddelelse
UCI Gran Fondo Svendborg er mere end blot et cykelløb; det er en fest for fællesskabet, hvor alle kan deltage. Deltagerne får en unik mulighed for ikke blot at nyde en cykeltur men også en chance for at kvalificere sig til UCI Gran Fondo World Championships 2024, som afholdes i Aalborg fra den 28. august til den 1. september.
Danskerne kan padle med, når verdens bedste surfere kæmper om VM-guld i København12.3.2024 12:30:06 CET | Pressemeddelelse
Til efteråret kan alle med et af de populære SUP-boards være med til det måske største stand-up paddle-event i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum