LEGO® House hylder 15 LEGO fans fra hele verden med ny udstilling
- 15 talentfulde LEGO® fans fra 11 forskellige lande udstiller deres personlige LEGO værker i Masterpiece Gallery i LEGO House i Billund til glæde for husets gæster fra d. 23. september og et år frem.
- "Vi håber, at mange vil komme og opleve udstillingen og blive inspireret af de fantastiske værker. Det vil forhåbentlig give vores besøgende lyst til at bygge endnu mere kreativt og mod på at kaste sig ud i nye teknikker," siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør i LEGO House.

I disse dage flytter nye fanbyggede LEGO værker ind i LEGO House Masterpiece Gallery. Siden LEGO House åbnede i 2017 i Billund, er LEGO fans, kendt i miljøet som AFOLs (red. Adult Fan of LEGO), blevet inviteret til at udstille deres imponerende LEGO værker i husets særlige galleri. I år har 15 LEGO fans fra 11 forskellige lande fået mulighed for at dele deres vilde LEGO værker med husets besøgende. Værkerne spænder bredt – fra en brudekjole til et fascinerende selvportræt.
21. september, LEGO® House, Billund: Fra fredag den 23. september og et år frem kan gæster i LEGO House opleve den helt nye Masterpiece Gallery udstilling, skabt af 15 talentfulde LEGO fans. Hele den øverste etage er dedikeret til at husets gæster kan gå på eventyr og lade sig inspirere af de forskellige måder, man kan bygge med LEGO klodser på.
Administrerende direktør hos LEGO House, Kathrine Kirk Muff, glæder sig til at byde de nye udstillere og deres værker velkommen. Hun håber, at de vil være med til at inspirere folk fra hele verden til at blive ved med at skabe fantastiske LEGO byggerier, hvor kun fantasien sætter grænser:
"Vi har været meget spændte på at byde dette års værker velkommen i LEGO klodsens hjemby. Bag hvert eneste værk gemmer sig en personlig historie, og der er lagt mange tanker og timer i disse byggerier. Vi ser frem til at tage imod besøgende fra hele verden, som kommer for at opleve denne unikke udstilling. Vores håb er, at de vil tage en masse inspiration med sig, som vil motivere dem til at fortsætte med at bygge og udforske nye, ukendte teknikker," udtaler Kathrine Kirk Muff.
Fra brudekjole til eventyrfortællinger
De ofte skrøbelige værker bliver transporteret personligt til Billund, hvor udstillerne bag sikrer, at værkerne sættes op, så de præsenteres præcis som tiltænkt.
En af de talentfulde fans, der er udvalgt til at udstille i LEGO House, er Veronica Young fra Australien. Hun har været AFOL i 12 år og præsenterer en brudekjole skabt udelukkende af LEGO klodser. Det tog hende over 6 måneder at bygge kjolen, der består af mere end 2.000 hvide LEGO blomster samt talrige andre botaniske LEGO elementer.
"Kjolen er bygget fuldstændig uden brug af lim for at sikre den størst mulige bevægelighed. Jeg måtte ombygge den fire-fem gange for at sikre, at linjen ned langs midten var helt perfekt. En morsom detalje er, at jeg tilbage i januar, under Brickvention i Australien, overtalte Fleur Watkins, en deltager fra sæson 3 af LEGO Masters Australia, til at prøve den. Fleur gik rundt i kjolen på udstillingen i mere end en time," fortæller Veronica Young.
Endnu en kunstner, der udstiller i Masterpiece Gallery, er Yuansheng He fra Kina. Til daglig arbejder han som indretningsdesigner, og han elsker at bygge med LEGO klodser, fordi det giver ham en stor kunstnerisk frihed.
Yuansheng udstiller hele fire fantastiske byggerier. Heriblandt værket med navnet "Building Myself Out of LEGO”, der viser fire versioner af ham selv, hvor hver figur bygger den næste i rækken.
Også Gayle Spiller fra Storbritannien udstiller hos LEGO House. Hun får meget af sin inspiration fra film, kunstværker og andre talentfulde LEGO byggere. Hendes passion for at bygge med LEGO klodser blev kickstartet af hendes søn og de besøgte ofte LEGOLAND i Danmark.
Da hendes søn med tiden voksede fra LEGO hobbyen, fortsatte Gayles egen passion, og hun begyndte at skabe sine egne fantasifulde LEGO byggerier. Som AFOL har hun plejet sin kærlighed til de farverige klodser i imponerende 15 år. Blandt hendes udstillede værker er "Down the Rabbit Hole", som er inspireret af eventyrfortællingerne om Alice i Eventyrland.
600 AFOLs ser udstillingen først
For LEGO fans er et besøg i LEGO House noget mange har på bucketlisten. Billund er ikke bare hjemby for LEGO Koncernen, men er også en by, hvor entusiaster kan dykke ned i en verden af LEGO klodser og kreativitet – og møde andre med samme passion.
Den 21. september afholdes der et lukket event for 600 AFOLs fra hele verden – blandt andet USA, Australien og Portugal. Alle har de det tilfælles, at de brænder for at bygge. Til eventet vil de være blandt de første til at opleve Masterpiece Gallery og møde kunstnerne bag. Eventet, som er en del af Skærbæk Fan Weekend, er meget populært blandt fans, og igen i år blev billetterne hurtigt udsolgt.
___
Læs mere via dette LINK – her finder du også flere billeder.
Der findes desuden b-roll materiale i broadcastkvalitet af både LEGO modeller og de mange udstillere, som vi kan dele på forespørgsel.

___
Om udstillingen
Hvor: LEGO House, Billund
Hvad: Mesterværker skabt i LEGO klodser af 15 AFOLs (red. Adult Fan of LEGO) fra 11 lande - særligt udvalgt af LEGO House til at udstille i Masterpiece Gallery
Hvornår: Fra den 23. september og et år frem.
Dette års udstillere i LEGO House Masterpiece Gallery:
-
- Bruce Cheng, Kina
- Eric Law, USA
- Gayle Spiller, Storbritannien
- Joe Lam, Hong Kong
- Kelly Bartlett, USA
- Loïc Brun, Frankrig
- Luca Petraglia, Italien
- Mike Sinclair, Canada
- Ralf Langer, Tyskland
- Rickard Stensby, Sverige
- Veronica Young, Australien
- Yeonghun Jo, Sydkorea
- Yuansheng He, Kina
- Zachary Steinman, Canada
- Jakob Escher, Tyskland

___
Om LEGO House
LEGO® House, Home of the Brick, er det ultimative oplevelsescenter i Billund – hvor LEGO klodsen blev til. 12.000 m2 stort og fyldt med 25 millioner LEGO klodser, LEGO vandfald og kæmpestore dyr og planter. LEGO House rummer oplevelser for børn i alle aldre, der gerne vil udvikle sig kreativt og udforske de uendelige muligheder for læring gennem leg med LEGO klodsen.
Kontakter
Gitte CortMarketing Manager
Tlf:52211672media@legohouse.comBilleder






Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
Papirklip bliver til LEGO kunst i ny udstilling i LEGO® House14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til den 10. juni 2025 kan særudstillingen ’Drømmenes Skov’ opleves i LEGO House, hvor gæster kan udforske legens magi gennem fantasifulde kreationer skabt af kunstneren og LEGO Play Maker, Chen Fenwan. Dele af oplevelsen er tilgængelige i det gratis område, LEGO Square, mens andre aktiviteter kræver adgang til LEGO House.
LEGO® House løfter sløret for ny oplevelse: LEGO® Masters Academy – bliv klar til at mestre LEGO klodsen8.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 17. september 2025 åbner LEGO® House dørene til LEGO® Masters Academy – et legende univers inspireret af den populære tv-serie LEGO Masters. Her kan LEGO fans på alle niveauer udforske nye byggeteknikker og slippe kreativiteten løs. LEGO Masters Academy er den største tilføjelse til LEGO House siden åbningen i 2017. Oplevelsen er udviklet i tæt samarbejde mellem det kreative team i LEGO House og LEGO Entertainment Teamet, der arbejder på konceptet bag den populære tv-serie LEGO Masters. Den nye oplevelse er skabt for at inspirere LEGO fans i alle aldre, og på alle niveauer, til at løfte deres byggeteknikker og kreativitet til nye højder.
LEGO® House afslører dette års eksklusive sæt: LEGO® Fabuland® Tribute20.2.2025 15:04:13 CET | Pressemeddelelse
Årets eksklusive LEGO House sæt fejrer LEGO Fabuland, der var i LEGO Koncernens produktportefølje fra 1979 til 1989. Fabuland var banebrydende for sin tid, fordi serien kombinerede LEGO klodsens mange muligheder med kreativ historiefortælling.
Lokal blomsterkunstner får LEGO® House til at blomstre31.1.2025 10:27:50 CET | Pressemeddelelse
LEGO® House åbner med Blomstrende Dage fra 31. januar til 9. april, hvor oplevelseshuset er fyldt med farverige blomsterdekorationer
En drøm går i opfyldelse for 15 voksne LEGO® fans: LEGO mesterværker fra hele verden udstilles i LEGO House26.9.2024 10:38:16 CEST | Pressemeddelelse
15 voksne LEGO® fans fra ni forskellige lande får deres drøm opfyldt. De er blevet udvalgt til at udstille deres egne LEGO mesterværker i LEGO House. Her vil besøgende fra hele verden kunne beundre mesterværkerne og få inspiration til nye byggeteknikker. "Igen i år har vi samlet nogle virkelig talentfulde LEGO byggere. Hvert eneste byg i Masterpiece Gallery-udstillingen har krævet en enorm dedikation og kreativitet. Vi glæder os meget til at dele udstillingen med offentligheden og håber, at vores gæster går herfra endnu mere inspireret til at bygge deres egne idéer med LEGO klodser, uanset alder," siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør i LEGO House.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum