Kan det virkelig passe, at færre og færre personer med synshandicap kommer i arbejde trods et arbejdsmarked, der råber på arbejdskraft?

Problemet synes at være, at de offentlige hjælpesystemer ikke har nogen viden om synshandicap, og vælger ikke at gøre brug af den specialviden, der findes på området.

”Kommunen var ved at parkere mig som ubrugelig, inden jeg var fyldt 40 år, fordi det var billigst, iflg. sagsbehandleren”

”Mit forløb indtil nu har været utroligt ubehageligt. Jeg har i dag svært ved at stole på, at nogen fra det offentlige vil kunne hjælpe mig ret meget”

”Man skal selv opsøge viden”

Citaterne er hentet fra en ny undersøgelse, hvor 30 mænd og kvinder med synshandicap fra hele landet fortæller om deres møde med det offentlige system.

Lovgivningens teori såvel som de faglige og menneskelige ressourcer, den enkelte kommer med, synes at fortone sig i praksis. Undersøgelsen fremviser et uvidende offentligt system hvor den enkelte ikke føler sig inddraget, men oplever sig som en opgave der skal sættes flueben ved. Hvor den tilgængelige specialist viden om synshandicap fravælges. Hvor helhedstænkning og det personlige møde ikke er synligt.

Undersøgelsen peger på hvordan det kan gøres anderledes, uden at koste mere for kommunerne.

Undersøgelsen kan hentes på Tænketanken Lucias hjemmeside http://taenketanken-lucia.dk/