Hjørring Kommune sikrer fokus på forebyggelse og fællesskaber med nyt budgetforlig for 2024-2027
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd har indgået forlig om et økonomisk robust budget med fokus på udvikling af kernevelfærden.
Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative udgør parterne i forligskredsen, der sammen har arbejdet for at prioritere initiativer, der sikrer forebyggelse og fællesskaber og derved fremme trivslen for alle kommunens borgere.
Budgetforliget er en videreførelse og politisk ajourføring af budgetforliget for 2023-26, og den samlede forligskreds står på mål for grundpræmisserne i det ajourførte budget. Det gælder både det vedtagne skatteniveau, besparelser og udmøntning af strategier frem mod 2027.
-Med dette års budgetforlig fremtidssikrer vi kommunens økonomi og langsigtede likviditet, og jeg er særligt glad for, at vi er lykkes med at samle en meget stor del af byrådet om årets budget. Det afspejler, at vi i byrådet har en bred fælles forståelse for vigtigheden af at investere i vores kommunes fremtidige velstand og velfærd og på samme tid sikre en robust økonomi for Hjørring Kommune, lyder det fra borgmester Søren Smalbro, der fortsætter.
-Samtidig er vi i forligskredsen meget bevidste om, at de økonomiske vilkår er stramme, og at der både i dette og sidste års budgetforlig er besparelser, der vil kunne mærkes af kommunens borgere og medarbejdere.
Her er nogle af budgetforligets hovedpunkter:
- Styrkelse af den almene velfærd og øget selvhjulpenhed: Dette omfatter bl.a. styrkelse af det almene område i folkeskolen, forebyggelsesstrategi for det specialiserede socialområde og opjusteringer af grundbudgetterne for kommunens ældrecentre. Satsningen på det almene område skal nedbringe behovet for og udgifter til specialiserede indsatser.
- Sociale og kulturelle fællesskaber: Budgettet fastholder de gode rammer for sociale og kulturelle fællesskaber. Det betyder bl.a. at der bliver ydet kommunal støtte til Blå Kors Café, RAV (Rådgivnings- og aktivitetstilbud Vendsyssel) samt Vrå Kunstbygning og Vendelbohus.
- ”Styrk arbejdsstyrken!” og DM i Skills: Forligsparterne vil, med DM i Skills som katalysator, indgå et forpligtende samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner om at øge arbejdsstyrken og på samme tid hjælpe den unge generation godt på vej ind i arbejdslivet. Det inkluderer bl.a. Ungegarantien 2.0, der retter sig mod erhvervskompetencegivende uddannelse og job.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Søren Smalbro (V), 41 22 30 10
Venstre, Jørgen Christensen (V), 41 93 77 11
Radikale Venstre (B), Gry Bruun Nielsen, 41 93 77 51
Socialdemokratiet (A), Mai-Britt Beith, 41 93 77 22
Socialistisk Folkeparti (F), Jørgen Bing, 41 22 30 54
Enhedslisten (Ø), Louise Bilde Hvelplund, 41 93 77 33
Konservative (C), Per Møller, 40 81 65 31
Billeder
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Otte nye klimapartnerskabsaftaler i hus18.6.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejde er en hjørnesten i Hjørring Kommunes klimahandlingsplan – for kommunen kan ikke nå de ambitiøse klimamål alene. Derfor var der også stor tilfredshed i Byrådet over de otte nye klimapartnerskabsaftaler, som blev indgået på Rådhuset tirsdag formiddag.
Kortere vej fra tanke til klimahandling10.6.2024 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny klimahandletank blev mandag eftermiddag sat i søen i Hjørring Kommune. Handletanken skal give kommunens Store Klimarejse vind i sejlene ved at sørge for, at de mange gode tanker bliver omsat til konkrete handlinger.
Naturmødet 2024 satte naturen højt på den politiske dagsorden25.5.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet i Hirtshals, der løb af stablen fra den 23. til den 25. maj markerede sig igen i år som en nøglebegivenhed for alle, der arbejder med og interesserer sig for natur i Danmark.
Fiskeriet i den varme stol: Naturligvis påvirker fiskeriet også miljøet25.5.2024 15:24:30 CEST | Pressemeddelelse
Engang var de danske have fulde af fisk. I dag vurderes det, at ni ud af ti fisk er forsvundet. Overfiskeri og bundtrawl får en stor del af skylden for den udvikling. Så hvordan skal dansk fiskeri se ud i fremtiden, hvis der både skal være liv i havet og fisk på vores tallerkener?
Naturpolitisk topmøde: Vi skal have tempoet op24.5.2024 19:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Bølgerne gik højt i Hirtshals, da Folketingets partier fredag aften tørnede sammen til Naturpolitisk Topmøde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum