Danmarks største velkomstarrangement vender tilbage i endnu større rammer
21.9.2023 12:35:48 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
København er en international by, og hver femte københavner har i dag et udenlandsk pas. Det er en gevinst for danske virksomheder og det danske samfund mener bl.a. kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV), som sammen med beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) skyder Danmarks største velkomstarrangement for internationale borgere, International Citizen Days, i gang i Øksnehallen d. 22.-23. september.
International Citizen Days 2023 er en del af den nationale velkomstmåned Welcome September, som med sine mere end 70 faglige og sociale velkomstarrangementer har til formål at tiltrække, modtage og fastholde kvalificeret international arbejdskraft i Danmark.
Arrangementet er gratis og finder sted i København den 22.-23. september med fokus på den gode velkomst til Greater Copenhagen. Her danner Øksnehallen rammen om et alsidigt program, som fredag d. 22. september har et professionelt sigte med job og karriere som omdrejningspunkt og åbningstaler af kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV), beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) efterfulgt af en aktivitetsspækket lørdag, hvor hele familien inkl. børn inviteres til at udforske temaerne bolig, job og det sociale liv.
Skattestyrelsen og H.C. Andersen under samme tag
I år er arrangementet vokset og rykker derfor fra DGI-Byen til Øksnehallen, hvor de nye internationale borgere inviteres til at prøve kræfter af med alt fra morgensang, dans og fægtning til at gå i dialog med selveste H.C. Andersen, som lægger vejen forbi. Dagene byder på mere end 30 talks, workshops og debatter, aktiviteter for hele familien samt knap 100 offentlige og private aktører, som står klar til at hjælpe nye medborgere med alt fra bolig- og jobsøgning til rådgivning om bank- og skatteforhold, forsikring, børnepasning, affaldssortering, sprogundervisning, det digitale Danmark og inspiration til et aktivt kultur- og fritidsliv.
International House Copenhagen med Københavns Kommune som hovedarrangør står bag International Citizen Days, som forventer mere end 3000 besøgende i tillæg til mange nye potentielle tilflyttere, som kan se med fra den store verden, når udvalgte talks bliver livestreamet direkte fra Øksnehallen.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) glæder sig igen i år over den stærke opbakning og det brede samarbejde om arrangementet, som har været en stor succes siden det første gang så dagens lys i 2019.
”Vi mangler i den grad arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, vi formår at tiltrække mennesker, der vil Danmark og København. At de føler sig velkomne, når de kommer hertil og også både får lyst til at blive efterfølgende og bliver en del af et fællesskab. Der skal meget til, og det kræver samarbejde – det er noget af det, vi har fokus på med International Citizen Days, som i år tæller mere end 100 samarbejdspartnere på tværs af både regioner og sektorer”
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) siger:
”Med International Citizen Days tilbyder vi et program, som er designet til at hjælpe internationale københavnere med at finde sig til rette og skabe sig en langsigtet karriere her i byen. København er og bliver en international by, og hvis vi skal være Skandinaviens naturlige hovedstad, så skal vi blive bedre til at fastholde og tiltrække kvalificeret international arbejdskraft. Her er International Citizen Days et afgørende skridt på vejen”
Fortsat rekord i nye tilflyttere
I de første halvår af 2023 fik København og resten af Greater Copenhagen godt 15.000 nye internationale borgere. Det er 2.300 flere end samme periode i rekordåret 2022. En fremskrivning viser, at der bliver ca. 28.000-29.000 indrejste i 2023. Hovedparten af de indrejsende kommer for at arbejde, og det afspejles i det københavnske arbejdsmarked.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede internationale borgere, som er ansat i en virksomhed i Københavns Kommune, steg fra januar til juli med 5.000 og ligger nu på i alt knap 69.000.
København spiller i den sammenhæng en stor rolle for Danmark. Dels virker hovedstaden som et trækplaster for højtuddannet internationale borgere. Samlet set bosætter 70 pct. af de højtkvalificerede medarbejdere sig i den danske del af Greater Copenhagen og 53 pct. i Københavns Kommune, når de kommer til Danmark.
Læs mere om International Citizen Days på www.icdays.kk.dk.
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345Pressekontakt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Tlf:23821294Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum