Forskning: Stærke fagforeninger mindsker uligheden

ULIGHED

Det har en positiv effekt på ligheden i et samfund, når flere er medlem af en overenskomstbærende fagforening.

Det viser en omfattende litteraturgennemgang, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet. Tænketanken har gennemgået 123 forskningsstudier.

Det skyldes blandt andet, at fagforeninger mindsker forskellen mellem højt- og lavtlønnede ved at lægge en bund under lønningerne og ved at forhindre de højeste lønninger i at stikke af fra resten.

"Når de overenskomstbærende fagforeninger går til forhandlingsbordet over for arbejdsgiverne, løfter de lønnen for dem med lavest løn og mindsker dermed fattigdommen blandt lønmodtagere. Og det har de flere muskler til at gøre, når flere er medlemmer af deres fagforening," siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Jo flere organiserede, der er i et land, des bedre muligheder er der for at sikre lighed. Den forhandlingsstyrke har gennem mange år været med til at gøre Danmark til et lige samfund med en høj grad af sammenhængskraft," siger Jon Nielsen.

Forskningen peger også på en anden årsag til fagforeningernes positive effekt på uligheden, nemlig at fagforeninger tilkæmper lønmodtagerne en større bid af samfundskagen.

”Fagforeninger påvirker splittet mellem løn og profit til fordel for lønmodtagerne. Ved at øge det generelle lønniveau sikrer fagforeninger, at lønmodtagerne får en større del af værdiskabelsen i samfundet. Det øger ligheden," siger Jon Nielsen.

”Derfor har det også en markant effekt på ligheden, når man holder hånden under det organiserede arbejdsmarked. Hvis man bruger forskningsempirien til at regne på den forhøjelse af fagforeningsfradraget, som Folketinget vedtog i sommer, får man, at det her ret beskedne skattetiltag sænker uligheden med lige så meget, som nogle af de sidste årtiers ulighedsskabende reformer øgede uligheden med,” siger Jon Nielsen.

Endelig viser forskningen, at en højere fagforeningsgrad er forbundet med mere omfordeling i samfundet.

”Vi kan se, at dagpengene og velfærdsudgifterne er højere i samfund med høj organisering, og at befolkningen i højere grad bakker op om den slags omfordeling. Det er med til at øge ligheden efter skat og overførsler, og forskningen tyder også på, at det øger borgernes følelse af økonomisk tryghed,” siger Jon Nielsen.

”Samtidig er fagforeningerne med til at give en stemme til nogen af de klasser i samfundet, der ellers ikke råber så højt. På den måde giver et højt organiseret arbejdsmarked ikke bare mere økonomisk lighed, men også mere lighed i folks mulighed for at komme til orde politisk,” siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner

• En højere organiseringsgrad øger ligheden både før og efter omfordeling. Det viser den empiriske forskning så godt som entydigt. Effekten betyder, at den forhøjelse af loftet over fradraget for fagforeningskontingenter, som Folketinget vedtog i sommeren 2023, vil sænke uligheden.

• Fagforeningers effekt på uligheden går via flere kanaler. Først og fremmest sænker fagforeninger uligheden i lønindkomst, navnlig ved at lægge en bund under lønnen. Desuden tyder forskningen samlet set på, at en højere organiseringsgrad øger lønmodtagernes samlede andel af indkomsten og øger graden af omfordeling.

• Fagforeninger øger også ligheden i politisk repræsentation og derigennem den politiske sammenhængskraft.

Læs analysen her