Brandskader er blevet dobbelt så dyre
19.9.2023 10:21:22 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Antallet af brande er faldet, men gennemsnitserstatninger efter brand er fordoblet de seneste ti år. Det får F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – til at øge samarbejdet med brandslukningsfolk om mere skånsom slukning. Til glæde for både de skadelidte og selskaber.
Ild fortærer alt på sin vej.
Og selv om antallet af brandskader heldigvis er halveret siden 2009, så er det gået lige omvendt med de gennemsnitlige erstatninger i kroner og øre: De er mere end fordoblet. Fra ca. 40.000 kroner i gennemsnit pr skade i 2009 til 87.000 kroner i 2022.
Det viser de nyeste tal fra forsikrings- og pensionsselskabernes brancheforening, F&P.
- Årene med coronanedlukninger og høj inflation har sat sine spor i erstatningsstørrelserne. Materialer til genopbygning er blevet dyrere, håndværkere er blevet dyrere, og indbo er blevet dyrere at erstatte, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P, og fortsætter:
- Brande ødelægger alt og efterlader ofte de skadelidte med store tab – for ikke alt materielt kan erstattes med kroner og øre. Babybillederne af de voksne børn, de arvede møbler, smykkerne. Det går jo tabt for evigt i en brand. For os er det vigtigt at arbejde for trygge kunder, og derfor skal vi ikke kun forebygge at branden sker – der skal også sættes ind med skånsom brandslukning, så man redder mere fra både flammer og vand, siger hun.
For det er ikke kun ilden, der ødelægger. Det gør også vandet, der slukker flammerne. Og derfor indgik F&P et samarbejde med Beredskab Øst, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Østifterne om udarbejde og udgive undervisningsmateriale til brandfolk om slukningsmetoder og mere skånsom brandslukning.
- Det er vigtigt at forebygge, at brand opstår, og det har vi, med held, arbejdet målrettet på i en årrække. Men det er også vigtigt at kunne redde, hvad reddes kan, når uheldet er ude, og med de nye brandslukningsmetoder kan man redde mere. Vi ved, at ny viden har været efterspurgt blandt brandfolk. Det er til gavn for forsikringsselskaberne – men jo allermest til stor glæde for de skadelidte, der hurtigere kommer tilbage efter en brand, siger Pia Holm Steffensen.
I 2022 udbetalte forsikringsselskaberne 3,5 mia. kroner i erstatning for brande.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkBilleder
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa kan ikke forsikre sig ud af klimaforandringerne27.10.2026 13:00:58 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens nye plan for klimatilpasning tager vigtige skridt mod mere forebyggelse af klimaskader. Men den danske forsikringsbranche mener, at klimarisici først og fremmest skal reduceres gennem klimatilpasning, robust infrastruktur og bedre fysisk planlægning.
Historisk milepæl: Over 3 millioner danskere indbetaler til pension24.10.2026 09:34:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har mere end tre millioner personer indbetalt til pension i Danmark. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Milepælen glæder pensionsbranchen, der op til Pensionsdagen søndag opfordrer danskerne til at bruge anledningen til at få overblik over deres egen pension.
Danmark rykker op på andenpladsen blandt verdens pensionssystemer20.10.2026 07:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Det danske pensionssystem rykker en plads frem og indtager nu andenpladsen i den årlige internationale sammenligning af pensionssystemer. Samtidig ligger Danmark helt i top, når det gælder systemets langsigtede bæredygtighed. Det viser årets Marsh CFA Institute Global Pension Index 2026.
Danskernes arbejdsliv udfordrer myten om overopsparing19.10.2026 09:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsliv består sjældent af ubrudte fuldtidsjob og stabile pensionsindbetalinger. Når perioder uden beskæftigelse, deltid og manglende eller lave pensionsindbetalinger regnes med, svarer et arbejdsliv på 42 år i gennemsnit kun til 27 års fuldtidsarbejde med mindst 12 pct. i pensionsbidrag. Det viser nye tal fra F&P.
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
