Krüger og NIRAS vinder opgave om ny lattergasregulering på renseanlæg
Krüger og NIRAS har vundet Miljøstyrelsens opgave med at udarbejde forslag til reguleringsmetoder af lattergasemissioner fra renseanlæg, og starter nu på arbejdet med udgangspunkt i de relevante måle- og beregningsmetoder.
I 2025 skal der ifølge Folketingets klimaplan indføres krav til udledning af lattergas fra renseanlæg, fordi lattergas er så kraftig en drivhusgas, at den udgør det største enkeltstående klimaaftryk fra Danmarks renseanlæg. Målsætningen er, at lattergasemissionen fra renseanlæg samlet set skal reduceres med 50%.
Konkrete måle- og beregningsmetoder
Opgaven indeholder flere elementer, hvoraf flere knytter sig til undersøgelser af de relevante og konkrete måle- og beregningsmetoder med henblik på, at der fastsættes en valideret målemetode i samarbejde med Miljøministeriet. Der skal i forlængelse af undersøgelserne af måle- og beregningsmetoder udarbejdes forslag til reguleringsmetoder af lattergasemissioner fra renseanlæg, der kan danne grundlag for Miljøministeriets udarbejdelse af dertilhørende lovmateriale, ligesom der skal udvikles guidelines til anvendelse af målemetoderne til kontrol og måling af emissioner. Der skal også udarbejdes samfundsøkonomiske vurderinger og beregninger af skyggepriserne for reduktion af lattergasemissionerne.
“Det er en kompleks og omfattende opgave, hvorfor Krüger og Niras har valgt at gå sammen om at løse opgaven i et konsortium. I Krüger har vi nogle af landets førende eksperter inden for renseanlæg og reduktion af lattergas, så vi glæder os meget til at byde ind med vores kompetencer for at løse denne vigtige opgave.” Siger Mette Brynjolf Jepsen, Markedschef klima- og energi hos Krüger.
”Hvis den grønne omstilling skal lykkes, og den kommende klimaplan eksekveres, kræves der en tværfaglig forståelse for renseanlæg, miljø og økonomisk påvirkning. NIRAS har nogle af landets førende eksperter i denne tværfaglighed, og glæder os derfor til at bidrage til denne vigtige opgave.” udtaler Jens Munk-Poulsen, Gruppeleder Renseanlæg hos NIRAS.
Involvering fra branche og vidensinstitutioner
Der skal etableres en større følgegruppe, som bliver involveret i opgaven. Følgegruppen er valgt af Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, NIRAS og Krüger, og vil bestå af ca. 15 personer fra danske forsyninger, DANVA, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og universiteter.
Opgaven er igangsat, og forslaget skal foreligge om et halvt år som input til Miljøministeriets videre arbejde med reguleringen.
Kontakter
Mette Brynjolf JepsenMarkedschef klima- og energi, Krüger A/S
Tlf:+45 30 66 45 95mtj@kruger.dkBilleder
Om Krüger
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter.
Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Krüger modtager MUDP-midler til 4 nye innovationsprojekter og styrker sin position som førende ekspert i vandteknologi19.12.2024 10:25:46 CET | Pressemeddelelse
Årets MUDP-midler fra Miljø- og Ligestillingsministeriet blev uddelt den 17. december. Krüger A/S har fået tildelt støttemidler til fire udviklingsprojekter, der alle bidrager til den grønne omstilling i vandsektoren og cementerer virksomhedens store innovationskraft, faglighed og engagement i miljøet.
60 udsatte børn fik gaver gennem Krügers medarbejderdrevne julehjælp17.12.2024 10:17:24 CET | Pressemeddelelse
Et år hvor ansøgningerne til julehjælp har slået alle rekorder, har Krügers medarbejdere sørget for, at der ligger gaver under træet hos 60 udsatte børn, en lille stigning i forhold til sidste år. Det sker gennem initiativet Ønsketræet faciliteret af Rotary.
Miljøvirksomhed holdt Green Week som modsvar til Black Friday9.12.2024 11:01:41 CET | Pressemeddelelse
Black Friday satte igen rekord i Danmark, hvor især tøj og elektronik blev revet ned fra hylderne. Som miljøvirksomhed tilbød Krüger et grønt alternativ og holdt Green Week hele uge 47, hvor fokus var på at spare CO2 og vise grønne alternativer i vandbranchen. Der var også flere grønne aktiviteter til medarbejderne, der gjorde det nemmere at vælge grønt.
Modernisering af Mosede Renseanlæg - Et forbillede på rensning af store flows i bynære områder3.10.2024 11:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Første spadestik blev taget den 17. september til den omfattende modernisering af Mosede Renseanlæg i Greve Kommune. Krüger er valgt som rådgiver på dette vigtige projekt for KLAR Forsyning, der skal sikre effektiv spildevandsrensning og minimere miljøpåvirkningen. Efter renoveringen vil Mosede Renseanlæg have øget kapaciteten fra 60.000 til 75.000 PE og rense bedre for kvælstof og fosfor.
MUDP-projektet KOM-BAT vil revolutionere overvågning og rensning af regnvand26.9.2024 09:37:36 CEST | Pressemeddelelse
MUDP-projektet KOM-BAT vil give forsyningsselskaber og myndigheder hidtil usete muligheder for at optimere deres regnvandshåndtering og miljøbeskyttelse - bl.a. ved at give et præcist og opdateret billede af deres regnvandsudledninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum