DLF's kongres: Folkeskolen har brug for økonomisk opbakning fra Christiansborg
19.9.2023 18:30:12 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Danmarks Lærerforenings kongres, forsamlet til møde i København den 19. - 21. september 2023, udtaler: Folkeskolen har brug for økonomisk opbakning fra Christiansborg.
En stærk folkeskole er en investering i fremtiden. Det er en investering, der betaler sig, både økonomisk, uddannelsesmæssigt og menneskeligt – og det er en helt nødvendig investering, hvis vi fremover skal have en folkeskole, der udgør et solidt fundament under vores samfund.
Vi sender derfor en kraftig appel til politikerne på Christiansborg: Folkeskolen har brug for øjeblikkelig politisk og økonomisk opbakning og prioritering nationalt, så kommunerne har mulighed for at handle lokalt. Der skal handles, og det haster.
Folkeskolens økonomi er efter årtiers løbende besparelser presset helt i bund. Alligevel sparer kommuner over hele landet netop nu på skolerne: Lærerstillinger nedlægges, indsatser til elever med særlige behov spares væk, folkeskoler lukkes og vi har aldrig set så mange genåbnede budgetter. Næste års økonomi trækker mørke skyer over folkeskolen.
Besparelserne har alvorlige konsekvenser for folkeskolens fællesskab og for undervisningen. Forebyggende tiltag som tolærertimer og støtte spares væk, selvom flere elever mistrives. I takt med, at der skal findes penge til de mange børn, som har brug for specialundervisning, udhules den almene undervisning. Det går ud over elevernes faglighed og forringer elevernes trivsel yderligere. Samtidig forringes lærernes mulighed for at lykkes med opgaven og skolernes evne til at rekruttere og fastholde uddannede lærere.
Regeringen har flere gange fundet nye milliarder i statens budgetter. Finansministeren kalder økonomien ”bomstærk”, og statsministeren taler om, at ”penge har vi mange af”. Det mærker vi ikke på skolerne. Her vendes hver en krone flere gange - og alt fra ekskursioner til støttetimer spares væk. På skoleområdet er der i 2023 budgetteret med 860 millioner kr. mindre end de reelle udgifter i 2022. På den baggrund virker de 35 millioner, der er afsat på næste års finans-lov, nærmest som en hån.
På Christiansborg er oplevelsen, at man har styrket folkeskolen økonomisk med en ”lærermilliard” og en nedsat klassekvotient i de yngste klasser. Men mens politikerne hælder lidt i toppen, fosser det ud af bunden. Kommunernes økonomi er under pres af inflation, demografi og flere med særlige behov – og lærermilliarden bliver mange steder brugt til at lappe huller i vejene.
I Danmarks Lærerforening vil vi gøre alt, vi kan, for at vende udviklingen og skabe en stærk og attraktiv folkeskole. Vores medlemmer ønsker at undervise, så alle elever løftes fagligt og trives i et stærkt fællesskab. Men vi kan ikke skabe bedre undervisning for færre midler.
Kontakter
Emil Hee StenstrupPressekonsulent
Tlf:33 69 64 34emhs@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerformand: Regering sender et meget, meget tydeligt signal til hele Danmark10.9.2026 15:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringstoppen er klar med milliardinvestering og en trepart på skoleområdet som reaktion på den nye Pisa-undersøgelse – vigtigt vi får handling på, lyder det fra lærerformand.
Fortsat fald i de danske PISA-resultater8.9.2026 09:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt, at vi handler nu, lyder det fra DLF-formand efter de laveste danske resultater i PISA-undersøgelsens historie.
Der er lagt op til besparelser på skolerne i halvdelen af kommunerne næste år3.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens politikerne på Christiansborg vil løfte folkeskolen med flere milliarder, varsler mere end halvdelen af kommunerne besparelser på skolerne næste år. Lærerformand kalder på varige løsninger, der kan sikre skolerne fast økonomisk grund under fødderne.
Hver sjette nye lærer ser ikke sig selv i folkeskolen om fem år9.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal understreger behovet for at give nyuddannede en bedre start på lærerlivet via gode nationale lærerstartsordninger, lyder det fra lærerformand.
Kurven knækker: Tillykke til 2.192 nye lærerstuderende27.7.2026 20:28:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år med faldende interesse for læreruddannelsen går udviklingen endelig den rigtige vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum