Aller Media

ELLE Awards 2023: Her er vinderne

22.9.2023 23:52:17 CEST | Aller Media | Pressemeddelelse

Del

Fredag aften slog modebranchens mest prestigefyldte awardshow dørene op til en storslået fejring i Aller Medias smukke rammer på Havneholmen. Udover fejringen af 13 prisvindere, markerede aftenen også ELLE Awards’ 10-års jubilæum og magasinets 15-års jubilæum.

Awardshowets flotte omgivelser var endnu engang skabt af Darling Creative Studio og eventbureauet ALIVE. Aftenen bød desuden på underholdning af den populære duo Signe Lindqvist og Iben Hjejle, samt musikalske optrædener af de talentfulde Bathsheba, Drew Sycamore og Ericka Jane. Aftenens værter var traditionen tro modeekspert Uffe Buchard og chefredaktør for ELLE i Danmark, Cecilie Ingdal.

Til at overrække prisen for Årets Designer var der blandt andet fornemt besøg af Netflix-stjernen Lily Collins, der kunne give prisen til Caroline Engelgaar, der for to sæsoner siden overtog chefdesigner-stolen i Mark Kenly Domino Tan efter grundlæggeren selv, løb med prisen. Margrethe Vestager fik æren af at give prisen for Årets Præstation til Stine Goya, og sidste års vinder af Vi Unge-prisen, Nagin Ravand, gav selvsamme pris til dette års vinder, Milo Kinnock, der blev lykønsket af sin mor, Helle Thorning-Schmidt.

ELLE-prisen gik i år til Pernille Teisbæk, der som Danmarks største modeinfluencer i den grad har vist, at man både kan have en succesfuld international karriere, være mor til fire og en inspirationskilde for mange.

I alt blev der uddelt 12 priser samt ELLE-prisen, og dansk modebranches mest toneangivende stemmer og personligheder var samlet for at hylde dette års vindere.

ELLE Awards 2023 løb over stablen fredag den 22. september i Aller Medias domicil på Havneholmen.

”For præcis 15 år siden udkom ELLE i Danmark for første gang og det stod hurtigt klart for os, at vi med en titel, der betyder ’hende’ var – og fortsat er – forpligtet til nysgerrigt at afsøge grænser, snitflader og se muligheder. Mode stikker så meget dybere end tøj, og vi har i 15 år fokuseret på at fortælle historier, der bare måtte fortælles, vist mode, der inspirerer, rører og flytter læserne. Vi har skrevet om skønhed, der nytter og ikke mindst om mennesker, der bevæger. Det er vi utroligt stolte af,” siger chefredaktør for ELLE i Danmark, Cecilie Ingdal, og fortsætter:

”Med dette års ELLE Awards, har vi gennem de sidste 10 år overrakt 146 statuetter. Priser som hver og én har betydet noget for ELLE. De er givet til dem, der har gjort en forskel for os. Stort og velfortjent tillykke til alle vinderne af ELLE Awards 2023 - også til alle de nominerede. Og stor tak til alle, der var med til at skabe rammerne for denne særlige jubilæumsaften.”

Vinderne af ELLE Awards 2023:

ELLE-prisen: Pernille Teisbæk

Årets nye navn: Forza Collective

Årets stemme: A Seat At The Table

Årets modebegivenhed: (di)vision

Årets designer: Caroline Engelgaar for Mark Kenly Domino Tan

Årets skønhedsbrand: Rudolph Care

Årets brand: Tekla

Årets samarbejde: Cecilie Bahnsen x Asics

Årets smykkebrand: Sophie Bille Brahe

Årets kreative: Kasper Andersen

Årets ansvarlige: Røde Kors

Årets præstation: Stine Goya

Årets unge-pris: Milo Kinnock

Læs mere om ELLE Awards 2023 og vinderne på elle.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

HULiGENNEM lancerer ny podcast med Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HULiGENNEM har allerede forkælet børnenes ører med nyproduceret lyd som Merlinis Magiske Cirkus, Morgenknas, Universets Vildeste Dyr og meget mere. Nu kan de offentliggøre endnu en stor satsning - denne gang med tre af Danmarks kendte børnebogsforfattere: Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace. ”Den gode historie” får premiere på HULiGENNEM den 19. oktober, og der er mere godt på vej.

HULiGENNEM har premiere på ny lydmusical for børn – med Troels Lyby og Simon Stenspil15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag, mandag den 15. juni, har HULiGENNEM premiere på den nye lydmusical for børn, Merlinis Magiske Cirkus - den første lydmusical på platformen. Med nye, originale sange og musik skrevet specifikt til serien, fortæller Merlinis Magiske Cirkus historien om Ivalu, der føler, at hun fylder ”for meget”, og hvordan hendes følelser pludselig udvikler sig til magiske kræfter. I hovedrollerne medvirker blandt andre Troels Lyby, Simon Stenspil, Betty Glosted og en række meget talentfulde børn.

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse

Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye