Danmarks største dimissionsfest hylder detail-elever
21.9.2023 19:10:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

”Jeg er tit blevet mødt med ordene ’du er nok sådan en type, som ikke gider at gå i skole’, og det kunne faktisk ikke være længere fra sandheden. Det har nemlig aldrig været et problem, men jeg tror på, at den erfaring, som jeg har fået på salgsgulvet, har lært mig meget mere, end nogen bog ville kunne.”
Sådan lød det fra Sofie Amalie Laursen, der tidligere på året blev kåret som ’Årets elev’ i Salling, Aarhus. Derfor var hun blandt de fire elever, der havde æren af at holde årets elevtale, da Salling Group torsdag den 21. september holdt dimissionsfest i Messe C i Fredericia.
Mangfoldighed er vigtigt i Salling Group, og det afspejler sig i koncernens elevuddannelser, som rummer eleverne uanset baggrund, interesse og eventuelle udfordringer.
”Lige meget om du er ordblind eller har et andet handicap, om du interesserer dig for make-up eller elektronik, er tal-nørd eller ’butiks-tonser’, så er der plads til dig i Salling Group. Det er det, vi kan. Og det er jeg personligt meget taknemmelig og stolt over at være en del af,” lød det fra Sarah Berthelsen, som har været elev i Føtex, Aalborg Øst og ligeledes var blandt ’Årets elever’.
Det kan HR-direktør i Salling Group, Louise Gade stolt nikke genkendende til.
”Det der gør os stærke og dygtige i Salling Group er vores diversitet og forskellighed – i køn, alder, baggrund, kompetencer, interesser, udseende og præferencer. Hver af jer er unikke i jeres forskellighed, og dét er netop en af årsagerne til, at I er optaget på vores elevuddannelser og i dag står her som færdiguddannede,” lød det afslutningsvist i Louise Gades tale til de færdiguddannede elever, der blev hyldet og fejret under den storslåede dimissionsfest.
Mere end 400 elever var inviteret til fejring i selskab med deres daglige ledere og Salling Groups øverste ledelse. CEO i Salling Group, Anders Hagh, overrakte personligt lykønskninger, skulderklap og gaver til årets færdiguddannede elever. Også hans tale bar præg af stolthed og rosende ord til eleverne, som netop skal være med til at bringe koncernens stærke traditioner for godt købmandskab videre:
”Salling Group hviler på en stærk historie. En historie, der fortæller om stolthed, flid og passion for det, vi laver. Men også om vigtigheden af at turde satse, begå fejl og lære af dem. Den historie er I en del af, og I er godt rustet til det.”
Dimissionsfesten bød, udover mad og drikke, gaver og taler fra topchefer, også på underholdning, og koncernens elitebagere og gourmetslagtere bød på smagsprøver og et indblik i de forskellige elevuddannelsers fagligheder.
Desuden bød dimissionsfesten på rørende og inspirerende elevtaler fra de fire elever, der tidligere på året blev kåret som ’Årets elev’ i Salling Group: Sarah Berthelsen (føtex), Signe Arent Tingleff (Bilka), Magnus Larsen (Netto) og Sofie Amalie Laursen (Salling Stormagasin).
Dimissionsfesten er muliggjort af en donation fra Salling Fondene, der ejer Salling Group.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


