Museerne tiltrækker igen flere udenlandske gæster
De udenlandske turister er begyndt at vende tilbage til de danske museer efter COVID-19. Det er en af de ting, man kan læse i årsrapporten for den nationale brugerundersøgelse 2022, som Slots- og Kulturstyrelsen netop har offentliggjort.

Selvom de besøgende for længst er vendt tilbage til museerne efter Corona-nedlukningerne, så har det haltet med at få det internationale publikum ind af dørene. Det ser dog ud til at vende nu, for i 2022 udgjorde andelen af udenlandske besøgende 19 %. Tallet er fortsat lidt lavere end i 2019, hvor 24 % af gæsterne kom fra udlandet.
Derudover viser brugerundersøgelsen, at der fortsat er flest kvinder, der besøger museerne, og den mest almindelige profil er i alderen 65+ år med en videregående uddannelse. Omvendt er mænd og personer med en grundskole- eller ungdomsuddannelse fortsat underrepræsenterede, hvilket er i stil med undersøgelserne tidligere år.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger
”Det er dejligt at se, at brugere igen strømmer til museerne. Museerne er en central kulturinstitution i vores samfund, og overordnet set er der tilfredshed fra museernes besøgende. Men der er stadig plads til forbedringer.
Museerne skal være relevante for hele befolkningen uanset baggrund, køn og alder. Det
er vigtigt, at alle kan føle sig velkomne. Jeg håber, at arbejdsgruppen om museumsreform vil tage brugerundersøgelsen til efterretning.”
Mange førstegangsbesøgende
Siden 2009, hvor den årlige brugerundersøgelse første gang blev gennemført, er museernes samlede besøgstal vokset markant. Der er dog uden, at der ses store udsving i udviklinger i brugersammensætningen eller brugernes adfærd.
I 2022 var 38 % af brugerne førstegangsbesøgende på museerne, mens 34 % var gengangere, der havde besøgt det samme museum flere gange i løbet af 2022. 28 % har besøgt museet i tidligere år.
Brugerundersøgelsen peger dertil på, at de besøgende ser museumsbesøg som en social begivenhed, hvor mere end ni ud af ti kommer med andre, og at brugerne generelt er tilfredse med deres oplevelse og vil anbefale det til andre.
Samlet set vurderes museumsoplevelserne til 8,7 på en skala fra 1 til 10, og 71 % af de besøgende vil anbefale museet til andre. Jo ældre brugerne er, desto mere positivt vurderer de museerne, og desto større er deres lyst til at anbefale museet til andre.
Fakta om brugerundersøgelsen
Undersøgelsen er basseret på besvarelser fra over 53.000 besøgende.
Den nationale brugerundersøgelse kortlægger årligt de statslige og statsanerkendte museers brugere og deres tilfredshed med museernes kerneydelser set fra et brugerperspektiv. Den giver museerne et indblik i, hvordan brugerne oplever og vurderer deres forskellige aktiviteter. Undersøgelsen giver samtidig et nationalt overblik over, hvem der bruger museerne.
Viden fra den nationale brugerundersøgelse anvendes både af museerne i deres lokale udvikling og af Slots- og Kulturstyrelsen til den samlede udvikling af sektoren.
Undersøgelsen er blevet gennemført siden 2009. Den seneste version af undersøgelsen er udviklet af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Rambøll.
Nøgleord
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Henvendelser til kulturministeren via Kulturministeriets pressetelefon
Tlf:22 76 51 16Links
Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
209 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt7.4.2025 10:13:15 CEST | Pressemeddelelse
Slots- og Kulturstyrelsen har i dag udbetalt bibliotekspenge til 10.226 forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl. Der er i år afsat i alt 209 millioner kroner i bibliotekspenge på finansloven.
Tidligere entreprenørskole i Ebeltoft fredes4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen truffet afgørelse om at frede den tidligere entreprenørskole i Ebeltoft.
Seks særlige bøger til børn og unge er nomineret til Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris6.2.2025 10:02:59 CET | Pressemeddelelse
Årets nominerede til Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger sætter ord på og illustrerer mange af de følelser, der går igen gennem i livet – om man er barn, ung eller voksen.
De 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i 202429.1.2025 07:01:20 CET | Pressemeddelelse
Årets Top 10 over arkæologiske fund byder blandt andet på sjældne grav- og hustyper i Østdanmark fra den yngre stenalder, vigtige depot- og gravfund fra jernalderen og vikingetiden samt genstandsrige lossepladslag, der giver et unikt indblik i hverdagslivet i 1700-tallets København.
Stærke danske aktører er valgt til at stå bag kulturprogram under Danmarks EU-formandskab8.1.2025 11:20:00 CET | Pressemeddelelse
Med et tilskud på 2,5 mio. kr. fra et open call skal en række danske kulturaktører med Kulturmødet Mors i spidsen stå for kulturprogrammet under Danmarks EU-formandskab i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum