3F skærper kampen mod unges arbejdsvilkår i hotel- og restaurationsbranchen
En timeløn på 110 til 120 kroner i timen, ingen løn under sygdom, ingen tillæg og ingen vagtplan er blot nogle af de forhold, der tilbydes de omkring 200.000 unge i hotel- og restaurationsbranchen
Restauranter og hoteller skal tilbyde væsentligt bedre løn- og arbejdsvilkår til de unge, hvis de vil have arbejdskraft i de kommende år. Det mener fagforbundet 3F, der nu søsætter kampagnen ”Ung og Underbetalt”.
”Det kan undre mig, at en branche, der i den grad skriger på arbejdskraft, behandler de unge så dårligt, som vi ser det i dag. Det handler helt grundlæggende om retfærdighed og ligestilling. De unge yder en meget værdifuld indsats i restaurationsbranchen, og deres arbejde skal selvfølgelig honoreres på samme niveau som det øvrige normale arbejdsmarked,” siger John Frederiksen, der er formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration.
Det skønnes at 200.000 unge arbejder i hotel og restaurationsbranchen. Langt de fleste er ansat på løn- og ansættelsesvilkår, der ligger væsentligt under de normale overenskomstmæssige vilkår på arbejdsmarkedet. En timeløn på 110 til 120 kroner i timen, ingen løn under sygdom, ingen tillæg og ingen vagtplan er blot nogle af de forhold de fleste unge tilbydes i branchen.
Dokumentarudsendelserne ”Den bitre Smag af Michelin” som TV2 netop har udsendt, afdækkede nogle af de dybt kritisable forhold, som branchens unge elever bliver udsat for i det såkaldte ”fine dining” segment. Elever der kastede op igen de gik på arbejde, seks timers hvile mellem vagter, 60 til 80 timers arbejdsuge uden overbetaling er blot en del at det mere end 70 elever fortalte til TV2 journalisterne. Ni kokke- og tjenerelever skrev for nylig en kronik i Politiken, hvor de berettede om en syg kultur i hele restaurationsbranchen, ikke blot i Fine Dining. De beskrev en hverdag med råben og skrigen, 16 timers vagter, ubetalte interessetimer som en normal og syg kultur.
”Der er rigtigt mange, der har startet arbejdslivet med et job i restaurationsbranchen. Branchen har mange unge og udlændinge og ingen af de to grupper har særlig stor viden om danske kollektive overenskomster og den danske arbejdsmarkedsmodel. De får et helt forkert indtryk af, hvad der er normalt på det danske arbejdsmarked, ” siger John Frederiksen og fortsætter:
”Vi mangler i den grad faglærte kokke og tjenere. Det er de unge, der er branchens fremtid, derfor er det utroligt vigtigt at unge har en god oplevelse, når de starter i restaurationsbranchen.”
Kampagnen ”Ung og Underbetalt” henvender sig til alle unge. Målet er at gøre opmærksom på, hvad der er normalt på det danske arbejdsmarked – og forskellene til det, de oplever i hverdagen. Håbet er også at skabe debat, ikke kun blandt unge, men i hele samfundet, om den måde unge bruges som underbetalt arbejdskraft på i Danmark.
Kampagnen henvender sig også til resten af samfundet, politikere, forældre og andre med et budskab om, at den måde vi behandler de unge på, er gået langt over stregen.
Kampagnevideoer med super-YouTuberen Kristian ”FoodFood” med scener fra en hektisk hverdag i den fiktive ”FoodFood Bistro” skal sparke døren ind til de unges univers på de sociale medier. Situationerne er taget fra den virkelighed som unge oplever og videregivet til 3F. En række ungdomsorganisationer og politiske ordførere er inviteret til at give deres besyv med om, hvordan vi ændrer forholdene for unge på arbejdsmarkedet. Og 3F Privat Service, Hotel og Restauration har bedt om foretræde for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, for at drøfte unge i restaurationsbranchen.
Kampagnen vil køre på de sociale medier, og aktive unge vil omdele kampagnemateriale på togstationer, foran skoler og gymnasier mv. Kampagnen løber i første omgang frem til udgangen af december 2023.
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Thorkild Holmboe-Hay, 60 25 34 15
eller
3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Fint fokus på flere faglærte3.10.2023 13:49:45 CEST | Pressemeddelelse
3F støtter regeringens ambition om at gøre folkeskolen mere praktisk orienteret.
3F: EU's asbestreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning3.10.2023 13:04:18 CEST | Pressemeddelelse
”Vi skal ikke hjem, vi skal videre,” siger formanden for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, der vil have øget fokus på asbest herhjemme.
DA fordrejer debat om tilbagetrækning26.9.2023 10:21:58 CEST | Pressemeddelelse
- DA forsøger i dag at fordreje den offentlige debat om tilbagetrækningsordninger og ønsker igen at svinge pisken og sparekniven over slidte og nedslidte danskere, siger 3F's næstformand, Tina Christensen. - Men i løbet af det seneste år er det samlede antal danskere, som regeringen skønner vil være på efterløn, tidlig pension og seniorpension i 2030, blevet nedjusteret og er nu 16.000 lavere, end tidligere forventet. - På trods af denne kendsgerning forsøger DA at dramatisere specifikt tallet for seniorpension, og DA’s direktør problematiserer tilmed den lægelige vurdering, som ligger til grund for de nedslidte borgeres ret til seniorpension. - Det er da tankevækkende og socialt set meget usympatisk, at DA altid har et negativt fokus rettet imod de mest udsatte grupper, der ofte har haft den længste tilknytning til arbejdsmarkedet. - Derimod finder DA det åbenbart ikke bekymrende, at 8.000 velstillede danskere hvert år vælger at selvpensionere sig selv. Disse, formentlig veluddannede
3F: Hvad med rengøringsassistenterne?25.9.2023 15:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Hvis forhandlerne ved trepart overser rengørings- og serviceassistenter, så er det på grænsen til hykleri, siger 3F's forbundsformand Henning Overgaard.
3F: Godt tilfreds med centrale elementer i ny VEU-trepartsaftale12.9.2023 20:51:32 CEST | Pressemeddelelse
- Jeg er virkelig godt tilfreds med de centrale elementer i denne aftale, siger forbundssekretær Søren Heisel, 3F. - AMU-skolerne har i en årrække døjet med en udfordret og usikker økonomi pga. kortsigtede finansierings-betingelser. Aftalen giver et væsentligt kvalitetsløft til de skoler og AMU-centre, der tilbyder kurser til ufaglærte og faglærte. 119 mio. kr. bliver landets AMU-skoler løftet med hvert år, så langt øjet rækker. Dertil kommer mange flere digitale læringsmidler, så undervisningen bliver både fagligt styrket, mere interessant og up-to-date. Men ikke nok med det, så er det også sikret med aftalen, at der er lønkompensation under AMU-kurserne på højeste dagpengesats. Dertil kommer kompetencefondenes muligheder for at toppe oven på. - Vores ufaglærte, faglærte og faktisk hele Danmarks konkurrenceevne og den grønne omstilling er fuldstændig afhængige af et stærkt, smidigt og attraktivt efteruddannelsessystem. Den her aftale, vi nu har indgået, giver et godt fundament for AMU
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum