Bilka, føtex og Netto fylder indkøbskurv med markedets laveste priser på 100 dagligvarer
Bilka, føtex og Netto vil være billigst i markedet på 100 populære dagligvarer og vil med Priskrig stille en garanti for de laveste normalpriser.

PRISKRIG. Det er navnet på Salling Groups nyeste løfte til kunderne, som fra 22. september kan være forvissede om, at de på 100 udvalgte dagligvarer som rugbrød, æbler, opvaskemiddel samt økologiske æg og bananer kan få markedets billigste normalpriser sammenlignet med andre danske dagligvarekæder.
Målet er klart. Priserne skal ned, og med Priskrig sender Salling Group med Bilka, føtex og Netto et klart signal til leverandørerne om, at det er en fælles opgave.
- Den største bekymring for vores kunder er prisen på dagligvarer, og vi deler deres bekymring. Derfor går vi direkte til angreb på priserne, som simpelthen må og skal ned. Ved igen at investere i lavere normalpriser garanterer vi, at kunderne altid kan få de 100 udvalgte dagligvarer til markedets laveste normalpriser i Netto og hos kollegaerne i Bilka og føtex, siger Braw Bakir og fortsætter:
- Vi vil være billigst og håber, at det kan skabe positive strømninger på dagligvaremarkedet og ikke mindst hos leverandørerne, som også skal bidrage, så det i sidste ende bliver både billigere og lettere at være forbruger i Danmark, siger Braw Bakir.
Priskrig vil samtidig ikke rokke ved mængden af tilbud i hverken Bilka, føtex eller Netto.
- Vi skal gøre en forskel for kunderne, hvor vi kan, og derfor lemper vi ikke på antallet af tilbud. Så oven i at presse normalprisen på 100 udvalgte dagligvarer, holder vi fast i tilbuddene, siger Braw Bakir.
En gang om ugen pristjekker Salling Group priserne hos fire udvalgte konkurrenter for at sikre, at Bilka, føtex og Netto lever op til deres løfte til kunderne om at have de billigste normalpriser.
Priskrig vil køre fra 22. september i alle landets Netto-butikker samt Bilka- og føtex-varehuse.
Fakta
- Pristjek garanterer, at normalpriserne på de 100 udvalgte dagligvarer altid kan fås billigere end hos fire udvalgte dagligvarekæder
- Normalprisen hos de konkurrerende kæder tjekkes én gang om ugen på identiske eller direkte sammenlignelige varer, der opfylder samme behov hos kunderne ud fra bl.a. sammensætning, kvalitet, mængde og indhold hos konkurrenterne
- Hvis en konkurrent har en billigere normalpris, sænkes normalprisen hurtigst muligt (og senest inden for 4 dage) til et lavere punkt i Bilka, føtex og Netto
- Derudover giver Bilka, føtex og Netto den yderligere garanti til kunderne, at hvis priserne på de 100 udvalgte varer mod forventning findes billigere hos én af de 4 konkurrenter, så udbetales differencen – både før, under og op til 14 dage efter et køb mod forevisning af dokumentation.
- Der sammenlignes ikke med konkurrenternes avispriser, andre kampagne-, lokal-, merkøbs- eller medlemspriser.
- Priskrig kører fra 22. september
- Se de 100 udvalgte varer i vedlagte oversigt
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Innovation Day 2025 med historisk stor præmie: Salling Group søger nye og innovative nonfood-produkter31.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group, Danmarks største detailvirksomhed, inviterer endnu en gang kloge og kreative hoveder til Nonfood Innovation Day på hovedkontoret i Aarslev, Aarhus, hvor et helt nyt og kundevendt format introduceres.
Salling Group hugger toppen af ananasen21.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunder i Bilka, føtex og Netto behøver ikke længere irritere sig over flossede indkøbs- og affaldsposer, idet toppen af ananasen hugges af.
Kvindernes fodbold-EM: Få en signeret fanplakat, adgang til spillerportrætter og lær at lave Zidane-finten26.6.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du en fodboldfan i hjemmet? Lige nu kan kunder i Salling Groups tre dagligvarekæder Netto, føtex og Bilka tage EM-fodboldfeberen med hjem i stuerne, når de er ude at handle.
Salling Fondene anerkender medarbejdere med millionbeløb20.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan 15.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen se frem til en ekstra udbetaling på deres juni-lønseddel, når Salling Fondene uddeler mere end 16 millioner kroner.
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum