Ny trepartsaftale styrker integrationsgrunduddannelsen
22.9.2023 06:01:00 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, der forlænger integrationsgrunduddannelsen (IGU) til den 31. december 2027
Når flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal etablere sig på det danske arbejdsmarked, kan det være en svær manøvre, fordi sprog og måske uddannelsesniveau ikke matcher kravene på det danske arbejdsmarked. Integrationsgrunduddannelsen tager to år og skal hjælpe flygtninge og familiesammenførte med at finde fodfæste i Danmark og er en kombination af sprogundervisning, uddannelse og arbejde. Med trepartsaftalen forlænges og styrkes IGU frem til den 31. december 2027.
- For Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har det være vigtigt, at ordningen forbliver midlertidig. Antallet af flygtninge og familiesammenførte går op og ned, og vi skal lære af vores erfaringer. Derfor er det klogt løbende at genbesøge ordningen, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund.
Styrket dansk og udvidet målgruppe
Med trepartsaftalen afsættes over en 4-årig periode 23 mio. kr. til styrket dansk i IGU.
- For FH har det været afgørende, at vi får styrket dansk-elementet i IGU. Vi ved, at tilstrækkelige danskkundskaber er essentielt for at bide sig fast på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse," siger Nanna Højlund.
Med aftalen udvides målgruppen for IGU. I dag er ordningen en mulighed for ledige flygtninge og familiesammenførte, som er op til 40 år og har haft op til 10 års ophold i landet. Aldersgrænsen sættes nu op til 50 år, og opholdstiden sættes op til 20 år.
- Vi vil gerne være med til at åbne integrationsgrunduddannelsen op for en større gruppe af flygtninge og familiesammenførte, der kan have gavn af ordningen – men det skal foregå fornuftigt. Derfor har vi aftalt et loft, så der højest kan etableres 1.500 forløb om året. Samtidig etableres en løbende monitorering, så vi kan følge med i, hvor mange forløb der etableres i hvilke brancher," afslutter Nanna Højlund.
En forlængelse af integrationsgrunduddannelsen kræver lovændring, og regeringen vil med afsæt i trepartsaftalen nu søge Folketingets opbakning til at gennemføre aftalen.
FAKTA:
- Integrationsgrunduddannelsen (IGU) blev etableret med Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration i marts 2016.
- Integrationsgrunduddannelsen er herefter blevet forlænget og løbende tilpasset med trepartsaftaler i hhv. 2020 og 2022.
- Integrationsgrunduddannelsen er i dag en 2-årig uddannelse, der består af 23 ugers uddannelse og herefter ansættelse i en virksomhed.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi organiserer faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere. Både offentligt og privat ansatte.
FH kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.
Vi er en del af den rigtige fagbevægelse, der kæmper for ordnede forhold for vores medlemmer. Vi forhandler med arbejdsgiverne for at sikre og fastholde ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er det, vi kalder ”Den Danske Model”.
Vi arbejder for job til alle, og for at Danmark fortsat er et produktivt velfærdssamfund. Derfor bekæmper vi social dumping, der undergraver den danske model og vores overenskomster.
Vores værdigrundlag bygger på stolthed, lighed og fællesskab. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig.
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: En stærkere grundskole skal give flere unge en vej til uddannelse og job3.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere timer med to fagpersoner, flere penge til kommuner med de største udfordringer og mere systematisk brug af juniormesterlære. Det er blandt forslagene i et nyt udspil fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Markant løft af Tidlig Pension: Flere får råd til en værdig afslutning på arbejdslivet12.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu sat dato på forbedringerne af Tidlig Pension. Fra årsskiftet bliver ydelsen hævet, og flere får mulighed for at bruge ordningen. FH-formand Morten Skov Christiansen kalder det et vigtigt skridt for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv.
Arbejdsmarkedets parter enige om enkel og effektiv model for id-kort8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DA, FH og Danske Byggefag har indgået en fælles forståelse om, hvordan det nye id-kort på byggepladser kan udmøntes, så ordningen både styrker kontrollen, beskytter medarbejdernes data og er enkel for virksomhederne at bruge.
FH: Overenskomstbaseret ordning for udenlandsk arbejdskraft er et nybrud3.9.2026 13:17:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye overenskomstbaserede ordning får virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Til gengæld bliver overenskomst, ansvar og en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen adgangsbilletten, så lønmodtagerne er sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum