Billigblomst A/S

Billigblomst styrker bestyrelsen med internationalt kendt branchemand

Del

Jon Smits er til daglig bosat i Holland og omgivet af planter og blomster på de hollandske marker og ikke mindst de hollandske auktioner. Den 1. november 2023 indtræder han i bestyrelsen hos danske Billigblomst. Jon Smits er et kendt navn i hele Europa inden for blomsterbranchen, og med hans internationale erfaring bliver han en markant tilføjelse til Billigblomst med en unik indsigt i branchen og et lige så unikt forretningsnetværk.

Jon Smits er 54 år gammel og har hele hans arbejdsliv været beskæftiget med blomster og planter – blandt andet med 14 år hos Florimex, hvoraf de sidste 8 år var som direktør. Derudover også 10 år som landedirektør hos GASA Group Holland. I 2013 var han medstifter af selskabet Aalsmeer Export BV, der med en beliggenhed lige op af verdens største blomsterauktion leverer friske varer fra de hollandske gartnerier ud i hele Europa.

Jon Smits’ indtræden i bestyrelsen markerer et nyt kapitel for Billigblomst-koncernen, der fokuserer på ekspansion af plantecentre og udvikling af forretningskonceptet, hvor gode indkøb sikrer billige blomster til danskerne.

Brian Reenberg, der står bag Billigblomst, udtaler: ”Jeg er særdeles tilfreds med og stolt over, at Jon har takket ja til at indtræde i Billigblomsts bestyrelse. Han vil arbejde på både det strategiske og operationelle plan – og med hans mangeårige erfaring og netværk indenfor grossist- og detailmarkedet i hele Europa vil vi kunne sikre og udbygge vores position i forhold til de europæiske gartnerier og producenter. Og det vil komme vores mange loyale kunder til gode!”

Den nye samlede bestyrelse består herefter af:

  • Karsten Skou Jørgensen
  • Flemming Holst Østergaard Pedersen
  • Morten Bondgaard Godsk
  • Jon Smits
  • Brian Reenberg

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billigblomst A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billigblomst A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye