Iværksættervirksomheden Nordsjællands Catering bliver forpagter af cafeen Spisekammeret i Toldkammeret i Helsingør
22.9.2023 10:10:06 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Folkene bag Nordsjællands Catering driver i forvejen en række initiativer inden for restaurationsbranchen i Helsingør. De driver og ejer bl.a. butikken ved Stengade tæt på Helsingør Centeret og forpagter Restaurant Lille Odinshøj i Ålsgårde. Missionen for Nordsjællands Catering er at skabe en forretning, hvor de gode oplevelser på tallerkenen understøtter den positive udvikling af madscenen i Helsingør.

Kulturværftet har med Spisekammeret og kulturprogrammet i Toldkammeret en stærk vision, der er forankret i kulturhuset som fællesskabernes samlingspunkt og ramme for borgernes kunstneriske og kulturelle initiativer og oplevelser. Det særlige kulturmiljø i Toldkammeret er netop en betydelig årsag til, at Nordsjællands Catering går ind i cafeen Spisekammeret i kulturhuset.
Stort potentiale i kommende samarbejde
”Der er utrolig meget liv i Toldkammeret. Fællesspisningerne er velfungerende og elsket af mange, og der er allerede flere forskellige typer gæster i cafeen. Vores forretning og engagement i Toldkammeret kommer til at støtte op om det eksisterende kulturliv og fællesskaber samt arbejde med potentialet i en udvidet åbningstid og sæson for kulturturisme. Der er også et uudnyttet potentiale i forbindelse med selskaber og cafedrift i weekender samt indtjening gennem erhvervskunder. Beliggenheden på Havnepladsen og Toldkammergården er en rigtig fin ramme for vores virksomhed, og vi glæder os til at udvikle nye sider af madoplevelsen i Toldkammeret”, siger Jonas Norby, der sammen med Jacob Mørup, står bag Nordsjællands Catering.
Taler ind i fællesskabet omkring madoplevelsen
”Måltider samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber. Gode måltider er livskvalitet, og netop derfor er det vigtigt, at forpagteren af Spisekammeret ønsker at integrere disse værdier i samarbejdet med os i kulturhuset Toldkammeret. Og det vil Nordsjællands Catering. I dialogen frem mod endelig aftale har Nordsjællands Catering været optaget af at tale ind i fællesskabet omkring madoplevelsen til gavn for kulturhusets gæster, brugere og samarbejdspartnere. Jeg glæder mig derfor utrolig meget til samarbejdet med Nordsjællands Catering”, udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet og Toldkammeret.
Aftalen mellem Nordsjællands Catering og Toldkammeret er netop faldet på plads, og samarbejdet starter 16. oktober.
Faktaboks:
Reception
Der vil blive afholdt reception i Spisekammeret til november, hvor Nordsjællands Catering byder velkommen i de nye rammer i Spisekammeret i Toldkammeret. Dato offentliggøres inden for kort tid.
Om Toldkammeret
Toldkammeret er en del af organisationen Kulturværftet. Toldkammeret rummer cafeen Spisekammeret, Billedskolen med værksteder og galleri, den kunstneriske uddannelse BGK Artlab og udstillingsplatformen Artspace Transit samt scener, møde- og projektlokaler. Dertil fungerer Toldkammeret som primær base for flere kulturelle foreninger, folkeoplysningsforbund og foreninger. Toldkammeret består af ca. 1900 m2 fordelt på stueetage og 1. sal. Gården er godt 600 m2. Kulturhuset ligger centralt op ad Helsingør Station, Kulturhavn Kronborg og Helsingør by. Ud over de 39.000 årlige gæster, som bruger Toldkammeret i forbindelse med kulturprogram, mødeaktivitet og konferencer, skal Spisekammeret også være et attraktivt tilbud til byens borgere i almindelighed.
Pressekontakt:
For uddybende kommentarer, kontakt venligst
Jonas Norby, Nordsjællands Catering, tlf. 42 92 91 75
Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet og Toldkammeret, tlf. 41 93 11 40
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Punkfans fra hele verden mødes i Helsingør25.3.2026 11:39:53 CET | Pressemeddelelse
Øresund farves denim, når Turbojugend Öresund – Happy Ports den 17.–18. april igen folder sig ud på begge sider af sundet. Og det er ikke kun de karakteristiske denimjakker, der vender tilbage. Det gør også en særlig stemning, hvor Helsingør og Helsingborg i fællesskab fungerer som et lille kulturelt kredsløb: to byer, én weekend, samme puls, der banker for punkrock.
Ny udstilling viser Helsingør gennem børn og unges øjne12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Helsingørs 600-års købstadsjubilæum inviterer Kulturværftets Billedskole til fernisering på udstillingen Aftryk af Byen fredag den 10. april på Kulturværftet. Her præsenterer byens børn og unge deres egne fortolkninger af Helsingør – skabt med aftryk fra byens mange overflader og skjulte detaljer.
Fra kabel til koncert – ny podcast tager dig med bagom Kulturværftets største sommerkoncert9.3.2026 11:49:24 CET | Pressemeddelelse
I en ny episode af podcastserien Genlyd fra Kulturhuset inviterer Kulturværftet ind i maskinrummet – dér hvor kabler rulles ud, walkierne summer, foodtruckene tændes, og frivillige, teknikere, produktions- og kommunikationsfolk arbejder sammen om målet: at skabe den store sommerkoncert på havnefronten i Helsingør, som hvert år samler tusinder af koncertgæster på tværs af generationer.
The Robert Cray Band til Kulturværftet 28. maj – blues, soul og guitarautoritet i verdensklasse24.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den femdobbelte Grammyvinder Robert Cray har gennem mere end fem årtier været en af de mest markante skikkelser på den internationale bluesscene. Med en signaturlyd, der ubesværet forener blues, soul, R&B og en vokal, som musikere og anmeldere fremhæver som en af genrens stærkeste, bliver det en særlig aften, når The Robert Cray Band rammer Store Scene på Kulturværftet torsdag den 28. maj.
Öresundsbalen förenar Danmark och Sverige på dansgolvet i Helsingör23.2.2026 09:50:47 CET | Pressemeddelelse
Lördagen den 14 mars väntar ett sällsynt dansk-svenskt möte i Helsingör. Då går nämligen Öresundsballet av stapeln – en dansk-svensk tillställning där folkdansens levande arv vecklar ut sig i ett nutida och öppet format. Bakom kvällen står Kulturværftet och Nordisk Dans – en rörelse som på några få år har vuxit och som idag samlar både nya och erfarna dansare, från Helsingör till Helsingfors.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

