DGI kårer Ingolf og René fra Spentrup IF og Ommersyssel IF som Årets Trænerteam
Fodboldtrænerne Ingolf Dyrmose og René Jensen fra to småbyer i Randers Kommune blev onsdag kåret af DGI som Årets Trænerteam. Trænerteamet har samlet spillere fra to foreninger, skabt ét fælles sammenhold og fået flere spillere på banen. DGI’s pris er på 50.000 kroner.

Fodboldtræningen med U14-holdet tog en overraskende drejning for de to trænere Ingolf Dyrmose og René Jensen onsdag den 27. september. Trænerteamet blev nemlig lokket ind i Spentruphallen og overrasket af forældre, spillere og DGI, der med diplom, blomster og flag kunne fortælle, at de to trænere er kåret som Årets Trænerteam i DGI 2023.
”Det er fedt at blive anerkendt for noget, vi synes er sjovt, og som vi gør for børnenes skyld. Vi havde slet ikke forventet det her," siger Ingolf Dyrmose.
Ikke mindre end 459 trænere og trænerteams var i år indstillet til DGI’s pris, hvilket er rekord og vidner om det kæmpe frivillige engagement, der er i DGI’s 6.600 idrætsforeninger. DGI’s jury valgte Ingolf Dyrmose og René Jensen, der begge er 42 år for deres indsats med at samle to hold fra forskellige småbyer til et fælles hold.
Preben Buchholtz, der er med i DGI’s jury og formand for DGI Badminton fremhæver, at trænerteamet har samarbejdet på tværs af to foreninger og dermed skabt de bedst mulige rammer for deres spillere.
”Ingolf og René har formået at skabe ét fælles sammenhold og fået spillertruppen til at vokse. Samtidig giver trænerne både plads til sjov, men også til at jagte mål og ambitioner – alt dét vil vi gerne hylde dem for,” siger Preben Buchholtz.
Eventyret om de to hold, der blev til ét
Det var forældregruppen, der havde indstillet Ingolf Dyrmose og René Jensen. I indstillingen fortæller de eventyret om, hvordan to hold i henholdsvis Ommersyssel IF og Spentrup IF ikke havde spillere nok til at spille 11-mandsfodbold. Det gav trænerne idéen om at slå holdene sammen og på den måde få nok spillere.
Det nye fælles hold har været en succes, og spillertruppen er kun vokset siden sammenlægningen. I dag er der i alt 31 glade U14-drenge på holdet, som træner skiftevis i de to byer.
I indstillingen får de to trænere også stor ros for deres måde at træne drengene på:
”De ser alle deres spillere og kommer med både konstruktiv kritik, rosende og opmuntrende ord, kvikke bemærkninger og jubel-sejrsbrøl. De løfter spillerne, gør dem bedre, og de formår at gøre sporten til den leg, den er,” står der.
Stor hyldest i vente DtilGI’s årsmøde
Som vindere af prisen skal Ingolf Dyrmose og René Jensen hyldes til DGI’s årsmøde den 4. november i DGI Byen København. Her får de overrakt en gavecheck på 50.000 kroner, der kan bruges til gavn for foreningen.
I år er det 21. gang, at DGI uddeler prisen som Årets Træner/Trænerteam. Sidste år løb Katrine Storm Piper fra Værløse Basketball Klub med prisen.
Nøgleord
Kontakter
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 21 29 41 15
Preben Buchholtz, medlem af DGI’s jury og formand for DGI Badminton, tlf. 72 37 62 37
Ingolf Dyrmose, vinder af DGI’s pris Årets Trænerteam 2023. Tlf. 27580646
René Jensen, vinder af DGI’s pris Årets Trænerteam 2023. Tlf. 22558006
Links
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DGI kæmper for folkeoplysning i den åndelige oprustning1.11.2025 12:12:18 CET | Pressemeddelelse
Folkeoplysning er en særlig dansk tradition og en vigtig del af åndelig oprustning i en urolig tid. Det bør idrætsforeningerne dyrke, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen
DGI står bag Danmarks første svanemærkede kontorrenovering28.10.2025 09:09:18 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks første svanemærkede kontorrenovering har DGI valgt at investere i både medarbejdernes og bygningens fremtid.
Badmintonduo fik fjerboldene til at flyve igen – nu er de Årets Trænerteam i DGI2.10.2025 20:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Jannik Jensen og Daniel Thorø-Nielsen fra midtjyske Kølkær har pustet nyt liv i badminton og arbejder på at få hele lokalsamfundet med. 2. oktober blev træningen afbrudt af konfetti og flag, da duoen blev kåret som Årets Trænerteam i DGI blandt 189 kandidater.
Ny DGI-undersøgelse: Idrætsforeninger kalder på meget mere samarbejde med kommunen18.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af idrætsforeningerne i Danmark ønsker mere samarbejde med kommunen om særligt idrætsfaciliteter samt om børn, unge og seniorer, der står udenfor foreningslivet. Det viser en ny rundspørge foretaget af DGI.
Det skal være slut: Varde Gymnastikforening indfører mobilfri gymnastiksal11.9.2025 15:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Varde Gymnastikforening har taget skeen i den anden hånd og går forrest med mobilfri zoner i foreningslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum