Reform af dansk udviklingsfond øger indsats i udviklingslande med op til 15 mia. kr.
Statsminister Mette Frederiksen annoncerende på FN’s Generalforsamling en reform af den danske Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Med reformen stiger IFU’s forvaltede kapital fra 15,6 mia. kr. (2022) til omkring 35 mia. kr. i 2030.
Det vil markant øge IFU’s muligheder for at bidrage til økonomisk vækst, grøn omstilling og bæredygtig udvikling i udviklingslande og dermed understøtte realiseringen af FN’s 17 verdensmål.
”Reformen af IFU er banebrydende for dansk udviklingsarbejde, og det er vigtigt, at vi kan præsentere den netop nu i en tid, der kalder på mere finansiering i udviklingslandene. Vi har brug for nye værktøjer, der kan frigøre mere privat kapital, og det er IFU nu klar til at levere i endnu højere grad. Det er vigtigt for klimaet, udviklingslandene og Danmarks rolle som grønt forgangsland” siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
”Vi kan kun realisere verdensmålene, hvis vi får mobiliseret yderligere privat kapital, som kan investeres i udviklingslande. Derfor er jeg meget tilfreds med, at reformen også giver IFU mulighed for at kunne rejse en ny Verdensmålsfond. Dermed kan der bygges videre på det gode samarbejde og de solide resultater, vi har skabt sammen med de danske pensionsselskaber og private investorer i den første Verdensmålsfond, som IFU nu har investeret,” siger Michael Rasmussen, formand for IFU’s bestyrelse.
IFU har været en førende aktør inden for dansk udviklingsbistand i over 50 år og markeret sig som en innovativ international aktør bl.a. gennem etablering af Verdensmålsfonden i et offentlig privat partnerskab med danske pensionsselskaber. Med en reform af IFU træder IFU ind i en ny æra med en ambitiøs vision om i endnu højere grad at bidrage til, at udviklingslandene kan imødegå de mange udfordringer, de i dag står over for.
Hovedpunkter i IFU’s reform:
Reformen af IFU skal frem mod 2030 styrke Danmarks bidrag til at nå Verdensmålene og Parisaftalen. Reformen vil betyde en kraftig intensiveret indsats mod klimaforandringer, en væsentlig øget indsats i Afrika og et markant større engagement i skrøbelige stater som for eksempel Ukraine.
IFU vil med reformen også fortsætte det succesfulde offentlige private partnerskab i Verdensmålsfonden ved at bane vejen for etablering af en ny Verdensmålsfond på 5 mia. kr., som forventes finansieret med ca. 3 mia. kr. fra private investorer, der ønsker at investere bæredygtigt. Konkret vil reformen sikre:
- Mere klima: IFU’s bidrag til klimafinansiering skal frem mod 2030 stige fra 2 mia. kr. (2022) årligt til 5-7 mia. kr. årligt.
- Mere Afrika: Mindst 50% af IFU’s investeringer skal fortages i Afrika. Forventeligt investeringer for knap 8 mia. kr. i perioden.
- Mere skrøbelige lande, herunder Ukraine: Forventeligt investeringer for knap 3,5 mia. kr. i perioden.
Fakta om IFU:
IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) er Danmarks udviklingsfinansieringsinstitution. IFU blev etableret i 1967 og ligger under Udenrigsministeriet. Formålet med IFU er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling og realisering af verdensmålene i udviklingslandene. Investeringerne foretages på kommercielle vilkår i form af aktiekapital, lån og garantier til private virksomheder i udviklingslande og vækstmarkeder især i Afrika men også i Asien, Latinamerika og dele af Europa. IFU har generelt fokus på at understøtte den grønne omstilling og bidrage til udviklingen af retfærdige og inkluderende samfund.
Fakta om reformen af IFU:
Med reformen stiger IFU’s forvaltede kapital fra 15,6 mia. kr. (2022) til omkring 35 mia. kr. i 2030. Reformen finansieres via to hovedspor:
- Kapitalindskud via udviklingsbistanden: 500 mio. kr. årligt i perioden 2024-2030
- Adgang til låneramme i Nationalbanken (statens genudlån): 13,7 mia. kr. frem mod 2030
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Europaministeren drøfter konkurrenceevne i Dublin og Wien7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7.-8. maj besøger europaminister Marie Bjerre Irland og Østrig.
Regeringen lancerer ny handlingsplan for kvinder og piger i konflikt30.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer regeringen den femte danske nationale handlingsplan om Kvinder, Fred og Sikkerhed. Med handlingsplanen vil Danmark styrke indsatsen for kvinders fulde, lige og meningsfulde deltagelse i arbejdet for fred og sikkerhed.
Europaministeren rejser til Slovakiet med fokus på EU’s udvidelse30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre er i dag, onsdag den 30. april, i Bratislava i Slovakiet for at tale med slovakkerne om blandt andet udvidelse.
Joint statement by the Nordic-Baltic-Weimar Ministers of Foreign Affairs29.4.2025 15:29:31 CEST | Nyhed
We, the Ministers of Foreign Affairs of Denmark, Estonia, Germany, Iceland, Finland, Latvia, Lithuania, Norway, Poland, Sweden, and the Minister Delegate for Europe of France, have met today on the island of Bornholm to address Russia’s continued illegal aggression against Ukraine, including its implications for European security. We reaffirm that a sovereign, independent, and democratic Ukraine is integral to Euro-Atlantic and global security. Respect for territorial integrity is a fundamental principle of international law. We welcome progress made at the London meeting between the E3, Ukraine, and the United States. We deem it important that this process continues. Since the beginning of Russia’s full-scale invasion of Ukraine, supported and facilitated by some third countries, we have been among the strongest supporters of Ukraine and have provided more than EUR 53 billion in military support and more than EUR 47 billion in civilian support. We will continue our political, military
Danmark vært for nordisk-baltisk møde med Tyskland, Frankrig og Polen på Bornholm29.4.2025 11:01:15 CEST | Pressemeddelelse
Det er med Danmark som vært, at NB8-landene, Tyskland, Frankrig og Polen er samlet på Bornholm til møde om Europas sikkerhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum