Ny aftale sikrer bedre beskyttelse af det åbne hav

Det åbne hav er hav, der er uden for national jurisdiktion, hvilket vil sige, at det ikke tilhører bestemte lande. Det er et hav, der er rigt på arter og ressourcer, men som samtidig er presset af klimakrise, biodiversitetstabet og forurening.

Derfor har Danmark sammen med en lang række FN-lande netop underskrevet en ny global aftale: BBNJ-aftalen (biodiversity beyond national jurisdiction), som gør det muligt at beskytte områder på åbent hav.

”Med den her aftale er vi landet et ambitiøst sted, som gør det muligt at udpege beskyttede områder på langt størstedelen af verdens havareal. Derfor er vi nu et stort skridt tættere på at kunne nå målet om 30 procent beskyttelse af havet i 2030,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Med FN’s biodiversitetsaftale fra december 2022 (Kunming-Montreal) er der fastsat klare mål for at stoppe det globale tab af natur og biodiversitet. Senest i 2030 skal 30 procent af verdens natur på land og i havet være beskyttet.

”Jeg er meget glad for, at denne FN-aftale om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af verdenshavene nu endelig er blevet en realitet. Aftalen har været mange år undervejs, og den er vigtig for at sikre, at vi alle passer ordentligt på vores verdenshave,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Udover muligheden for at udpege beskyttede områder, fastsætter aftalen detaljerede krav til miljøkonsekvensvurderinger for aktiviteter på åbent hav, og aftalen fastsætter nye regler for udnyttelse af marine genetiske ressourcer som fx enzymer, mikrober og små organismer.

”Vi er dybt afhængige af, at verdenshavet har det godt. Det spiller en vigtig rolle ved at producere en stor del af vores ilt, det er vores vigtigste CO2-lager, og det regulerer klimaet. Jeg er glad for, at vi med denne aftale tager et fælles ansvar for det åbne hav,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Danmark har tilsluttet sig BBNJ-aftalen ved FN’s Generalforsamling i New York den 20. september, og aftalen er en tillægsaftale til FN’s havretskonvention. Aftalen træder i kraft 120 dage efter, at 60 lande/stater i FN har tilsluttet sig og ratificeret aftalen. På nuværende tidspunkt har 68 lande tilsluttet sig aftalen.

Fakta:

BBNJ-aftalen fokuserer på fire overordnede områder:

1. Mulighed for udpegning af beskyttede områder på åbent hav. Der kan desuden i samarbejde med internationale organisationer fastsættes restriktioner ift. fiskeri, skibsfart og udvinding af mineraler på åbent hav.
2. Der fastsættes detaljerede krav til miljøkonsekvensvurderingerne for aktiviteter på åbent hav.
3. Kapacitetsopbygning og overførsel af marine teknologier – særligt til udviklingslande. F.eks. kan udviklingslande få adgang til data og viden inden for havforskning, og assistance til udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger.
4. Nye regler for udnyttelse af marine genetiske ressourcer såsom enzymer, mikrober og små organismer, der kan have en forskningsmæssig eller erhvervsmæssig værdi. For at sikre en fair deling af overskuddet ved udnyttelse af marine genetiske ressourcer, skal i-landene betale til en særlig fond, der kan tilgås af ulandene.
   
   

Yderligere oplysninger:

Presserådgiver Malena Chandrasekaran, Miljøministeriet, tlf. 21 72 53 93.