Sparekassen Kronjylland donerer 50.000 kr. til aarhusiansk rollespilsforening
I Rollespilsforeningen Elysion i Aarhus kan børn og voksne lege og udforske sin fantasi. Nu har foreningen fået en donation på 50.000 kr. fra Sparekassen Kronjylland for deres fokus på at skabe livsglæde for andre.

Hver anden tirsdag omdannes Læssøegades Skole i Aarhus til den magiske skole ”Aros Akademi for Magi”. Her kan magikere i alderen 9-15 år kaste sig ud i et univers af alkymi, tryl og magi og udleve deres indre Harry Potter.
Kom i magisk skole ligesom Harry Potter
Den Magiske Skole er et projekt under Rollespilsforeningen Elysion og blev startet som et alternativ til de mere klassiske rollespil med orker og elverfolk i skoven. Der fortæller Noah Lynge Adkins, der var med til at starte rollespilsforeningen for seks år siden.
- Vi ville gerne give børn og unge flere valgmuligheder, når det kommer til rollespil og fantasy. Og mange børn er glade for Harry Potter, så hver anden tirsdag kan de gå i magisk skole ligesom Harry Potter, fortæller Noah Lynge Adkins og tilføjer, at de øvrige tirsdage er kreative dage, hvor børnene får introduktion til brætspil og bordrollespil og lærer hinanden at kende udenfor rollen som magiker-elev.
Nye venskaber blandt nørder
Lige nu tæller Den Magiske Skole 55 magiker-elever, hvoraf over halvdelen er piger. Samtidig har flere af eleverne en diagnose.
- Vi har mange børn med autisme og ADHD. For dem er det sjovt at spille en rolle, fordi det giver dem et alibi for at afprøve nye sociale situationer, fortæller Noah Lynge Adkins og tilføjer, at mange af børnene har fået nye venner fra andre skoler, efter de er kommet i foreningen.
- Mange af børnene har oplevet at føle sig ensomme på deres skole, fordi de er nørdede og ofte har det svært i sociale situationer. Men her har de fået nye venner, som de deler interesser med, fortæller han.
Donation for fokus på livsglæde
Rollespilsforeningen har netop fået en donation på 50.000 kr. fra Sparekassen Kronjylland for deres fokus på at skabe livsglæde for andre.
- Vi lærer børn og voksne at lege og have det sjovt. Her leger voksne også, og vi lærer børn, at man skal give sig selv lov til at lege og udforske sin fantasi – også når man bliver voksen, fortæller Noah Lynge Adkins.
Donationen skal gå til købet af en minibus, der skal gøre det nemmere at arrangere ”magisk skole” og andre rollespilsaktiviteter, der kræver mange rekvisitter, ligesom det vil give dem mulighed for at tage på ture til rollespil i andre byer. Foreningen drømmer også om at arrangere rollespil for børn og unge i Gellerup.
Fakta om Rollespilsforeningen Elysion
Rollespilsforeningen Elysion er et projektfællesskab, der arrangerer rollespil, nørde-aktiviteter og ture til events i rollespilsmiljøet for børn, unge og voksne.
Foreningens største projekt er ”Den Magiske Skole”. Derudover arrangerer de vampyrrollespil for voksne, ligesom de afholder Elysion-torsdage, hvor medlemmer kan mødes og spille brætspil og arbejde på projekter.
Foreningen blev stiftet i 2017 og holder til i Aarhus. De har 80-100 medlemmer.
Om donationen
Donationen på 50.000 kr. kommer fra Garant-millionen, hvor Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter uddeler en million kroner om året fordelt over tre gange.
Denne gang havde uddelingen fokus på livsglæde.
Næste uddeling fra Garant-millionen åbner 2. oktober 2023 og har fokus på dedikation.
Læs mere om Garant-millionen på sparkron.dk/garantmillionen
Nøgleord
Kontakter
Jan SallingKommunikationschef
Tlf:26879334jsa@sparkron.dkFølg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund1.5.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har åbnet for indstilling af gode initiativer, der kan bruge et økonomisk tilskud - denne gang med naturen i fokus.
Skal konfirmanden have penge i gave? Så vær opmærksom på dette23.4.2025 11:04:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du til konfirmation i foråret, og har du planer om at give konfirmanden penge? Så er der en række ting, du skal være opmærksom på. Sådan lyder opfordringen fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør4.4.2025 08:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Lokal profil skal stå i spidsen
Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden2.4.2025 09:29:03 CEST | Pressemeddelelse
En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har fået mere end 100 indstillinger og udvalgt fem modtagere, der tackler tidens store udfordringer med konkrete løsninger. - Vi har haft fokus på projekter, som giver tro på fremtiden, og som gør en forskel også på lang sigt, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Små handlinger – stor forskel Sparekassen uddeler hvert år én million kroner gennem Garant-millionen, fordelt på tre runder med skiftende temaer. Denne gang var temaet ’Tro på fremtiden’. Her har Sparekassen Kronjylland været på udkig efter projekter, der gør en forskel i en tid, hvor mange føler, at fremtiden ser usikker ud. - Vi vil vise, at selvom ingen kan redde verden alene, så kan vi alle gøre en forskel, der hvor vi er. Det er lige det, som de her fem modtagere g
Jan Ulsø Madsen nyt bestyrelsesmedlem i Sparekassen Kronjylland27.3.2025 08:19:25 CET | Pressemeddelelse
Tidligere adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, er netop blevet valgt til bestyrelsen i Sparekassen Kronjylland. Han kommer med en meget solid erfaring fra den finansielle sektor. Senest som adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, hvorfra han efter eget ønske fratrådte sidste sommer. Tidligere har Jan Ulsø Madsen blandt andet været landedirektør i BankNordik, og inden da var han regionsdirektør i Danske Bank, hvortil han kom fra BG Bank, da de fusionerede. Det er således et særdeles erfarent og kompetent bestyrelsesmedlem, der nu bliver tilføjet til garantsparekassen med hovedsæde i Randers og afdelinger i hele Danmark. Jan Ulsø Madsen kender til alle dele af bankdriften og glæder sig nu til at bidrage til Sparekassen Kronjyllands fortsatte vækst. Udover bestyrelsesposten i Sparekassen Kronjylland er Jan Ulsø Madsen aktiv på en række områder blandt andet som formand i håndboldklubben KIF Kolding Elite A/S, der har til huse i hans hjemby, Kolding. Repræsentantskabet i Sparekass
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum