Stor bevilling til Naturfagsmaraton styrker naturfagsundervisning i hele landet
En bevilling på 12,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden er et betydningsfuldt bidrag til Naturvidenskabernes Hus’ arbejde for at styrke naturfagsundervisningen for fremtidens generationer.

Naturvidenskabernes Hus har ambitioner om at udvikle den landsdækkende naturfagskonkurrence Naturfagsmaraton, der hvert år involverer over 25.000 elever og lærere, og som skaber engagement, nysgerrighed og interesse for naturfagene på tværs af skoler og kommuner. Bevillingen er et vigtigt bidrag hertil, og Berith Bjørnholm, Senior Vice President, Education & Outreach, Novo Nordisk Fonden siger om baggrunden for bevillingen:
-I mellemskoletrinnet er det vigtigt at bygge videre på den naturfaglige nysgerrighed, som vi ser blandt børn i indskolingen, så deres viden og interesse inden for naturvidenskab og teknologi fastholdes og styrkes. Naturvidenskabernes Hus yder et vigtigt bidrag til denne indsats, og vi er rigtigt glade for at støtte et stærkt koncept som Naturfagsmaraton.
Interesse og begejstring
Bevillingen har stor betydning for Naturvidenskabernes Hus’ fortsatte arbejde med at inspirere børn og unge til at se muligheder i en fremtid med naturvidenskab og teknologi.
- Det er vigtigt for os at understøtte alle elevers naturfaglige interesse gennem praksisnære engineering-opgaver, uanset baggrund og forudsætninger. Nu kan vi styrke lærernes mulighed for at gennemføre inspirerende naturfagsundervisning i både indskolingen og på mellemtrinnet gennem Naturfagsmaraton og Minimaraton, siger Maiken Lykke Lolck, direktør for Naturvidenskabernes Hus.
Hun tilføjer, at det også er formålet at styrke interessen for STEM-fagene gennem et stærkt samarbejde med virksomheder og andre aktører, hvor elever får mulighed for at arbejde praksisnært, møde professionelle og få konkrete billeder på mulighederne med en STEM-uddannelse.
Tre indsatsområder
Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden er et vigtigt bidrag til at realisere særligt tre indsatsområder, der hver især skal være med til at understøtte praksisnær naturfagsundervisning og inspirere tusindvis af elever og lærere.
Minimaraton, mobilapp og styrket virksomhedssamarbejde
Der skal udvikles et Minimaraton til indskolingen, så også interessen for naturfag kan pirres hos de yngste elever. Derudover vil udviklingen af en mobilapp understøtte elevernes arbejde med Naturfagsmaraton. Endelig skal samarbejdet med virksomheder og makerspaces integreres endnu mere i arbejdet med Naturfagsmaraton. Dette vil åbne døre for autentiske cases og praksisnær erfaring, der forbinder klasselokaler med den virkelige verden og viser eleverne mulighederne inden for STEM-fagene.
Nøgleord
Kontakter
Maiken Lykke LolckDirektør
Maiken er direktør i Naturvidenskabernes Hus
Sara Linderoth BouchetKommunikationschef
Sara er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus
Billeder
Om Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med danske virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.
Naturvidenskabernes Hus generer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde, og de understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier.
Naturvidenskabernes Hus gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. De klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.
Læs mere på nvhus.dk
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Science Day sætter fokus på diversitet i uddannelse og job29.9.2023 14:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober inviterer virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner tusindvis af børn og unge indenfor til Science Day, så de kan prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde med naturvidenskab og teknologi. Naturvidenskabernes Hus står bag den landsdækkende kampagne, der vil sikre mere diversitet i uddannelsesvalg og på arbejdsmarkedet.
Science Day sætter fokus på diversitet og engagerer over 500 elever i Hillerød Kommune29.9.2023 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober inviterer virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner tusindvis af børn og unge indenfor til Science Day, så de kan prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde med naturvidenskab og teknologi. Naturvidenskabernes Hus står bag den landsdækkende kampagne, der vil sikre mere diversitet i uddannelsesvalg og på arbejdsmarkedet.
Science Day sætter fokus på diversitet i uddannelse og job28.9.2023 11:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober inviterer virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner i bl.a. Nordjylland tusindvis af børn og unge indenfor til Science Day, så de kan prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde med naturvidenskab og teknologi. Naturvidenskabernes Hus står bag den landsdækkende kampagne, der vil sikre mere diversitet i uddannelsesvalg og på arbejdsmarkedet.
Med Mini Science Day tager FOSS forskud på landsdækkende kampagne28.9.2023 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Science Day er en national begivenhed, der 4. oktober samler virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer i bl.a. hovedstadsområdet med det formål at give tusindvis af børn og unge mulighed for at udforske naturvidenskab og teknologi. Naturvidenskabernes Hus står bag kampagnen, og FOSS bakker i år særligt op ved dagen forinden at afholde Mini Science Day og tilbyde 50 ekstra pladser til medarbejdernes børn.
Den nationale kampagnedag Science Day sætter fokus på diversitet28.9.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober inviterer virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner tusindvis af børn og unge indenfor til Science Day, så de kan prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde med naturvidenskab og teknologi. Naturvidenskabernes Hus står bag den landsdækkende kampagne, der vil sikre mere diversitet i uddannelsesvalg og på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum