I år fik NORD også de unge med
19.9.2023 11:35:28 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
NORD - Nordisk Litteraturfestival 2023 blev afholdt med stor succes den 15. -16. september på Kulturværftet i Helsingør og tiltrak i år flere unge publikummer end tidligere. Alt i alt fik omkring 1000 publikummer oplevelser med nordisk litteratur, da NORD Nordisk Litteraturfestival for 8. gang fyrede op under den nordiske litteratur.

En vellykket og udvidet NORD-Nordisk Litteraturfestival blev denne weekend afholdt på Kulturværftet i Helsingør. For første gang kunne festivalens nemlig tilbyde et - NORD SPECIAL- program om fredagen, hvor 500 gymnasieelever fik fornøjelsen af at opleve litteraturkoncert med ’Ocean Letters’ og spændende forfattersamtaler med islandske Geir Gulliksen og danske forfattere som Caspar Eric, Sebastian Lynggaard og Asta Olivia Nordenhof.
Om lørdagen kunne et hus fuld af publikummer nyde godt af NORD’s hovedprogram, der både bød på forfattersamtaler med et bredt spænd af nordiske forfattere, filmvisning og teater af Lars Norén.
Alt i alt fik omkring 1000 publikummer oplevelser med nordisk litteratur, da NORD-Nordisk Litteraturfestival for 8. gang fyrede op under litteraturen den tredje weekend i september.
Lørdagens formiddagsprogram bød på store forfattere som Iben Mondrup og Tomas Espedal, der begge er aktuelle med nye romaner. Roy Jacobsen og Anders Engberg-Pedersen talte om krig, der siver ud i kunsten, mens NORD satte spotlight på bemærkelsesværdige kvindelige forfattere gennem tiden som Cora sandel og Victoria Benedictsson. Sidstnævnte med Elisabeth Åsbrinks nye bog ’Mit store smukke had’.
Efter frokost kunne publikum opleve et uddrag af Lars Noréns vanvidsrealistiske stykke Sandhed & Konsekvens med skuespillerne Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard, Peter Oliver-Hansen og Sarah Boberg.Helle Helle fortalte om sit spritnye roman ’Hafni fortæller’, mens Glenn Bech gik på scenen med svensk- tjekkiske Andrzej Tichý til en snak om menneskelige og sociale forskelle og om at gøre oprør mod klassesamfund.
Også svenske og norske forfattere som Lina Wollf, Hilde Rød-Larsen, Ingeborg Arvola fyrede op under festivalen med emner om etniske minoriteter, voldeligt begær, grænseoverskridende adfærd og om at skrive en roman, der rejser en Metoo- debat i ens eget land.
Tak til de nordiske forfattere og kunstnere, der besøgte festivalen i år og tak til alle publikummer, der kom NORD-Nordisk Litteraturfestival.
Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet står bag NORD-Nordisk Litteraturfestival, som afholdes på Kulturværftet i Helsingør med besøg af forfattere fra hele Norden.
Kontakt kommunikationsansvarlig, Hanne Lykke Andersen,
email: haand@helsbib.dk, Tlf. 41 86 91 04
Nøgleord
Billeder





Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
The Robert Cray Band til Kulturværftet 28. maj – blues, soul og guitarautoritet i verdensklasse24.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den femdobbelte Grammyvinder Robert Cray har gennem mere end fem årtier været en af de mest markante skikkelser på den internationale bluesscene. Med en signaturlyd, der ubesværet forener blues, soul, R&B og en vokal, som musikere og anmeldere fremhæver som en af genrens stærkeste, bliver det en særlig aften, når The Robert Cray Band rammer Store Scene på Kulturværftet torsdag den 28. maj.
Öresundsbalen förenar Danmark och Sverige på dansgolvet i Helsingör23.2.2026 09:50:47 CET | Pressemeddelelse
Lördagen den 14 mars väntar ett sällsynt dansk-svenskt möte i Helsingör. Då går nämligen Öresundsballet av stapeln – en dansk-svensk tillställning där folkdansens levande arv vecklar ut sig i ett nutida och öppet format. Bakom kvällen står Kulturværftet och Nordisk Dans – en rörelse som på några få år har vuxit och som idag samlar både nya och erfarna dansare, från Helsingör till Helsingfors.
Øresundsbal samler Danmark og Sverige på dansegulvet i Helsingør23.2.2026 09:48:23 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 14. marts er der et sjældent dansk‑svensk møde i vente i Helsingør. Her løber Øresundsballet nemlig af stablen. En dansk-svensk begivenhed, hvor folkedansens levende arv folder sig ud i et nutidigt, åbent format. Bag aftenen står Kulturværftet og Nordisk Dans – en bevægelse, der på få år har bredt sig, og som i dag samler både nye og erfarne dansere – fra Helsingør til Helsinki.
Ny podcast: Nordiske kulturstemmer samles om nødvendige greb mod fragmentering4.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan styrker vi nordisk sammenhængskraft i en tid, hvor politisk polarisering, sproglige forskydninger og faldende mobilitet udfordrer vores fælles kulturelle grundlag? Det var afsættet, da Kulturværftet i Helsingør og Elsinore 2032 samlede en række nordiske kultur- og samfundsaktører til rundbordssamtale. Nu udkommer samtalen som podcast – med særlig vægt på tre centrale greb, der går igen på tværs af alle bidrag: smidigere samarbejdsmodeller, styrket sprogforståelse og konkrete partnerskaber, der kan modvirke den fragmentering, som præger tiden.
Vinterferie på Kulturværftet og Toldkammeret29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien nærmer sig, og på Kulturværftet og Toldkammeret inviterer vi traditionen tro til en uge fyldt med leg, kreativitet og hygge. Glæd jer til alt fra teater og tegneworkshops til brætspil, bålhygge og ikke mindst den sprødeste tradition: Fastelavnsbollefabrikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum