Nyt tilbud til unge med stress
19.9.2023 14:33:43 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune og Birkerød Gymnasium slår fælles front i tilbud om nyt stressforløb til unge. Et samarbejde med Fonden Mental Sundhed sikrer i første omgang to kurser i forløbet Åben og Rolig for Unge, der giver stressramte mellem 15 og 24 år personlige redskaber, som kan mindske stress og styrke trivsel.
Åben og Rolig for Unge er et seks ugers gruppeforløb til unge mellem 15 og 25 år, som Fonden Mental Sundhed står for. Deltagerne vil i et forløb arbejde med deres egen mentale sundhed og vil få kendskab til forskellige strategier og værktøjer, der kan hjælpe med at begrænse stress og forebygge mistrivsel. Udover gruppeforløbene har deltagerne adgang til en app, der bl.a. indeholder forskellige øvelser til hverdagen. Kurset er gratis og henvender sig til deltagere med moderate til mere alvorlige symptomer på stress.
Det er gode erfaringer med lignende stressforløb for unge i Aalborg Kommune, der nu får Rudersdal Kommune til at tilbyde yngre borgere med symptomer på stress ”Åben og Rolig” kurser.
- Jeg glæder mig over, at vi nu får et meget højt kvalificeret tilbud til de unge i kommunen, som desværre bliver ramt af stress og mistrivsel. Vi ved, at der på landsplan bliver flere unge, som mistrives, men som er for raske til at få hjælp i det psykiatriske system. Det er derfor godt, at vi nu kan tilbyde forløb til de unge, som har brug for en hjælpende hånd til at kunne håndtere og forebygge stress. Det er samtidig en stor fordel, at tilbuddet i første omgang rulles ud i samarbejde med Birkerød Gymnasium, som jo har direkte kontakt til en del af de unge i kommunen, siger udvalgsformand for social- og sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune, Randi Mondorf (V).
Birkerød Gymnasium spiller i første omgang en væsentlig rolle i at realisere Åben og Rolig, da gymnasiet skal rekruttere unge til forløbene. Gymnasiet, som også rummer uddannelserne STX, HF, international afdeling og kostskole, oplever med sine over 1100 elever et behov, som skolepsykologen alene ikke har mulighed for at dække, fortæller studievejleder Karen Kyndesen Quinlan:
- Vi har i det daglige en løbende kontakt med vores elever, og vi oplever, at en del af dem kan føle sig pressede over prøver og eksaminer, men også over det at være ung i dag med alt, hvad det indebærer af sociale spilleregler, som også er til stede, når man er på en ungdomsuddannelse. Vi har tilbud til unge med diagnoser og til unge, som har brug for Specialpædagogisk Støtte. Åben og Rolig vil kunne hjælpe de unge, som hidtil ikke har haft et tilbud. Jeg håber derfor, at de unge vil tage godt imod det, for vi kan se, at der er et behov, siger Karen Kyndesen Quinlan.
Der kan deltage op til 14 unge på hvert forløb, og der er indtil videre planlagt to forløb, med opstart i henholdsvis november og februar. Herefter vil kommunen, gymnasiet og Fonden Mental Sundhed evaluere de to forløb og vurdere, om tilbuddet fortsætter, og om det eventuelt skal udbredes. Gruppeforløbene er dog ikke for unge, som udover stresssymptomer også har svære psykosociale problemer. Her henviser kommunen til tilbuddet Åben Rådgivning, der er tilknyttet aktivitetshuset På Sporet i Holte.
.
Kontakter
Randi MondorfKommunalbestyrelsesmedlem
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Fire affaldsbeholdere bliver til tre28.9.2026 13:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Fire affaldsbeholdere bliver til tre ved langt de fleste villaer i Rudersdal. En ny måde at sortere affaldet på gør den fjerde beholder overflødig. Det betyder færre beholdere foran husene, færre tømninger og en besparelse på affaldsordningen.
Elever bygger stenalderstammebåd25.9.2026 13:34:00 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende fra Københavns Universitet har som en del af sit speciale bygget en stammebåd i samarbejde med 6. årgang fra Vedbæk Skole og Rudersdal Museer. Ideen er at undersøge, om eksperimentel arkæologi kan øge trivslen blandt børn.
Budgetaftale 2027-2030: Sammen om den nære velfærd23.9.2026 11:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere investeringer i børn, ældre og lokalsamfund og fortsat økonomisk ansvarlighed. Det er hovedoverskriften i den brede budgetaftale for 2027-2030, som en samlet kommunalbestyrelse har indgået i Rudersdal.
Ti trin sætter alkoholvaner under lup22.9.2026 12:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Ti trin med flasker, genstande og fakta om alkohol indtager de kommende uger trappen på Holte Bibliotek. Med udstillingen sætter Rudersdal Rusmiddelcenter fokus på alkohol og de vaner, der for mange er en helt almindelig del af livet.
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum