Rock- og popikonernes topmøde melder klar til 2024 – med blandt andre Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Peter Sommer og Johnny Reimar
21.9.2023 08:31:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål - og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.
I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:
“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”
Fængende musikhistorie
Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:
”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.
Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen:
”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.
Nye lag føjes til
Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.
Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.
Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.
OM DE MEDVIRKENDE i 2024:
I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f. 1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.
Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f. 1958) og Maria Bramsen (f. 1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.
Peter Sommer (f. 1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum blandt andet i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).
Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f. 1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.
OM VÆRTEN:
Clement Behrendt Kjersgaard (f. 1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com
Kontakter
Clement Behrendt Kjersgaard
Vært
Mobil 28 54 00 07
clement@raeson.dk
Tine MobergProjektmedarbejderROMU
Tlf:29 32 78 79tinemo@romu.dkMorten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektørROMU
Tlf:40 17 84 16mortenth@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder










Links
Om RAGNAROCK
Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie.
De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hidtil har man troet, at Sankt Clara Kloster fra 1200-tallet var gået tabt. Men jordskanninger af området, hvor klosteret lå i middelalderen, har afsløret et stort og velbevaret klosteranlæg. Fundet lægger sig i rækken af mange, der fortæller om Roskilde som en central by i middelalderen.
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde29.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb, der inviterer elever i 3.-6. klasse ud i byen for at opleve, undersøge og reflektere over kildernes og vandets betydning før, nu og i fremtiden.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud26.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum