Forskning: Stærke fagforeninger mindsker uligheden
En gennemgang af 123 forskningsartikler viser, at det øger indkomstligheden i et land, jo flere lønmodtagere, der organiserer sig i fagforeninger.
ULIGHED
Det har en positiv effekt på ligheden i et samfund, når flere er medlem af en overenskomstbærende fagforening.
Det viser en omfattende litteraturgennemgang, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet. Tænketanken har gennemgået 123 forskningsstudier.
Det skyldes blandt andet, at fagforeninger mindsker forskellen mellem højt- og lavtlønnede ved at lægge en bund under lønningerne og ved at forhindre de højeste lønninger i at stikke af fra resten.
"Når de overenskomstbærende fagforeninger går til forhandlingsbordet over for arbejdsgiverne, løfter de lønnen for dem med lavest løn og mindsker dermed fattigdommen blandt lønmodtagere. Og det har de flere muskler til at gøre, når flere er medlemmer af deres fagforening," siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Jo flere organiserede, der er i et land, des bedre muligheder er der for at sikre lighed. Den forhandlingsstyrke har gennem mange år været med til at gøre Danmark til et lige samfund med en høj grad af sammenhængskraft," siger Jon Nielsen.
Forskningen peger også på en anden årsag til fagforeningernes positive effekt på uligheden, nemlig at fagforeninger tilkæmper lønmodtagerne en større bid af samfundskagen.
”Fagforeninger påvirker splittet mellem løn og profit til fordel for lønmodtagerne. Ved at øge det generelle lønniveau sikrer fagforeninger, at lønmodtagerne får en større del af værdiskabelsen i samfundet. Det øger ligheden," siger Jon Nielsen.
”Derfor har det også en markant effekt på ligheden, når man holder hånden under det organiserede arbejdsmarked. Hvis man bruger forskningsempirien til at regne på den forhøjelse af fagforeningsfradraget, som Folketinget vedtog i sommer, får man, at det her ret beskedne skattetiltag sænker uligheden med lige så meget, som nogle af de sidste årtiers ulighedsskabende reformer øgede uligheden med,” siger Jon Nielsen.
Endelig viser forskningen, at en højere fagforeningsgrad er forbundet med mere omfordeling i samfundet.
”Vi kan se, at dagpengene og velfærdsudgifterne er højere i samfund med høj organisering, og at befolkningen i højere grad bakker op om den slags omfordeling. Det er med til at øge ligheden efter skat og overførsler, og forskningen tyder også på, at det øger borgernes følelse af økonomisk tryghed,” siger Jon Nielsen.
”Samtidig er fagforeningerne med til at give en stemme til nogen af de klasser i samfundet, der ellers ikke råber så højt. På den måde giver et højt organiseret arbejdsmarked ikke bare mere økonomisk lighed, men også mere lighed i folks mulighed for at komme til orde politisk,” siger Jon Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner
- En højere organiseringsgrad øger ligheden både før og efter omfordeling. Det viser den empiriske forskning så godt som entydigt. Effekten betyder, at den forhøjelse af loftet over fradraget for fagforeningskontingenter, som Folketinget vedtog i sommeren 2023, vil sænke uligheden.
- Fagforeningers effekt på uligheden går via flere kanaler. Først og fremmest sænker fagforeninger uligheden i lønindkomst, navnlig ved at lægge en bund under lønnen. Desuden tyder forskningen samlet set på, at en højere organiseringsgrad øger lønmodtagernes samlede andel af indkomsten og øger graden af omfordeling.
- Fagforeninger øger også ligheden i politisk repræsentation og derigennem den politiske sammenhængskraft.
Kontakter
Jon NielsenChefanalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet11.9.2024 17:36:36 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen9.9.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
48 procent af akademikerne arbejdede et år efter folkepensionsalderen i 2022, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en langt større andel end blandt ufaglærte og faglærte. Samtidig er hårdt fysisk arbejdsmiljø netop langt mere udbredt blandt kortuddannede end blandt akademikere.
Geografiske forskelle: 43.000 unge er uden job og uddannelse - se tallet for din kommune og landsdel21.8.2024 07:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante geografiske forskelle på, om de unge mellem 15 og 24 år kommer i gang med job eller uddannelse, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt i kommunerne Lolland og Langeland er andelen af unge uden job og uddannelse høj, mens andelen er lavest i de store byer.
Prognose: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år19.8.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer en mere afdæmpet, men stadig positiv vækst i BNP i de kommende år. Dansk økonomi står historisk stærkt, hvilket i høj grad skyldes medicinalindustrien. Væksten forventes at aftage, men store private opsparinger, udsigt til lavere renter og genåbningen af Tyra-feltet vil have positive indvirkninger på den samlede økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen forventes at falde en smule frem mod 2025, men stige igen i 2026. Ledigheden ventes at stige svagt til cirka 100.000 personer i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum