Stjerneregn over Aarhus-observatorie ved højlys dag
26.9.2023 10:54:56 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse
Ole Rømer Observatoriet åbnede i går mandag 25. september med taler, rundvisninger og børn, der plantede stjerner

Mandag 25. september 2023, på Ole Rømers 379-års fødselsdag, åbnede Science Museerne ved en festlig stjerneevent for Ole Rømer Observatoriet og Scienceparken i Kongelunden. I over et år har observatoriet gennemgået en omfattende restaurering, der har bragt det tilbage til et mere oprindeligt udtryk. Med til at markere dagen var bl.a. Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen, en række fonde og andre bidragydere samt 5.c fra Højvangskolen.
”Vi har glædet os til denne dag,” siger Bent Lorenzen, direktør ved Science Museerne, Aarhus Universitet. ”Observatoriet er udover at være en platform for formidling af naturvidenskab også bærer af et stykke kulturhistorie og en arkitektonisk perle. Ved at føre det tilbage som det så ud omkring 1934, har vi genskabt en vigtig fortælling om astronomi i Aarhus.”
Træ viser, hvad klokken er
Ole Rømer Observatoriet blev officielt åbnet, ved at borgmester og rektor plantede et lindetræ som en del af en ny naturvidenskabelig installation, et solur. Et solur bruger skyggen fra en lodret pind (gnomon) på en skive til at estimere tid baseret på Solens position på himlen. Træets skygge skal dermed vise, hvad tid på dagen det er.
Ved åbningen klippede elever fra 5.c også snoren til Scienceparken, hvor flere forskellige science-installationer indgår sammen med fem to-etager Sciencehytter. Hytterne skal primært bruges til overnattende skoleelever, så de kan få en anden oplevelse, end de er vant til. Installationerne skal både understøtte den naturvidenskabelige formidling, som skal være i parken, og pirre de besøgendes nysgerrighed.
”I Scienceparken kan man mærke naturvidenskab tæt på. Man kan bl.a. gå på opdagelse i en månefase-model, Fibonacci-spiralen, dansk natur og meget andet, hvor man også kan få en visuel og kropslig oplevelse med naturvidenskab,” fortæller Bent Lorenzen.”
Til åbningen blev eleverne fra 5.c inviteret til at plante en stjerne et sted i Scienceparken, som gjorde dem særligt nysgerrige. Benjamin Mølkjær valgte sammen med tre af sine klassekammerater, at Soluret skulle have deres stjerner.
”Det er meganice, at man bare kan se, hvad klokken er, hvis man ikke har sin telefon,” gav han som forklaring.
Så selvom åbningen var ved højlys dag, var der alligevel stjerner i Scienceparken omkring Ole Rømer Observatoriet.
Fakta
Ole Rømer Observatoriet åbner for stjerneforevisninger fra mandag 2. oktober 2023 med det nuværende 28 cm-teleskop. Til november installeres et 70 cm-teleskop i stedet, som bliver Danmarks største fungerende teleskop.
Restaurering af Ole Rømer Observatoriet og udviklingen af Scienceparken i Aarhus støttes af:
Realdania: 4,5 millioner kr.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 4 millioner kr.
https://louis-hansenfonden.dk/
Salling Fondene: 2 millioner kr.
Nordea-fonden: 2 millioner kr.
Kongelunden, Aarhus Kommune: 1 million kr.
Aarhus Universitet: 3,5 millioner kr.
Kontakter
Trine Bjerre Mikkelsen
Kommunikationskonsulent, Science Museerne, Aarhus Universitet
tbm@sm.au.dk mobil: 93508248
Billeder










Links
Ole Rømer-Observatoriet hører under Science Museerne som også omfatter Steno Museet i Universitetsparken og Væksthusene i Botanisk Have Aarhus samt Herbariet i Universitetsparken. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Astronomisk jul i Aarhus29.10.2026 09:28:34 CET | Pressemeddelelse
Julestemningen breder sig helt ud i verdensrummet, når Science Museerne inviterer til stjerneoplevelser på både Steno Museet og Ole Rømer Observatoriet i vintermørket.
Tag bamsen med til lægetjek på Steno Museet21.10.2026 11:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 7. november 2026 rykker Bamsehospitalet ind på Steno Museet. Her kan børn tage deres bamse med til undersøgelse og gennem leg og en bamse-skanner blive mere trygge ved mødet med sundhedsvæsenet.
Tag på rummission i efterårsferien på Steno Museet22.9.2026 11:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Løs opgaver, få rumskibets computer i gang, og træk i en rumdragt. Den 10.–18. oktober 2026 inviterer Steno Museet i Aarhus børn og voksne til Mission Red Rumskibet – en efterårsferie med rumaktiviteter, sporleg og forestillinger i Planetariet.
Science Museerne får ny direktør1.9.2026 09:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Efter 18 år som direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, går Bent Lorenzen på pension. Han efterfølges af Ella Paldam, der har været vicedirektør og formidlingschef på museerne siden 2022. Med direktørskiftet fortsætter Science Museerne en udvikling, hvor samskabelse og undersøgelsesbaseret læring skal bringe forskere, børn, unge og andre besøgende endnu tættere på hinanden.
Forbered dig til årets største astronomiske begivenhed2.7.2026 08:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Steno Museet inviterer til gratis aften onsdag 29. juli 2026 om den delvise solformørkelse, der kan opleves over Danmark den 12. august 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum