Nyt og fleksibelt busnet på vej i Esbjerg Kommune
21.9.2023 06:40:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Op til sommerferien næste år skal passagerne vænne sig til et nyt busnet i Esbjerg Kommune. Allerede nu kan alle interesserede se de foreslåede planer, og komme med gode ideer til de nye ruter.

I 2017 blev det nuværende busnet indført, men fra sommeren 2024 bliver det et farvel til det rutekort, der i dag forbinder Esbjerg Kommune.
I forbindelse med evalueringen af det nuværende busnet er der blevet udarbejdet en række nye planlægningsprincipper, der har til formål at sikre, at den kollektive trafik i Esbjerg Kommune bliver attraktiv for flere, og at der kan skabes mere busdrift for pengene. Målet er at skabe et mere fleksibelt busnet end det eksisterende.
Fra stambusprincip til A-busnet
Det eksisterende bybussystem fra 2017 beror på stambusprincippet og ved indførelsen blev nettet underlagt en række politisk vedtagne servicekriterier for bl.a. maksimal gåafstand til et busstoppested. Evalueringen af busnettet har imidlertid vist, at servicekriterierne har medført uhensigtsmæssige linjeføringer med få passagerer. Det nye busnet er inspireret af A-busnet konceptet, som er indført i andre danske byer med positive erfaringer.
”Vi skifter spor, ved at gå fra et stambusprincip til at lade os inspirere af A-busnettet. Det betyder bl.a. at busnettet koncentreres om der, hvor passagerne er, i kombination med hurtigere og mere direkte buslinjer. Samtidig skal busnettet bedre kunne justeres og tilpasses fremtidens behov”, siger formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn.
Økonomisk balance
Økonomien for den kollektive trafik er udfordret af flere årsager, og det spiller også ind på det nye busnet. COVID-19 har betydet et fald i passagertallene og dermed indtægterne. Krisen i Ukraine har medvirket til stærkt stigende energipriser og inflation, hvormed omkostningerne til at køre busser er steget. Derfor bygger det nye busnet på en ambition om at sikre den bedst mulige busbetjening inden for den økonomiske ramme.
Fakta om det nye busnet
Forslaget til det samlede rutenet i Esbjerg by består af tog, A-busser, bybusser og regionalruter. Rygraden i bybusbetjeningen er de tre A-buslinjer, der suppleres af tre andre bybuslinjer, heriblandt en efterspurgt ringrute. Betjeningen på de tre A-buslinjer vil være med kvartersdrift kl. 6-20 på hverdage og halvtimesdrift herudover. Linje 14 vil være en uddannelseslinje, der betjener en stor del af uddannelsesinstitutionerne. Se mere vedr. det nye busnet på: www.esbjerg.dk/busnet
Forslaget til det nye busnet i Esbjerg Kommune er i offentlig høring i perioden 20. september til 8. november 2023 via Esbjerg Kommunes høringsportal: https://www.esbjerg.dk/politik-og-demokrati/hoeringsportal/hoering?hid=c9f22315-836f-4616-83b6-66649cb7d6c4&preview=MTItMDktMjAyMyAwNzo1MA
Kontakter
Henning RavnFormand for Plan & Byudvikling
Tlf:40 10 12 46henra@esbjerg.dkOm Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum