Presseinvitation: Vær med når den grønne omstilling bliver konkret

På torsdag d. 28. september kl 8.45-20.00 samles 3-4.000 om den grønne omstilling ved Elværket Skive. Green Innovation Week kulminerer i et event, som over 700 har bidraget til at skabe via konkrete samarbejder på tværs af kommune, uddannelse og erhverv. Programmet tæller over 25 oplæg fra scenerne og mere end 80 workshops, aktiviteter og samarbejder, der alle sammen tager udgangspunkt i grøn omstilling og innovation.
Vær med når mere end 20 studieretninger som IT-teknologer, markedsføringsøkonomer, eksportingeniører, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, tømrer, klimaingeniører, lærerstuderende, bachelorer i erhvervsøkonomi mv. mødes med over 40 virksomheder til en dag i den grønne innovations tegn.
På programmet er blandt andet:
- Fremtidens energisystem ved GreenLab og oplev teknologier på eventpladsen, som pyrolyse – fra plast til råolie, fra halm til olie, Power-to-X og biogas som energikilde
- Polestar Danmark: ’Project 0’ ved direktør Henrik Bang og eventcontainer med fremvisning af Polestar 2
- Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed - droner, eksempler på bæredygtige materialer til byggeriet, termograferingsudstyr, exoskeletter, IoT udstyr mv.
- Tænketanken Mandag Morgen og keynotes fra analysen ’Fremtidens grønne arbejdsmarked’
- ’Fremtidens fødevarer’ ved Nordic Food College, der eksperimenterer med nye proteiner fra græs, søstjerner og muslinger
- ’Unge i grønne jobs’ – dialog med otte unge om rejsen fra uddannelse til job på det grønne arbejdsmarked
- Steffen Max Høgh og grønt iværksætteri med panelsamtale og pitch fra iværksættere indenfor byggeri
- Eventtiltag og samarbejder, der har bidraget til eventets afholdelse, f.eks. fysiske rammer, affaldssortering, minimal brug af pap og plast, evaluering, markedsføring, facilitering af aktiviteter mv.
Green Innovation Week åbner op som case for studerende
Udover at involvere kommune, uddannelser og erhverv i aktiviteter og eventtiltag, der bidrager til afholdelsen af eventet, så agerer Green Innovation Week case for studerende før, under og efter. Når projektgruppen åbner op for samarbejde, så gøres det dels for at vise vejen frem for tværfagligt samarbejde og dels for at skabe en reel og praksisnær case for studerende.
Det sker blandt andet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der sender 59 kommunikationsstuderende til Skive fra et internationalt semester, der netop nu specialiserer sig i CSR & Sustainability Communication. Opgaven er at udpege nye vinkler og perspektiver ift. kommunikation af event og event-elementer, som kan fremme omtale, interesse og tiltrækning af yderligere deltagere de næste år.
En del af RENT LIV-fortællingerne
I samarbejde med Skive Kommune aktiveres Skiveegnens RENT LIV-brand, der tager udgangspunkt i egnens historie om at grønne handlinger i fællesskab skaber en egn i balance. Konceptet omkring eventet udspringer af denne grundfortælling og aktiveres i samarbejde med multimediedesignere fra Erhvervsakademi Dania via sociale medier. Det vil sige, at alle eventets aktiviteter, vinkler og detaljer bliver til et eksperimentarie for studerende, der bringer kompetencer og værktøjer i spil fra uddannelsen indenfor visuel kommunikation og content creation. Samarbejdet omkring RENT LIV giver opgaven en anden dimension for de studerende:
- Som studerende er det altid rart at få noget konkret i hænderne for at koble teori til praksis. Her får vi lov til det hele i en konkret ramme. Når vi skal skaber indhold ud fra RENT LIV-fortællingen giver et opgaven et ekstra lag, som vi skal tænke ind i arbejdet. Det er en spændende udfordring, som vi kan bruge i vores arbejde fremover, fortæller Mali Michelsen fra Multimediedesigneruddannelsen i Skive.
Uddybende spørgsmål og pressetilmelding sker ved Linda Routh Kærgaard, lik@bskive.dk. 28516391
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Landbrugsuddannelse udfordrer besøgende i virtuel traktor2.9.2025 08:47:33 CEST | Pressemeddelelse
Når Green Innovation Week den 25. september 2025 samler over 4.000 elever, studerende og virksomheder fra hele landet i Skive, er det ikke kun fremtidens grønne løsninger, der er på programmet. Der bliver også tid til at teste sine evner bag rattet på en virtuel traktor. Nordic Food Colleges landbrugsuddannelse inviterer besøgende til at dyste mod landbrugselever i en avanceret traktorsimulator.
Klimaerhvervsskole kobler fag og løsninger: Byggeri og landbrug mødes i Skive21.8.2025 08:36:19 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bliver fremtidens landmand leverandør til byggebranchen? Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier viser konkrete løsninger, når de som nyudnævnt klimaerhvervsskole deltager i Green Innovation Week i Skive.
Otte meter væg bygger bro mellem unge og erhvervsliv19.8.2025 09:35:17 CEST | Pressemeddelelse
Når Green Innovation Week (GIW) løber af stablen i Skive den 25. september bliver det med en otte meter lang væg som det synlige symbol på, hvad partnerskaber mellem erhvervsliv og uddannelser kan føre til. Væggen er bygget af skolepraktikanter fra Skive College i genbrugsmaterialer og bliver lærred for Heidi Zilmer fra Zilmers ApS, der vender tilbage til GIW med en aktivitet, der forener æstetik og bæredygtighed.
GIW 2025 dropper klassisk merchandise: Lader besøgende skabe deres eget minde13.8.2025 08:41:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra restmaterialer til kunstværk og personlige tekstildesigns: Besøgende på GIW 2025 får håndgribelige minder og praktisk erfaring med cirkulær økonomi, håndværk og upcycling med hjem.
Nyt nationalt videnscenter debuterer med stærkt program på GIW 20252.7.2025 08:43:55 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdskraften i fokus: Det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug deltager for første gang på Green Innovation Week i Skive med hands-on aktiviteter, ny teknologi og virtuelle skove, der skal inspirere fremtidens arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum