Beskæftige kan forebygge negativ social kontrol

At have et arbejde er et helt centralt element i at forbygge negativ social kontrol. Det kan oven i købet også bidrage til at stoppe den negative sociale kontrol.

Det viser en ny, omfattende undersøgelse, som KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, udgiver i dag. Læs undersøgelsen på dette link.

Med afsæt i forskning, undersøgelser og interviews med et meget bredt udsnit af eksperter, forskere og fagpersoner på området og med tre kvinder, der selv har oplevet negativ social kontrol, præsenterer undersøgelsen ny viden om, hvordan den voldsform, som negativ social kontrol er, kan forhindres.

En af de afgørende konklusioner er, at det er muligt at både forebygge og bryde med negativ social kontrol. Det er et stort flertal af interviewpersonerne enige om.

De peger på, at beskæftigelse har overbevisende, positive effekter af flere grunde: Et job bryder isolationen i hjemmet, giver netværk, styrker danskkundskaber og selvværd - og ikke mindst kan et lønnet job give kvinden en ny og stærkere forhandlingskraft i familien. Ligesådan kan et job potentielt skabe økonomisk uafhængighed, hvilket er afgørende i situationer, hvor kvinden ønsker skilsmisse.

’God’ beskæftigelse giver redskaber til at bryde med kontrol

De mange eksperter og praktikere understreger dog, at ikke alle jobs er lige gode i forhold til at forebygge eller bryde med negativ social kontrol.

Først og fremmest skal beskæftigelsen være reelt lønnet arbejde frem for ulønnet praktik og tilskudsordninger. Lønindkomst er en forudsætning for økonomisk forhandlingskraft eller økonomisk frirum til at bryde ud af et kontrollerende forhold.

Samtidig har beskæftigelse størst potentiale, hvis det giver gode muligheder for at forbedre sine danskkundskaber og opbygge ens netværk. Sammenlignet med et job, hvor man går alene det meste af arbejdstiden, vil et fællesskab med kollegaer samtidig give bedre muligheder for at udvikle sine kompetencer og for at møde kvinder, som kan være rollemodeller.

Fleksibilitet i beskæftigelse

Derudover peger mange interviewpersoner på, at der er brug for fleksibilitet og rummelighed på arbejdsmarkedet, hvis beskæftigelse skal fungere som værktøj mod negativ social kontrol.

Særligt fordi langt fra alle kvinder i målgruppen kan arbejde 37 timer om ugen på grund af fysiske eller psykiske helbredsproblemer eller for eksempel fordi de har mange børn og opgaver i hjemmet.

Det bliver samtidig understreget, at andre aktiviteter end lønarbejde bør tælle med i 37 timer-regnskabet, fordi de også styrker jobmuligheder på lang sigt. Det kan være danskundervisning og frivilligt foreningsarbejde.

Fokus på beskæftigelse kan ikke stå alene

Mange interviewpersoner i undersøgelsen påpeger desuden, at beskæftigelsesindsatser skal have en helhedsorienteret tilgang, hvis de skal støtte kvinder i at komme ud af negativ social kontrol og i job eller uddannelse.

”Både politikere, myndigheder og fagpersoner bør fokusere langt mere på det potentiale for at forebygge og bryde med negativ social kontrol, der ligger i beskæftigelse. Det er samtidig vigtigt at understrege, at et job ikke er en snuptagsløsning. Negativ social kontrol er en kompleks problemstilling, der også bliver påvirket af for eksempel dårlig økonomi, andre former for vold, usikkert opholdsgrundlag og manglende kendskab til egne rettigheder. Det er man nødt til også at arbejde med sideløbende med et fokus på beskæftigelse,” siger KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

ANBEFALINGER

På baggrund af undersøgelsens konklusioner kommer KVINFO med en lang række anbefalinger til regering, kommuner, professionshøjskoler og arbejdsgivere. Blandt andet at regeringen iværksætter tilbagevendende undersøgelser af omfanget af negativ social kontrol, og at der bliver taget initiativ til at opspore negativ social kontrol og oplyse langt bredere om lovgivning og rettigheder.

Specifikt hvad angår beskæftigelse anbefaler KVINFO:

• At regeringen sikrer, at den såkaldte 37 timers-arbejdspligt udformes, så beskæftigelsesindsatserne tager udgangspunkt i den enkelte kvindes situation og støtter hende i at overvinde barrierer for beskæftigelse og udvikle en større forståelse og tiltro til egne kompetencer, kvalifikationer og muligheder. De omfattede timer bør kunne inkludere sprogundervisning, netværksdannelse, deltagelse i civilsamfundsindsatser, foreningsliv og andre aktiviteter, der støtter kvindens netværk, bryder isolation og forbedrer muligheden for at komme i og fastholde beskæftigelse og uddannelse.

• At regeringen øger bevillingen til beskæftigelsesrettede civilsamfundsindsatser, så det bliver muligt at hjælpe flere kvinder i uddannelse og beskæftigelse og derigennem forebygge og/eller afhjælpe udsathed for negativ social kontrol.

• At regeringen sikrer, at der gives fuld lønrefusion ved ansættelse af familiesammenførte og flygtninge i kommunale løntilskudsjob, når de er er omfattet af integrationsprogrammet, i kommunale løntilskudsjobs. Det gælder nu for andre udlændinge.

• At kommunerne indgår samarbejde med civilsamfundsorganisationer såsom KVINFOs mentornetværk, der kan støtte kvinder i at bryde isolation og styrke deres netværk med henblik på beskæftigelse og bekæmpelse af negativ social kontrol.
• At arbejdsgivere og virksomheder i deres personalepolitik tager højde for, hvordan man kan støtte en medarbejder, der er eller har været, udsat for negativ social kontrol og andre former for vold. For eksempel ved at højne opmærksomheden om problemstillingen i virksomheden, indføre retningslinjer for ledelsens håndtering, give mulighed for fleksibilitet ift. arbejdstid og opgaver, og tilbyde adgang til professionel rådgivning, som f.eks. psykologbistand.
• At arbejdsgivere og virksomheder tilpasser deres rekrutteringspraksis med henblik på at sikre, at man ikke fravælger personer pga. deres etniske minoritetsbaggrund. Det kan gøres ved at indføre processer, der modvirker bias i udvælgelsen, eksempelvis blind rekruttering.
  
  

Læs alle anbefalingerne på dette link. 

KONTAKT

Kontakt KVINFOs pressechef for interview med direktør Henriette Lausen og med ekspertkilder og caseperson: Mai Rasmussen, tlf.: 50763388 email: mai.rasmussen@kvinfo.dk

FAKTA

Omfanget af negativ social kontrol i Danmark

Det er svært at fastsætte eller bare estimere omfanget af negativ social kontrol i Danmark, fordi data generelt mangler. Det samme gælder for omfanget af negativ social kontrol som barriere for kvinders beskæftigelse. Her følger pejlemærker (se s. 20-22 i undersøgelsen):

• Politiet opgjorde indtil 2020 antallet af henvendelser og anmeldelser om æresrelaterede sager, men gør det ikke længere. I 2020 var der i alt 415 æresrelaterede sager i landets politikredse.
• Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) nationale team af sikkerhedskonsulenter fik i 2022 522 henvendelser.
• Organisationen RED-Rådgivning er målrettet unge, voksne og familier, der står i en æresrelateret konflikt, samt fagpersoner der ønsker sparring i konkrete sager. I 2022 modtog RED-Rådgivning i alt 1.382 henvendelser, heraf 774 fra unge og voksne.
• Tal fra Danmarks Statistik viser en stor overrepræsentation af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på landets krisecentre. 47 procent har indvandrer- eller såkaldt efterkommerbaggrund, svarende til 1.219 kvinder. Det er omkring det samme antal som antallet af majoritetsetniske kvinder på krisecentrene (DST, 2022).

Eksperter og fagprofessionelle vurderer, at der eksisterer et stort mørketal på området, da mange af de udsatte mennesker må forventes ikke rapportere volden til myndighederne og formodentlig ikke deltager i undersøgelse af problemet. Derudover skal man være opmærksom på, at mange ikke tolker deres egen situation eller betragter sig selv som værende udsat for negativ social kontrol.

Hvad er negativ social kontrol?

Negativ social kontrol forstås som begrænsning i individets adfærd, frihed og rettigheder gennem adfærdsregulering og sanktioner over for de personer – primært kvinder – der menes at overtræde kollektivets adfærdsnormer.

Negativ social kontrol er kendetegnet ved, at den udøves kollektivt enten ved aktiv deltagelse af flere personer eller ved, at kontrollen bifaldes af familien eller omgangskredsen. Negativ social kontrol overlapper som oftest med psykisk vold og andre voldsformer.

Den nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (Regeringen, 2016) skriver, at negativ social kontrol er ”handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop.” Læs hele handlingsplanen på dette link.