Bro over Alsted Mølleå får nye fuger
19.9.2023 07:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed
Vejdirektoratet begynder onsdag den 20. september arbejdet med at udskifte fugerne på motorvejsbroen, der fører Midtjyske Motorvej over Alsted Mølleå.

Fugerne på motorvejsbroen, som leder Midtjyske Motorvej over Alsted Mølleå nord for Vejle nær Tørring, trænger til at blive udskiftet. Det arbejde går Vejdirektoratet nu i gang med.
Sidste år udskiftede Vejdirektoratet fugerne på den nordlige bro i vestgående retning, og det er altså det samme arbejde, der nu skal udføres på den sydlige bro i østgående retning.
Fugerne er en vigtig del af brodækket, da de sørger for, at broen kan bevæge sig, når der er temperatursvingninger. De såkaldte dilatationsfuger sørger nemlig for, at brodækket kan udvide sig om sommeren og trække sig sammen om vinteren.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet starter onsdag den 20. september, hvor der laves åbninger i det midterste autoværn, så trafikken kan ledes over på den nordlige bro.
Selve arbejdet med udskiftning af fugerne starter op mandag den 25. september, og det forventes afsluttet i midten af november 2023.
I forbindelse med arbejdet vil antallet af vognbaner blive reduceret fra to til et spor i hver retning, og trafikanterne i østgående retning bliver ledt over på den nordlige bro. Der vil være hastighedsnedsættelse til 50 km/t og overhalingsforbud.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
- Koncentrer dig om din kørsel
- Vær opmærksom på ændringer på vejen
- Respekter hastighedsgrænsen
- Hold afstand til forankørende
- Hold din vognbane frem til flettepunktet
- Vær opmærksom på udrykningskøretøjer
Kontakter
Tine GotthardsenIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 85tigo@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum