Ny anlægsdirektør skal ruste N1’s elnet til et mere elektrificeret samfund

Del

Elnettet skal udbygges markant de kommende år, og Netselskabet N1 har netop udpeget en ny direktør for Anlæg, som skal løfte den vigtige samfundsopgave. 

Per Holst er ny direktør for Anlæg i Netselskabet N1. Han bliver dermed ansvarlig for at ruste det jyske elnet til et mere elektrificeret samfund, hvilket er helt afgørende for, at Danmark kan lykkes med den grønne omstilling. Derfor investerer N1 også allerede nu og i de kommende år massivt i at udbygge elnettets infrastruktur.

- Vi har i N1 en vigtig samfundsopgave i at fremtidssikre elnettet, så elektrificeringen af samfundet forløber så gnidningsfrit som muligt. Derfor har det været vigtigt for os at finde en person med indgående kendskab til den seneste el- og energiteknologi, og som samtidig har en stærk erfaring med at lede og sætte en retning for store anlægsopgaver, siger Carsten Bryder, administrerende direktør i N1. 

Per Holst er et kendt ansigt i N1, hvor han de sidste 4 år har haft ansvaret for N1’s anlægsaktiviteter på 60 kV med etablering af 60 kV-stationer og højspændingskabler. Før det har han været flere år i det statslige Energinet og hos svenske Vattenfall.

- Udbygningen af elnettet er en opgave, der kræver store investeringer, og hvis vi skal have mest mulig værdi ud af de penge, er vi nødt til både at optimere, standardisere og tænke i helt nye baner for at komme i mål. At være med til at løfte den opgave, er det, der motiverer mig i min hverdag, siger Per Holst, der nu er VP for Anlæg i N1. 

Per Holst blå bog 

  • Er oprindeligt uddannet stærkstrømsingeniør fra Ålborg Universitet og har en håndværksmæssig baggrund.
  • 2019 – nu: N1, først som leder af Anlæg 60 kV. 
  • 2015-2019: Energinet, leder af Projektmodning og Data & Simuleringsmodeller. 
  • 2015: Vattenfall, Senior stærkstrømsingeniør.
  • Er født i Odense og bor i dag i Kolding med sin kone og tre børn. 

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra N1

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra N1

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye