Finanslov skal sætte en slutdato for elafgiften
20.9.2023 06:30:00 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Elafgiften skal fra 2024 gradvist sættes ned, så den i 2030 er på EU’s minimumsniveau. Afgiften vil til næste år koste en gennemsnitsfamilie omkring 3800 kroner, og hvis man sænker den, vil det blive mere fordelagtigt for forbrugerne at træffe fornuftige grønne valg, mener Green Power Denmark. Forslaget er et af i alt 33 fuldt finansierede forslag til finansloven, som skal hjælpe Danmark med at indfri de grønne ambitioner.
I første halvår af 2023 satte Folketinget midlertidigt elafgiften ned til EU’s minimumssats (0,8 øre/kWh) for at hjælpe forbrugerne gennem energikrisen. Men nu er afgiften tilbage på 69,7 øre/kWh, og det er hverken hensigtsmæssigt for forbrugerne eller den grønne omstilling, mener Green Power Denmark.
- Elafgiften er fra den tid, hvor elektriciteten blev produceret af olie og kul. I dag kommer det meste strøm fra vindmøller og solceller, og vi er i gang med at få hele vores samfund til at køre på elektricitet. Derfor virker afgiften stik mod hensigten, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Strøm produceret af fossile brændsler er omfattet af EU’s kvotemarked, og fra 2025 bliver det også pålagt en dansk CO2-afgift. Så den sorte strøm vil fortsat være beskattet, påpeger Green Power Denmark.
Organisationen opfordrer politikerne til at sænke elafgiften med omkring 10 øre pr. kWh om året, så den i 2030 er på EU’s minimumssats. Til den tid vil al den strøm, vi forbruger i Danmark, komme fra vedvarende energikilder.
Dermed kommer vi af med en afgift, som er socialt skæv, administrativt tung og har de forkerte incitamenter i forhold til den grønne omstilling.
- Energikrisen har vist, at forbrugerne holder øje med elprisen og bruger strømmen, når den er billig. Det giver i øvrigt også billigere og grønnere strøm i kontakten for alle. Når man lægger en så stor afgift på el, skjuler man i virkeligheden de prisudsving, og forbrugerne reagerer derfor ikke, som de bør, siger Kristian Jensen
Finansloven bør også tage fat på at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft. Green Power Denmark anslår, at der er brug for omkring 45.000 ekstra årsværk om året til den grønne omstilling.
Green Power Denmark foreslår, at der bliver afsat 10 millioner kroner i 2024 til et partnerskab, som skal sikre arbejdskraft til den grønne omstilling. Og så skal der sættes penge af, så medarbejderne i den grønne sektor kan blive omskolet til at bruge kunstig intelligens.
- Vi får et enormt behov for arbejdskraft i de kommende år, hvor vi skal udbygge elnettet og fjernvarmen, og hvor vi skal opføre vindmøller og solceller i tusindvis. Ved at bruge kunstig intelligens kan vi øge medarbejdernes produktivitet, siger Kristian Jensen.
En af de store opgaver i de kommende år bliver at få opført flere vindmøller og solceller på land. Green Power Denmark vil skubbe på udviklingen ved at give opstillerne færre økonomiske byrder, og kommuner, som lægger jord til den vedvarende energi, skal have større økonomisk fordel af det.
- Kommuner, som tager ansvar og giver plads til vindmøller og solceller, bliver desværre ikke belønnet tilstrækkeligt for det. Politikerne bør finde en model, så kommunerne i højere grad får lov til at beholde de skatteindtægter, der bliver skabt fra produktionen af den grønne energi, siger Kristian Jensen.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkLinks
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum