Frivilligcenter Furesø og kommune fortsætter det gode samarbejde
Frivilligcenter Furesø og Furesø Kommune er enige om at fortsætte partnerskabet frem til 2025. Målet er, at endnu flere furesøborgere får lyst til at involvere sig i frivilligt arbejde, og at færre ensomme og socialt udsatte står uden for et fællesskab.

Med aftalen er ønsket at fortsætte de gode indsatser, der allerede arbejdes på i Frivilligcenter Furesø. Fx med Røde Kors Café, der skaber rammen om Kvindecaféen for flygtninge- og indvandrerkvinder og deres børn. Her er der cykeltræning om søndagen samt sociale tilbud til børnefamilier. 10-12 frivillige hjælper de cirka 100 kvinder og børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der bruger tilbuddet. Der ydes lektiehjælp og hjælp til at lave job- og uddannelsesansøgninger. Bydelsmødrene i Furesø er også en del af Kvindecaféen.
Partnerskabsaftalen, der skal sikre indsatsen i 2023-2025, blev godkendt af udvalget Handicap, Social og Psykiatri den 6. september, og aftalen er på Furesø Kommunes vegne underskrevet af udvalgsformand Hasan Yilmaz (A).
”Jeg vil gerne kvittere for det store og betydningsfulde arbejde, Frivilligcenter Furesø yder sammen med foreningerne og alle vores frivillige borgere,” siger formand for Handicap, Social og Psykiatriudvalget Hasan Yilmaz (A) og tilføjer: ”Jeg håber, at vi med fortsættelse af partnerskabsaftalen lykkes med at få endnu flere borgere gjort aktive i det frivillige arbejde".
”'Kom og vær med' er en gennemgående overskrift for byrådets 2030-mål for fremtidens Furesø. Frivilligcenter Furesø og Furesø Kommune er enige om, at der frem mod 2030 er brug for et endnu stærkere frivilligt engagement, og at flere furesøborgere skal finde glæde ved at påtage sig forpligtelser over for fællesskaberne.
Konkret lægger Furesø Frivilligcenter op til indgåelse af partnerskaber med Furesø Kommune og andre relevante aktører omkring indsatser med henblik på styrkelse af civilsamfundets rolle i kommunen.
”Partnerskaberne skal blandt andet understøtte, at flere unge Furesøborgere, som er uden for det etablerede foreningsliv, bliver en aktiv del af et frivilligt fællesskab, og at foreningernes parathed til at tage imod socialt udsatte og ’de foreningsløse’ styrkes,” fortæller Susanne Olsen, fungerende forkvinde for frivilligcenterets bestyrelse.
Et andet ønske, som partnerskabsaftalen skal være med til at indfri, er, at flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk bliver en del af et fællesskab, fx gennem etablering af tværkulturelle netværksgrupper.
Fakta
- Frivilligcenter Furesø virker til gavn for lokalsamfundets borgere og er en naturlig samarbejdspartner i samspil med andre frivillige foreninger, organisationer, offentlige myndigheder og erhvervslivet.
- Frivilligcenter Furesø formidler kontakt mellem borgere, der ønsker at være frivillige, og de foreninger, som har behov for dem.
- Læs mere på frivilligfuresoe.dk
- Furesø Kommune har masser af muligheder for dig, der gerne vil bidrage med en frivilligindsats på www.furesoe.dk/frivillig
Kontakter
Hasan Yilmaz (A)
Formand for Handicap, Social og Psykiatri
Medlem af Økonomiudvalget
Susanne Olsenfungerende forkvinde for bestyrelsen i Frivilligcenter Furesø
susanne@danskhandicapforbund.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder


Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Niels Lunde hovedtaler ved Furesøs nytårskur for erhvervslivet8.1.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Den 26. januar 2026 afholdes der nytårskur for Furesøs erhvervsliv. Her kan man møde Furesøs nye borgmester, få råd fra erhvervskommentator Niels Lunde, møde gazeller, overvære CSR-prisen blive uddelt og netværke.
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
Furesø Kommune har sendt sms til alle, der kan stemme til kommunalvalget17.11.2025 13:47:53 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg. For at oplyse alle om valget, har alle stemmeberettigede Furesø-borgere fået tilsendt en sms mellem torsdag og søndag.
Valgbussen besøger Kirke Værløse, Gedevasevang og flere almene boligområder6.11.2025 09:53:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 13. november stopper valgbussen ved Netto i Kirke Værløse, Gedevasevang, Ungekulturhuset og almene boligområder.
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum