Børns Vilkår: Her er vores anbefalinger til børn og unges skærmbrug
Børn og unges liv er mere digitalt end nogensinde før, og det øgede skærmbrug skaber grobund for tvivl, bekymringer og konflikter i familierne. Derfor er der behov for nogle tydeligere anbefalinger til, hvordan børn og unge i alderen 0-18 år samt deres forældre bedst bruger skærmen. Det mener Børns Vilkår, der i dag lancerer en lang række skærmanbefalinger.

Ingen skærm til børn under 2 år. Forældre skal bruge mindst mulig tid på skærmen, når de er sammen med deres børn. Passivt algoritmedrevet forbrug skal begrænses. Så vidt muligt ingen billeddeling af børn uden samtykke, og som udgangspunkt ingen børn under 13 år på sociale medier.
Sådan lyder nogle af de mange detaljerede skærmanbefalinger, som Børns Vilkår lancerer i dag.
Anbefalingerne er delt op i syv forskellige aldersgrupper og har form som en guide målrettet forældre, der ønsker råd, retningslinjer og ideer til, hvordan man hjælper sit barn med at få et balanceret forhold til digitale medier. Formålet er at bidrage til færre konflikter i hverdagen, hvor tv, tablets og smartphones fylder meget. Samtidig skal de hjælpe med at sikre børn og unges trivsel online og værne om deres ret til privatliv samt beskytte dem bedre mod grænseoverskridende indhold og afhængighedsskabende algoritmer online.
”Mange forældre er, helt forståeligt, bekymrede og forvirrede over de mange nye muligheder, valg og svære dilemmaer, som digitale og sociale medier har ført med sig. Den tvivl, der kan opstå, vil vi gerne imødekomme med vores nye skærmguide, som vi synes, har manglet. Sandheden er, at vi stadig ikke ved ret meget om, hvordan skærmene præcis påvirker vores børn og unge, men vi mener, at der efterhånden er viden nok til at konkludere, at vi bør være mere forsigtige, end vi er i dag,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Børns Vilkårs skærmanbefalinger bygger på den tilgængelige forskning på området, organisationens børnefaglighed og anvendelsen af et forsigtighedsprincip.
”Vi er fortsat meget optagede af arbejdet med at regulere techvirksomhederne, så deres platforme bliver mere sikre for børn og unge at færdes på. Vores anbefalinger skal ses som en guide, der kan få børn og forældre til at samarbejde om et bedre skærmliv og fungere som et slags selvforsvar i familierne mod en industri, der i stadig stigende grad tager vores opmærksomhed,” siger Rasmus Kjeldahl.
Mere fokus på indhold end på skærmtid
De nye anbefalinger tager udgangspunkt i, at der skal mere fokus på, hvad børn og unge laver på skærmen, end hvor lang tid en skærm er tændt – herunder fokus på den store forskel, der er på de forskellige aktiviteter, der involverer en skærm. Desuden sondrer anbefalingerne mellem, om skærmaktiviteterne foregår alene eller sammen med andre.
Anbefalingerne er skræddersyet til specifikke grupper af børn og unge og nogle af de behov, de har på de forskellige alderstrin. Digitale fællesskaber er fx ikke aktuelle for de mindste børn, men fylder mere og mere, som alderen stiger. Småbørn har derimod et ekstra stort behov for menneskelig og fysisk kontakt og hjælp til at håndtere svære følelser, som ikke kan erstattes af en skærm.
Skærmanbefalingerne tager ligeledes højde for den øvrige viden, der findes om børn og unges trivsel.
”Vi ved jo en hel del om, hvad der er godt for børn og unges trivsel generelt. Derfor anbefaler vi, når det kommer til skærmbrug, at forældre ser på barnets trivsel i sin helhed: Er barnet en del af fysiske fællesskaber? Får barnet sin søvn? Får det bevæget sig? Det siger sig selv, at hvis skærmaktiviteter fylder mange timer hver dag, så bliver der mindre tid til alt det andet, der fremmer den gode trivsel,” siger Rasmus Kjeldahl og fortsætter:
”Vi er helt med på, at hver familie har sin egen hverdag og rutiner, som kan blive udfordret af nogle af anbefalingerne. Alligevel mener vi, at man rundt om i familierne bør sætte sig sammen og aftale nogle klare rammer og også tidsbegrænsninger, der tager højde for de øvrige ting i dagligdagen, som børn og unge skal være en del af. Anbefalingerne skal på den måde ses som et supplement til den sunde fornuft – at de giver anledning til refleksion, dialog og aktiv stillingtagen, frem for at alle forældre følger alle vores anbefalinger til punkt og prikke.”
Foruden anbefalinger til børn, unge og deres forældre indeholder skærmguiden også anbefalinger til fagpersoner i daginstitutioner og skoler.
Find alle anbefalingerne i 'Skærmguiden' her: https://bornsvilkar.dk/skaermguiden
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459https://bornsvilkar.dk/Links
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Juleaften nærmer sig, og BørneTelefonen gør klar til tunge samtaler29.11.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften sidste år handlede 39 pct. af rådgivningssamtalerne på BørneTelefonen og HØRT om psykisk mistrivsel som angst, selvmordstanker og ensomhed. Børns Vilkår forventer, at børn og unges behov for at tale med en voksen i julen bliver mindst lige så stort i år.
9 ud af 10 børnehavebørn har adgang til en mobil eller tablet derhjemme: »Vi har to iPad’er og så sådan en baby iPad til min lillesøster«7.11.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skærme spiller en rolle i langt de fleste små børns liv. Syv ud af ti børn scroller rundt på skærmen alene, og fire ud af ti børn har oplevet, at mor eller far ikke havde tid til dem, fordi de selv kiggede på en skærm. Sådan lyder nogle af resultaterne fra en undersøgelse blandt mere end 500 børnehavebørn, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
Markant flere samtaler i nattetimerne på BørneTelefonen og HØRT efter to år med døgnåbent: Tunge tanker fylder hos børn og unge, når mørket falder på1.11.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra første til andet år med døgnåbent på BørneTelefonen og HØRT er antallet af samtaler steget med 31 procent i timerne mellem klokken 23 og 07. Særligt samtaler om selvmordstanker og selvskadende adfærd fylder om natten, viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Børns Vilkår: Folkeskoleudspil kan bane vejen for mere skoleglæde blandt børn og unge11.10.2023 09:05:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens bud på fremtidens folkeskole indeholder mange gode og tiltrængte initiativer, der kan hjælpe med at øge børn og unges skoleglæde, mener Børns Vilkår.
Sådan taler du med dit barn om den eskalerede konflikt mellem Hamas og Israel10.10.2023 11:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Den seneste udvikling i konflikten mellem Hamas og Israel fylder massivt i medierne i disse dage. Det er vigtigt, at forældre og andre voksne omkring børn er opmærksomme på, at børn og unge læser overskrifter, nyheder og disponeres for billeder, videoer og vidnesbyrd, som kan sætte tanker i gang, der kan gøre dem bange og bekymrede, og som kan være svære at få ud af hovedet igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum