Markant stigning i behov for behandling af øjensygdomme
25.9.2023 15:53:04 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Flere ældre er lig med flere tilfælde af behandlingskrævende øjensygdomme. Ny forskning fra SDU viser, at behovet vil stige med 50 procent de næste år.

Siden 2007 er det blevet muligt at behandle nethindesygdomme som våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom med medicinske indsprøjtninger i øjet.
Over 56.000 danskere har siden da fået medicinen anti-VEGF for at forhindre, at de bliver blinde af disse sygdomme.
Forskerne bag et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Network Open, har fundet, at antallet af patienter, som i løbet af de næste fem år vil få brug for behandlingen, vil stige med 50 procent.
-Det er overraskende, at vi ser ind i en så stor stigning på den relativt korte bane, som vi gør, siger Benjamin Sommer Thinggaard, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Institut, SDU og Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital.
Tre af de mest udbredte øjensygdomme
Han er førsteforfatter på studiet, som er baseret på data fra danske registre og har lavet fremskrivningen ud fra stigningen, i brugen af anti-VEGF fra 2017 til 2022.
-Vi ser en stor stigning de seneste år, simpelthen fordi vi bliver ældre og ældre fortæller Benjamin Sommer Thinggaard. De seneste år har vi set et uændret antal personer som nydiagnosticeres med bl.a. våd AMD og blodprop i øjet, men patienterne bliver længere og længere tid i behandlingen. Det er den primære årsag til stigningen.
-Og når vi ser frem i tiden, vil der komme mange flere tilfælde af sygdommene og dermed større behov for medicinen.
Bevarer synet hos halvdelen
Behandlingen af våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom foregår med injektioner med anti-VEGF. Disse injektioner skal patienterne have cirka hver 4.-12. uge på hospitalet, oftest livslangt.
-Medicinen virker særdeles effektivt ved blandt andet at forhindre nydannelsen af skadelige blodkar i nethinden, og den har efter sit indtog halveret antallet af nyblinde over 50 år.
Benjamin Sommer Thinggaard håber, at hans forskning kan bruges til at sætte endnu større fokus på det hurtigt voksende behov for flere behandlinger sundhedsvæsnet står overfor på baggrund af stigende befolkningsalder.
-Dette er et udmærket billede på de prioriteringsmæssige udfordringer vi står overfor i sundhedsvæsnet og det er oplagt at se på, om behandling af andre sygdomme både indenfor øjenfaget, men også inden for andre specialer, står overfor lignende stigninger.
Fakta:
Siden 2007 hvor anti-VEGF blev godkendt til brug i Danmark er over 900.000 injektioner givet til godt 56000 patienter. 2 ud af 3 har fået injektioner pga. våd AMD, 14% pga. blodprop i øjet og 11 % pga. diabetisk øjensygdom. Hvert år får ca. 3500 danskere diagnosticeret behandlingskrævende våd AMD, 900 danskere behandlingskrævende blodprop i øjet og 700 danskere starter behandling med injektioner i øjet på grund af diabetisk øjensygdom. I Danmark er 4 præparater aktuelt godkendt til behandling af ovennævnte sygdomme, og behandlingerne gives på udvalgte hospitaler under sterile forhold af specialuddannede personale.
Læs artiklen i JAMA Network Open her: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2809790
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkBenjamin Sommer ThinggaardPh.d.-studerendeForskningsenhed for Oftalmologi, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Tlf:51942270bthinggaard@health.sdu.dkBilleder

Links
Om SDU - Drevet af en ambition om at fremme de talenter og forskningsresultater, der udvikler samfundet.
SDU er grundlagt i 1966 i en brydningstid, der prægede kunsten, normer, institutioner - og de højere læreanstalter. Politisk mente man, at universiteterne i langt højere grad skulle bidrage til velfærdsstatens udvikling ved at: ”Fremme den dygtiggørelse, tiden kræver.” Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet.
Fremtidens udfordringer inden for klima, velfærd og sundhed er komplekse og uforudsigelige, og det kræver mere end et fag og en metode at løse dem. Derfor er mange af vores strategiske forskningsprojekter tværdisciplinære og studerende vil finde fag på skemaerne, der er sammensat af flere fakulteter.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Motionsfodbold kan styrke sundheden hos personer med diabetes og prædiabetes26.10.2026 11:13:42 CET | Pressemeddelelse
Man behøver hverken at være i god form eller have spillet fodbold før. En ny guide fra forskere på SDU og Færøernes Universitet viser, hvordan fodbold kan tilpasses mennesker med type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen.
Ægtefæller havde større betydning end gener for risikoen for alvorlig covid-1920.10.2026 09:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie ledet af forskere fra Syddansk Universitet (SDU) tyder på, at tæt kontakt og fælles miljø havde større betydning end genetisk sårbarhed for risikoen for at blive indlagt med covid-19.
Når klimaforandringer får unge til at føle usikkerhed og afmagt19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en kendt udfordring blandt mange undervisere og derfor deltager 320 elever fra 10 forskellige danske, tyske og dansk-tyske gymnasier i projektet FUSION i samarbejde med professor Patricia Wolf og ph.d.-studerende Szabolcs D. Fabian fra sektionen for Innovation og Entreprenørskab på SDU Business School.
Anna har opnået international opmærksomhed for sin forskning i digital sundhed18.10.2026 19:56:20 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Anna Schneider-Kamp forsker i digital sundhed, og hun har sammen med et internationalt forskerteam på tværs af de højest rangerede universiteter i verden fået resultaterne af sin aktuelle forskning publiceret i The Lancet, som er det absolut førende medier inden for sundhedsforskning.
Ny æresdoktor ved SDU forsker i juristers rolle og ansvar, når demokratiet er under pres9.10.2026 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Professor Scott L. Cummings fra University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law udnævnes til æresdoktor ved Syddansk Universitet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i juristers rolle og etiske ansvar for demokratiet og juridiske institutioners betydning for retsstaten, som han vil fortælle mere om, når han besøger SDU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum