BlueKolding tager nye skridt mod klimamål

BlueKolding har sammen med miljøorganisationen Krüger udarbejdet et klimaregnskab, der dokumenterer 81% CO2-reduktion siden 1990. Dermed er 2030-målet allerede nået. BlueKolding ønsker at gå hele vejen ved at reducere CO2-aftrykket yderligere og samtidig blive mere cirkulære og bidrage til den grønne omstilling.

For at BlueKolding når sine nye mål kræver det, at selskabet fortsat følger en ambitiøs klima- og ressourcestrategi – og især har fokus på synergier på tværs af sektorer. Selskabet har i flere år haft en målrettet klimastrategi – og har været frontløbere på både vandturbiner, varmepumper og metanreduktioner. Det har løbende ført til gode resultater omkring klima og miljø. Men det store overblik i form af fuld dokumentation har manglet.

Det har man fået nu. 81% reduktion i CO2-udledningerne var mere end direktør Per Holm havde turdet håbe på: 

"Når man vil gøre noget for klimaet, er det nødt til at ske på oplyst grundlag. Har man viden, kan man sætte ind de rigtige steder. Vi har arbejdet hårdt på at skabe energi ud af vores spildevand, så vi løbende får omdannet ressourcerne i spildevandet til grøn energi. Det er vigtigt, at vi nu får dokumenteret, hvad vi har nået, for så kan vi bedre prioritere vores indsats fremover, siger Per Holm, Administrerende Direktør i BlueKolding. 

En lang række tiltag har skubbet vandselskabet imod CO2-reduktioner og generelt set i en bæredygtig retning:

• Øget varmeproduktion fra varmeveksler og gasmotor
• Øget elproduktion fra gasmotor og solcellepark
• Øget biogasproduktion fra optimerede rådnetanke
• Metanreduktioner via gastæt slamlagertank
• Varmegenvinding fra slammet
• Samstyring af kloakledninger, bassinanlæg og renseanlæg via Smartgrid
• Optimeret slambehandling og nye ristesystemer
• Varmepumper til produktion af varme fra råspildevand
• Vandturbine på udløbsledning til produktion af strøm
• Energieffektiviseringer
• Demand/response styring af elforbrug og elproduktion

"Samtidig har vi haft en strategisk tilgang til kloakering i det åbne land, så vi undgår metan emissioner fra septiktanke på ca. 1.800 ejendomme. Det dokumenterer vores nøgletal", siger Per Holm. 

Klimaneutralitet er et strategisk fokusområde

Han glæder sig over nu at have dokumentation for, hvor man står. Men det må ikke blive en sovepude, at selskabet allerede har passeret 70% målsætningen. Der er opgaver, der venter, påpeger han – især lattergasemissioner. I dag måles lattergas kun i vandfasen, men målingerne vil blive væsentligt mere nøjagtige, hvis man kan måle i luftfasen. Derfor er BlueKolding gået sammen med Teknologisk Institut og firmaet Dürotec i et nyt projekt om at måle lattergas i luftfasen.

Samtidig vil man benytte Krügers DNA-sekventering til at styre de kvælstofomsættende bakterier bedre – og dermed reducere deres lattergasproduktion:

"Det bliver et nyt strategisk fokusområde at fortsætte op til og forbi 100% CO2-reduktion, så vi leverer et positivt bidrag til Danmarks CO2-regnskab. Vi satser fx på at udnytte varmen i spildevandet ved at opsætte en 7MW varmepumpe ved udledningen fra centralrenseanlægget i Agtrup. Det vil forbedre CO2-regnskabet med 450 tons årligt. Samtidig vil nærvarmeproduktion til 1445 ejendomme i landsbyer ved hjælp af store varmepumper medføre reduktion på 430 tons årligt. Det gør vi for at undgå individuelle luft-vand pumper, der står og larmer, og det vil trække mindre på elnettet ved en fælles løsning", siger Per Holm.

Klimahensyn og ressourceforbrug skal ind i udbud

Forsyningerne er begyndt at have stor fokus på klimahensyn og ressourceforbrug. Den cirkulære tankegang vinder frem, og mange forsyninger arbejder tæt sammen med andre sektorer såsom varme. Det fortæller Mette Brynjolf Jepsen, der er markedschef for klima og energi hos Krüger.

Klima og ressourcer bør helt klart tælle højere i udbudsmaterialer, end det hidtil har gjort. Fremtidige løsninger kan ikke længere bare være den økonomisk billigste.

"Når vi rådgiver, gør vi meget ud af at få selskaberne til at tænke klimahensyn, CO2-udledning og ressourceforbrug ind i alt, hvad de foretager sig. På den måde kan vi sammen bidrage til, at vandsektoren bliver mere bæredygtig. Snart skal mange større selskaber - herunder en del vandselskaber – til at levere bæredygtighedsrapportering. Det bliver en udfordring for mange virksomheder i starten, men det vil tvinge ledelserne til at skærpe deres klimaindsats. Et klimaregnskab vil være en vigtig del af afrapporteringen, siger Mette Brynjolf Jepsen.

Hun fortæller, at Krüger sammen med BlueKolding måtte gøre en pænt stor indsats for at skaffe de nødvendige tal til klimaregnskabet, for reelt eksisterer de nødvendige tal fra udgangspunktet 1990 ikke. Derfor gik man på jagt efter gamle data, så man kunne rekonstruere tal fra dengang.

"Det lykkedes at genskabe rigtig mange tal, så selv om noget af det ikke er baseret på måledata, nåede vi rigtig langt og har gjort det bedste, vi kunne gøre. Vi lagde mange kræfter i det og talte også med gamle medarbejdere, der var involveret dengang. De tal, vi ikke kunne skaffe, har vi foretaget estimater på. Nu har vi afprøvet en model og metode for at komme hurtigt og sikkert i mål med opgørelsen, når andre forsyninger har brug for det", siger Mette Brynjolf Jepsen.

BlueKolding gør samtidig meget for at styre sig ud af udfordringerne ved hjælp af Krügers styresystem Hubgrade, der foretager intelligent styring med databearbejdning. Det effektiviserer rensningen, reducerer energiforbruget, reducerer CO2-udledningen og bidrager til at reducere overløb.

Selskabet holder også øje med det kommende EU byspildevandsdirektiv, da det vil stille skærpede krav til rensning, udledning og overløb. Direktivet skal føre til at forbedret vandmiljø og øget genanvendelse af ressourcer. BlueKolding har fx 102 overløbsbygværker – de regnbetingede overløb herfra arbejder man målrettet på at reducere.

"Det er hele den cirkulære tankegang og det at tænke på tværs af sektorer, der har stor fokus i Krüger. Vandsektoren bliver en vigtig spiller i den grønne omstilling, hvor forsyninger som BlueKolding fx kan levere rent vand til PtX og anvende slam til produktionen af biobrændsler," afslutter Mette Brynjolf Jepsen. 

Artiklen er udgivet i Teknik & Miljø september 2023