31-årig vinder DI’s og PostNords eCom Talent Aaward 2023: man skal turde være fræk

21.9.2023 13:37:04 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Den 31-årige Rasmus Stouby fra Aarhus-virksomheden No Zebra har i dag vundet en nyindstiftet pris som et af landets største talenter i e-handel. Bag prisen står PostNord og landets største erhvervsorganisation Dansk Industri. Prisen blev overrakt i forbindelse med en konference om e-handel i Industriens Hus i dag.

Rasmus Stouby fra virksomheden No Zebra i Aarhus vinder eCom Talent Award 2023. Foto: Michael Stub
Rasmus Stouby fra virksomheden No Zebra i Aarhus vinder eCom Talent Award 2023. Foto: Michael Stub

PostNord og DI har i dag for første gang uddelt prisen for de største talenter i e-handel herhjemme. Der er tale om to priser faktisk, hvor den ene går til en talentfuld leder inden for e-commcerce og den anden til en talentfuld medarbejder – en frontrunner inden for e-handel. Sidstnævnte pris går til Rasmus Stouby.

Rasmus Stouby er MarTech Lead & Digital Marketing consultant hos Aarhuus-virksomheden No Zebra, der er digitalt e-handels hus, som har 20 års erfaring med e-handel, omni-channel og digital forretningsudvikling.

Hopper ombord i nye ideer

Prisen blev overrakt til ham på konferencen af vicepresident for parcel, retail og kommunikation i PostNord Stine Sander i overværelse af et par hundrede erhvervsledere og eksperter inden for e-handel.

Juryen har ved tildeling af prisen lagt vægt på, at Rasmus Stouby er en sand frontrunner indenfor e-commerce, som ikke har berøringsangst for nye tiltag og nye teknologier. Han er altid den første, der hopper ombord i nye ideer for at få mest muligt ud af de nye tendenser og muligheder.

Videre hedder det i begrundelsen for prisen, at Rasmus Stouby er drevet af indlevelse i sit arbejde, hvor hans drive for nysgerrighed og gåpåmod omkring digitale grænser gør, at han skiller sig ud fra mange andre.

Kræver frækhed

- Når det gælder e-commerce skal man ikke være berøringsangst for at prøve noget nyt. Der kommer nogle store spillere buldrende på det internationale marked, så man skal være omstillingsparat. For at kunne konkurrere på det store internationale marked skal man turde være lidt fræk, siger Rasmus Stouby.

Prisen eCom Talent Award er lanceret af PostNord og Dansk Industri for at hylde et e-commerce talent, der skaber vækst, effektivitet og udvikling i en af de 20.000 danske virksomheder, der er medlem af Dansk Industri.

Brug for flere talenter

Meningen med prisen er at belønne og dermed sætte spotlys på talenter inden for e-handel, som går foran som gode eksempler. Det er rollemodeller, som der er hårdt brug for i Danmark.

Baggrunden for prisen er nemlig, at mange danske virksomheder har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere med de rigtige kompetencer inden for e-commerce. Der er brug for flere veluddannede specialister i e-handel, hvis flere danske virksomheder skal blive stærke til onlinesalg.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Rasmus Stouby fra virksomheden No Zebra i Aarhus vinder eCom Talent Award 2023. Foto: Michael Stub
Rasmus Stouby fra virksomheden No Zebra i Aarhus vinder eCom Talent Award 2023. Foto: Michael Stub
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve

Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur26.6.2026 11:47:29 CEST | Pressemeddelelse

Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), lancerer nu et politisk udspil med konkrete forslag til, hvordan Danmark styrker beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur mod sabotage, cyberangreb, klimahændelser og alvorlige driftsforstyrrelser. I udspillet peger DI på, at det er nødvendigt at bruge et milliardbeløb på at forbedre beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur – og på, at det vil være dyrere at lade være.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye