Nu er det sæson for seniorrejser: Her sker skaderne
Mens mange danskere er tilbage i hverdagens rutiner med arbejde og skole, er efteråret højsæson for seniorrejser og derfor også den tid på året, hvor flest seniorer (60+) får brug for assistance på ferien.
Sæsonen for seniorrejser er over os. Mens børnefamilierne, der normalt fylder ferielandet i juli og de øvrige store skoleferier, passer hverdagen derhjemme, så pakker de ældre rejsende kufferten og rejser sydpå i efteråret.
I 2022 udgjorde skadelidte over 60 år 25 procent af det samlede antal nordiske sager på alarmcentralen for rejseassistance hos SOS International. Og september 2022 var den måned, hvor flest seniorer blev syge eller kom til skade på ferien.
Spanien er topscorer
Rigtig mange seniorer vælger Gran Canaria eller andre dele af Spanien som rejsedestination. I 2022 kom 23,8 % af alle skader blandt de danske 60+ rejsende fra Spanien.
De fem hyppigste skadelande for de ældre er:
- Spanien 23,8%
- Tyrkiet 9,6%
- Grækenland 9,0%
- Italien 6,4%
- Thailand 5,8%
Tjek dine forsikringer hjemmefra
Det kan være svært at planlægge sig ud af tilskadekomster eller sygdom på ferien. Men god forberedelse hjemmefra kan forebygge mange frustrationer, hvis uheldet er ude.
SOS International opfordrer til, at man sikrer sig, at det blå EU-sygesikringskort er gyldigt, og at man læser sin rejseforsikring grundigt igennem.
- Det er desværre ikke alle, der er opmærksomme på, at rejseforsikringen typisk har en varighed på 30 – 60 dage, alt efter produkt. Nogle seniorer er væk i længere tid ad gangen, og det kan være en ubehagelig overraskelse, hvis det viser sig, at forsikringen ikke længere dækker, når man får brug for den, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør for Travelcare hos SOS International.
Derudover er det værd at være opmærksom på, at en rejseforsikring dækker akut opstået sygdom. Hvis man har en eller flere kroniske sygdomme, vil en medicinsk forhåndsvurdering i mange tilfælde være en god foranstaltning.
Gode råd til seniorferien
- Hav nummeret til alarmcentralen skrevet ned eller kodet ind i telefonen hjemmefra
- Husk eventuel medicin og medicinpas
- Hvis du har en kronisk lidelse eller flere, er under udredning eller venter på det, anbefales det at du får foretaget en medicinsk forhåndsvurdering. Se mere her
- En aktiv ferie er godt, men husk at lytte til din krop
- Drik ikke vand fra vandhanen, medmindre du ved, at din mave kan tåle det
- Pas på solen. Brug solbeskyttelse og ophold dig i skyggen mellem kl. 12-15
- Vær opmærksom på, hvad du spiser. Stegt og kogt mad mindsker risikoen for maveinfektioner.
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
Om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance og vejhjælp.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Turister strander på Vesterhavets strande17.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister skal være ekstra opmærksomme på, at kørselsforholdene på strandene hurtigt kan ændre sig i en ustadig dansk sommer.
Sjaskvåd Roskilde Festival gav travlhed hos vejhjælpen9.7.2024 12:44:38 CEST | Pressemeddelelse
Den vådeste festival siden 2007 medførte, at SOS Dansk Autohjælp måtte trække 97 køretøjer fri af mudderet.
Sidste år blev 981 nordiske biler skadet af hagl i Italien. Her er tre råd til at beskytte din bil mod sommeruvejr på kør selv-ferien.26.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kør selv-ferien nærmer sig. Selvom sommeren normalt er solrig, skabte en storm med hagl på størrelse med tennisbolde sidste år kaos i Norditalien. SOS Dansk Autohjælp giver dig gode råd til, hvordan du kan sikre dig mod en lignende situation i år.
Denguefeber spreder sig: Husk myggespray på ferien24.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Denguefeber spreder sig i Europa, og der er rapporteret om sporadiske lokale tilfælde i Frankrig, Spanien, Italien, Portugal (Madeira) og Kroatien. SOS International opfordrer sommerens turister til at huske myggespray.
Regnvåd festival gav travlhed for vejhjælpen17.6.2024 12:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Store mængder regn på Heartland festival betød fritrækninger i massevis. SOS Dansk Autohjælp kom bilister til undsætning 47 gange lørdag og søndag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum