40 år med ’Magi I Luften’

Der findes næppe mange i Danmark der ikke kan nynne med på Halberg Larsens udødelige og uimodståelige klassiker ’Magi I Luften’. Teksten ligger klar på tungen, når det genkendelige guitar-riff i introen slår an, og folk i flere generationer synger ”Jeg tror der er magi i luften”.
De færreste tænker over, at det har vi gjort i 40 år nu! Sangen fra Halberg Larsens tredje album ”Transit” udkom nemlig dette efterår for præcis 40 år siden på Replay Records, og ’Magi I Luften’ var et øjeblikkelig hit på DR P3 som var den førende, og stort set eneste radiostation dengang i 1983! Sidenhen kom der flere stationer til, og de spiller den stadig den dag i dag over hele landet.
Halberg Larsen eksisterede fra 1980 -1985, og udsendte i den periode fire albums. Det startede som instrumental-fusions orkester, inspireret af tidens store udenlandske bands såsom Toto og The Police, båret af Halbergs eminente guitarspil og flair for stærke melodier. Hurtigt fandt bandet dog sin helt egen stil som tillige var inspireret af vores egen nordiske tone.
I guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs univers har den gode melodi altid været en vigtig rød tråd, og det var derfor også helt naturligt, at Mona Larsen allerede fra første album var med og fortolkede 5 sange med sin karismatiske vokal.
Og fra tredje album ”Transit” fuldendtes samarbejdet med tilføjelsen af Monas personlige tekster.
’Magi I Luften’ er gennem årene blevet allemandseje, nærmest et brand og begreb som er blevet brugt i utallige sammenhænge bl.a.: I filmen med titlen ’Magi I luften’, i ’Klassefesten 3’ der havde sangen med i rulleteksterne, TV3 programmet ’Magi I Luften’ fra 2008, ligesom sangen siden 2020 er blevet brugt som kendingsmelodi for Bilka i deres landsdækkende reklamer. Dertil kommer diverse album compilations lige fra ’Magi I Luften 1’, ’Sjæl i flammer’, ’110 % Pophits’ osv. Sangen var også med i ’Elsk Mig I Nat’ musicalen, ligesom popbandet Page Four har benyttet noget fra den på ’Du Og Jeg’. Jokeren brugte et vers fra sangen som omkvæd i hans ’Du tog fejl’, og så lavede Lise Haavik en coverversion i 1988.
"Det er en evigt tilbagevendende glæde at opleve, at "Magi i Luften" så mange år efter udgivelsen stadig er både kendt og elsket. Da jeg sad I vores lille lejlighed inde ved Søerne i København og indspillede demoen i 1983 (på kassette bånd) havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg som 64-årig - 40 år efter - gang på gang skulle opleve et publikum, der stadig skråler med på vores sang - ovenikøbet både unge og ældre. Stor TAK fra komponisten." – Poul Halberg
40-års jubilæet fejrede de 6 originale medlemmer den 19. september ved et privat arrangement, og der blev i den forbindelse taget et foto af Halberg Larsen anno 2023 fra venstre: Poul Halberg - Guitar, kor / Jørgen Kaufmann – Keyboards, kor / Michael Elo – Kor, Keyboards / Jan Sivertsen – Trommer / Jette Schandorf – Bas / Mona Larsen - Lead vokal.
De allerstørste hits vi kender fra Poul Halbergs hånd, er de sidste 10 år blevet spillet på livescenerne med bandet HALBERG & FRIENDS. 40 år efter udsendelsen af hans ultimative 80’er klassiker ”Magi i luften” er han altså stadig på landevejen med den samt en perlerække af sine bedste sange – tænk bare på ”Jeg vil la’ lyset brænde”, ” Efterår”, ”Spiller et Spil”, ”Elskes af dig”, ”Mandagsstævnemøde”, ”Brændende læber” og ”Fri for at drømme om dig” ….man kunne blive ved…
Følg Halberg online her:
Billeder



Følg pressemeddelelser fra PDH Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PDH Music
Buki Yamaz genforenes og spiller jubilæumskoncert på Hotel Cecil den 3. december16.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end fire årtiers fravær vender det legendariske danske latin-funk-ensemble Buki Yamaz tilbage til scenen. Onsdag den 3. december 2025 spiller bandet en eksklusiv jubilæumskoncert på Hotel Cecil i København i anledning af, at det i år er 50 år siden deres debutalbum udkom i 1975. Som et af 70’ernes mest stilskabende orkestre blandede Buki Yamaz jazz, funk, latin og psykedeliske elementer med en kompromisløs musikalitet og en intens live-energi. I deres korte, men banebrydende karriere nåede de at udgive fem albums på blot fire år, spille op mod 100 koncerter årligt og fast navn på Roskilde Festival fra 1974 til 1979. Nu genopstår gruppen med flere originale medlemmer. Koncerten på Hotel Cecil bliver en sjælden mulighed for at opleve denne markante del af dansk musikhistorie i levende live. Line-up: Ben Besiakov: Keyboards Mikkel Nordsø: Guitar Kim Sagild: Guitar Kim Yarbruogh: Bas Ethan Weisgard: Trommer Christina von Bülov: Fløjte Tira Skamby: Percussion Om Buki Yamaz Buki Y
Gramsespektrum genbesøger København efter flere udsolgte shows4.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gramsespektrum tager en runde til i København. Efterspørgslen har været massiv, og med flere udsolgte shows i bagagen lægger Simon Bonde, Pedersen og Mikael Bertelsen nu vejen forbi Bremen Teater i januar 2026. Allerede i september kan man opleve dem i Aarhus, Aalborg og Odense, hvor flere af stederne allerede nu melder udsolgt og ”få billetter”.
POPTALENTET KEDDE DRAGER PÅ EFTERÅRSTOUR28.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I kølvandet på en Roskilde Festival-annoncering og en succesfuld koncert på SPOT Festival, annoncerer poptalentet KEDDE nu sin første headliner-tour, hvor han kommer forbi København, Lyngby, Aarhus og Odense. Touren hedder Kun for os - ligesom KEDDEs nyeste single, der lige nu roterer på P3.
Gramsespektrum - Det var din fucking svømmehal dengang!14.5.2025 13:41:27 CEST | Pressemeddelelse
Efter 12 udsolgte talks i Aarhus og København har Simon, Peder og Mikael besluttet at tage deres masterclass i Gramsespektrum ud til resten af landet.
KELLERMENSCH annoncerer to eksklusive koncerter i efteråret 202514.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en succesfuld tour med flere udsolgte koncerter, heriblandt to udsolgte aftener på Det Kongelige Teaters Gamle Scene og en lang tour i hele landet samler KELLERMENSCH trådene og spiller to eksklusive koncerter på VEGA i København og TRAIN i Århus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum