Ny CEPOS-analyse: Københavns kommunale klimatiltag er dyr og skadelig symbolpolitik
Langt de fleste danske kommuner fører kommunal klimapolitik med lokale tiltag som blandt andet lavere hastighed på vejene. At forsøge at løse de globale klimaudfordringer med lokale løsninger kan imidlertid blive en meget dyr og ineffektiv løsning, viser ny CEPOS-analyse

Fra 2023 og frem mod slutningen af 2025 bliver fartgrænserne i det meste af København nedsat med 10 kilometer i timen. Tiltaget forventes at kunne reducere kommunens samlede udledning med 1 procent.
”Den samfundsøkonomiske omkostning ved hastighedsnedsættelsen beregnes til 440 millioner kroner. Det inkluderer endda værdien af lavere CO2-udslip og andre miljøgevinster. Det er en meget høj pris i forhold til den beskedne CO2-gevinst. Det er helt uden for skiven i forhold til de redskaber, landspolitikerne normalt forholder sig til,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Med en normalpris på 750 kroner pr. reduceret ton CO2 via afgiftssystemet kunne skatteborgerne have fået reduceret mindst 40 gange så meget CO2-udledning for pengene.
“Klimapolitik handler om globale problemer og bør løses på højst mulige niveau. Kommunerne bør koncentrere sig om deres kerneopgaver og må som minimum fremlægge konsekvensberegninger af deres klimatiltag,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kommunalpolitikere scorer millioner på ‘ben’ – Se listen over de politikere, der tjener mest11.12.2025 11:19:52 CET | Pressemeddelelse
Over 1.000 kommunale bestyrelsesposter giver politikere ekstra løn – og skaber risiko for dårlig drift og politiske studehandler, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Danmark bør droppe nationale klimamål – EU sætter i praksis rammerne for dansk klimapolitik3.12.2025 11:18:27 CET | Pressemeddelelse
Nationale klimamål har spillet fallit. EU’s kvotesystem styrer allerede størstedelen af Danmarks udledninger – og det giver hverken mening eller værdi at opstille særskilte danske mål for 2035, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne bygger milliardformue op – se hvor store skattelettelser du går glip af i din kommune18.11.2025 09:28:05 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget historisk store opsparinger, som ikke kan bruges på velfærd – men som kunne have givet borgerne markante skattelettelser, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan frigøre milliarder fra ’kolde hænder’ – se hvor meget din kommune kan spare12.11.2025 11:09:27 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne kan frigøre op til 7,4 mia. kr. fra ledelse og administration – svarende til 1.250 kroner pr. indbygger, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Danskerne aner ikke, hvor meget de betaler – se om din borgmester har hævet skatten for dig10.11.2025 08:46:31 CET | Pressemeddelelse
Kun hver fjerde dansker kender kommuneskatten. Samtidig hæver flere kommuner skatten markant, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum