Magnus og Emil Millang på vej med ny komedieserie til TV 2
I september startede optagelserne til TV 2s kommende komedieserie 'De bedste år', som er skabt af brødrene Magnus og Emil Millang. Serien tager et kærligt greb om de betydningsfulde år som småbørnsfamilie og spørger, om de virkelig er 'De bedste år'?

I komedieserien 'De bedste år' følger vi Mathias og Louise, et par der står midt i livet med to små børn, da de pludselig indser, at de fuldstændig har glemt sig selv og parforholdet i processen med at skabe en familie.
Fra den ene dag til den anden ser Mathias pludselig sig selv som en mand, der er holdt op med at dyrke sin hobby, men til gengæld er blevet tyk, kører rundt i en grim bil og ikke kan få sin kone med i seng. Louise har mistet den tætte kontakt til sine veninder, er kommet i dårlig form og har svært ved at møde til tiden, samtidig med at hun begynder at frygte, at de generelt er blevet en kedelig underskudsfamilie.
Situationen bliver ikke bedre af, at Louises lillesøster, Laura, flytter i en ny, lækker lejlighed, bliver forlovet med den smarte Claes og ud af det blå udgiver en feministisk fagbog.
Det sender både Mathias og Louise ud i en jagt efter at blive bedre udgave af sig selv. Men er det virkelig lykken?
- Vores vision er at lave en grov og ærlig udlægning af de følelser, som man døjer med i en travl hverdag med børn. Vi har en vision om, at 'De bedste år' bliver en samtidskomedie, der skildrer familiedynamikker, som de ser ud i 2023. Og samtidig er det en tidløs komedie, fordi småbørn såvel som familie og svigerfamilie for evigt vil være både irriterende og uundværlige, siger serieskaberne Emil og Magnus Millang.
Write what you know
- Vi kan godt lide at skrive ud fra tesen write what you know, og det må man sige, vi har gjort. Nu hvor vi er blevet voksne og har fået hver vores familie med små børn, var der pludselig inspiration til at udkomme med en ny slags underholdning, siger Emil og Magnus Millang og fortsætter:
- Familielivet er skørt og vanvittigt, og det kaster en ud i mange akavede og sjove situationer. Man siger, at livet med små børn er de bedste år, men nogle gange, når dagligdagen med de små bliver allermest anstrengende, tager man sig selv i at tænke, "er det her i virkeligheden de værste år?".

Store danske navne
'De bedste år' er Magnus og Emil Millangs første fælles tv-serie, hvor de begge har skrevet manuskriptet, og Magnus både instruerer og spiller rollen som Mathias. I rollen som Louise ses Stephania Potalivo, der blandt andet er kendt fra tv-serien 'Sjit Happens'.
- Det er nok det mest ambitiøse projekt, vi har kastet os ud i til dato. Vi har før arbejdet med et stort filmapparat på vores spillefilm, 'Selvhenter', men en tv-serie á otte afsnit er en helt anden volumen og disciplin, siger Magnus og Emil Millang og fortsætter:
- Man kan måske kalde serien et lidt mere modent projekt for os, men samtidig også et, hvor humoren er finpudset over længere tid. Vi har arbejdet på projektet de sidste tre år, og vi føler virkelig, at vi kommer med en gennemarbejdet og tilfredsstillende gang underholdning.
Ud over Magnus Millang og Stephania Potalivo i de bærende roller, kan seerne glæde sig til at se skuespillerne Lars Brygmann, Ditte Hansen og Søs Egelind som forældre og svigerforældre. Roberta Reichhardt spiller rollen som Louises søster, Laura, Kristoffer Eriknauer spiller Lauras forlovede, Claes, og Jesper Ole Feit Andersen er Mathias' bedste ven og kollega, Sigurd.

- TV 2 har en lang tradition for at producere stærke komedieserier til danskerne, og 'De bedste år' bliver ingen undtagelse. Serien er en varm komedieserie, der leverer et relaterbart, humoristisk blik på livet med børn, fuldtidsarbejde og en hverdag, som skal hænge sammen, siger TV 2s executive producer Ann-Alicia Thunbo Ilskov.
- Seerne kan glæde sig til komiske, genkendelige øjeblikke og nogle af Danmarks sjoveste skuespillere, som får lov at portrættere den nutidige danske familie med alt fra tåkrummende familiemiddage, søvnmangel og irriterende kollegaer til manglende sex og en familiefest, man sent vil glemme, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov.
'De bedste år' produceres af The Bunch ved producerne Carina Åkerlund og Jesper Zartov og forventes at blive sendt på TV 2 Play og TV 2 Echo inden for de næste par år.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Billeder



Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Ny reportageserie følger FC Fredericias vej til Superligaen31.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det tog fodboldklubben FC Fredericia 24 år at spille sig i Superligaen. I 'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere' følger vi klubben og den nye medejer Melvin Kakoozas kamp for at finde fodfæste i den nye professionelle virkelighed med høje krav, nye forpligtelser og store drømme. Der er premiere 7. november på TV 2 Play og tre dage senere på TV 2.
Flot resultat: Knæk Cancer indsamler 137 millioner25.10.2025 23:36:39 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med usikkerhed og konflikt stod Danmark sammen om Knæk Cancer og rejste 137.606.333 kroner til kræftsagen.
TV 2 og TV 2 Regionerne dækker valget tæt - de store historier begynder lokalt24.10.2025 12:28:09 CEST | Pressemeddelelse
Med styrket kandidattest, lokale debatter og landsdækkende valgdækning følger TV 2 og TV 2 Regionerne kommunalvalget helt til dørs – i alle dele af landet og med fokus på nærdemokratiet.
Streaming i Danmark: Danskerne streamer lidt mindre i tredje kvartal i 2025 men bruger en større andel af deres tid på TV 2s indhold22.10.2025 08:26:11 CEST | Pressemeddelelse
I tredje kvartal 2025 bruger hver dansker i gennemsnit 1 time og 9 minutter dagligt på at streame indhold. Det er færre minutter end sidste år, hvor den store sportssommer blandt andet var med til at trække niveauet op til en foreløbig rekord for tredje kvartal.
TV 2 skruer op for aktualiteten og udvider Go'-universet13.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider 'Go' morgen Danmark' med en ekstra time live i hverdagene, mens det nye kulturprogram 'Insider' bliver en del af Go'-universet og får sendetid lørdag aften på TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum