Forurenet jord og øgede omkostninger udfordrer Varde Teater- og Musikhus
Foreløbige jordprøver tyder på, at jorden under det kommende Varde Teater- og Musikhus er mere forurenet end tidligere antaget. Konsekvensen er en merudgift i millionklassen, og byggeriet sættes derfor på pause, mens mulige løsninger undersøges.
KULTUR
Jorden under det kommende Varde Teater- og Musikhus er sandsynligvis så forurenet, at det vil kræve en ekstra investering på flere millioner kroner at forberede området til et nybyggeri.
Kort før den planlagte nedrivning af den nuværende bygning på grunden, viser jordprøver, at der er risiko for, at forureningen er værre end først antaget.
Samtidig er der også markant øgede omkostninger til byggeriet i relation til at sikre blandt andet klima- og arbejdsmiljøkrav.
Byrådet i Varde Kommune er fortsat velvilligt indstillet over for projektet, men opfordrer nu Fonden bag projektet til at arbejde videre med planerne inden for en realistisk budgetramme, som både kan tilgodese brugere og borgere.
Det er denne proces, som alle involverede parter i projektet nu tager hul på med håb om en afklaring i begyndelsen af 2024.
Varde Teater- og Musikhus skal efter planen opføres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Lokale og Anlægsfonden, 7-kanten, Smedeværkstedet og Varde Kommune.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
"Vi er nødt til at sætte projektet på pause, mens vi undersøger mulige løsninger på udfordringerne. Det er en rigtig ærgerlig situation for alle de involverede og særligt for 7-kanten, Smedeværkstedet og andre aktører, som havde glædet sig til at rykke i nye lokaler i 2025, hvilket nu må udskydes. Derfor prioriterer vi også, at vi finder en god midlertidig løsning for dem."
Karoline Klaksvig, konstitueret direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune:
”Det er en meget beklagelig situation. Vi har ganske enkelt ikke haft nok fokus på den potentielle forurening fra projektets begyndelse. Nu har vi brug for tid til at foretage yderligere undersøgelser af problemets omfang og ikke mindst, hvordan vi kan håndtere dem i samarbejde med alle involverede i projektet.”
Erik Buhl, bestyrelsesformand i Den Erhvervsdrivende Fond Varde Teater- og Musikhus:
”Vi står i en rigtig svær situation, og vi skal nu i gang med at undersøge enhver tænkelig løsning, som kan bringe projektet tilbage på rette spor. Heldigvis er dette projekt drevet af stærke kræfter, som alle brænder for at bringe et teater- og musikhus til Varde Kommune, og vi er enige om, at dette er en opgave, vi skal løse i fællesskab.”
Kontakter
Karoline KlaksvigKonstitueret direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune
Tlf:21 53 50 15kkla@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Ny direktion på plads i Varde Kommune19.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.
Presseinvitation: Borgmesterceremoni på Varde Rådhus16.12.2025 10:24:36 CET | Pressemeddelelse
Nytårsaftensdag skifter borgmesterkæden i Varde Kommune hænder. Efter fire år som borgmester overdrager Mads Sørensen kæden til sin efterfølger Sarah Andersen.
Børnehaven Svalehuset under skærpet tilsyn15.12.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune har igangsat i en genopretningsplan for Børnehaven Svalehuset i Janderup. Det sker, da børnehaven er under skærpet tilsyn på grund af alvorlig bekymring for kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, børnenes trivsel og personalets arbejdsmiljø. To børnegrupper flyttes til Skovmusen i Oksbøl den 1. januar.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Bygherrerådgiver udpeget til stor udvidelse af Varde Rådhus10.12.2025 13:14:55 CET | Pressemeddelelse
Efter et omfattende udbud har Varde Kommune indgået aftale med C.F. Møller, der bliver bygherrerådgiver på udvidelsen af rådhuset på Bytoften i Varde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum