Vallensbæk: Alle partier bag svært budget for 2024 – 2027
De fem partier i Vallensbæk Kommunalbestyrelse har indgået forlig om budget 2024 – 2027.
Med forliget om budgettet for 2024 – 2027 er Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Vallensbæk enige om, at der fortsat er en robust og bæredygtig økonomi.
- Vi har kunnet samle en enig kommunalbestyrelse omkring dét her budget, der har været præget af besparelser. Alle partier kan se sig selv i budgettet. Lige så vigtigt er det, at vi fortsætter udviklingen af Vallensbæk i forhold til vores Udviklingsstrategi. Vi skal fortsat være en bæredygtig kommune, med et dynamisk arbejdsliv, et grønt byliv, fællesskaber på tværs og et sundt og godt liv. Ikke mindst prioriterer vi vores børn og unge i budgettet, siger Vallensbæks Borgmester, Henrik Rasmussen.
Selv om Vallensbæk har været hårdere ramt af besparelser i år end tidligere, så har politikerne prioriteret økonomien så kommunen fortsat kan udvikle sig.
Henrik Rasmusen (C) udtaler:
”Vores børn og unge skal trives, derfor ansætter vi nu en trivselsguide der skal understøtte at alle trives. Jeg er også meget tilfreds med, at vi stadig kan udvikle kommunen, med en ny daginstitution og udvikling af Vallensbæk Skole. Desuden har vi sat penge af til at gøre strandparken tidssvarende og vi fortsætter arbejdet med at modernisere og begrønne Vallensbæk bymidte.”
Forudsætningen for Budget 2024
Budgettet for 2024 og overslagsårene er blevet til i en tid, hvor kommunernes økonomi generelt er under pres. Og som udgangspunkt manglede der 82 mio. kr. i 2024 for, at Vallensbæk Kommune kunne få et budget i balance. Det skyldtes primært tre ting:
- Udligningsreformen fra 2021 der slår fuldt igennem i 2025.
- Udgifterne på det specialiserede område på både børne- og voksenområdet stiger markant.
- Opgaveglidningen fra regionen til kommunen. Der betyder at Vallensbæk har etableret og skal opretholde døgnpladser til patienter.
Men den samlede kommunalbestyrelse trak i arbejdstøjet og fik enderne til at mødes.
Martin Nielson (A) udtaler:
”Budget 2024 er en grim omgang besparelser. Men hvor er det godt, at vi får en trivselsguide, så vi kan forebygge den hastigt voksende angst og mistrivsel blandt vores børn og unge. Borgerrådgiver var et stort ønske, og så gik vi til valg på afskaffelse af distriktsledelsesmodellen. Nu får hver skole sin egen skoleinspektør, og daginstitutionerne deres egen ledelse. Vi føler i stor grad, at der er blevet lyttet til os, og derfor går vi med i budgettet.”
Kenneth Kristensen Berth (DF) udtaler:
”Vi har ønsket at friholde vores ældre for besparelser. Det er lykkedes. Social- og sundhedsområdet kommer ud med plus på bundlinjen. Vi er også glade for, at vi nu afskaffer distriktsmodellen på folkeskoleområdet, som vi har været imod fra starten. Vi beklager, at det har været nødvendigt at foretage visse nedskæringer. Ansvaret ligger på Christiansborg, der på trods af milliarder i statskassen IKKE har villet give kommunerne de penge, der er nødvendige for at opretholde den kommunale velfærd.”
Jens Ove Bay (Ø) udtaler:
”Den økonomiske situation har desværre gjort, at vi ikke kan undgå besparelser. Det har derfor været helt centralt for Enhedslisten at vi i dette budgetforlig får ansat en borgerrådgiver, som bl.a. kan sikre borgernes retsstilling. Ideen med en trivselsguide, som borgmesteren præsenterede under forhandlingerne, håber vi vil øge trivslen blandt børn og unge. Det har været afgørende for os at de besparelser, der desværre skal gennemføres, ikke rammer de allersvageste borgere.”
Christian Skou Larsen, (SF) udtaler:
”Det har været rigtig svært at komme i mål med dette budget grundet de nedskæringer, regeringen har tvunget os til at foretage. Det er aldrig sjovt at skære ned, og vi har ikke kunnet undgå, at Vallensbæk Kommunes borgere mærker konsekvenserne. Dog har kommunens partier talt godt sammen gennem denne proces, og det er positivt. Der er også enkelte lyspunkter i budgettet - bl.a. borgerrådgiveren, seksualundervisningen og børneguiden.”
Vallensbæks politikere har også valgt at skære på administrationen.
- Regeringen har pålagt alle kommuner at spare på administration. Det har vi også gjort i Vallensbæk Kommune. Udover udfordringerne med stigende priser og stigende omkostninger inden for specialområdet og ældreområdet – har vi fundet yderligere besparelser på ledelse og administration på 3,5 mio. kr., siger Henrik Rasmussen.
Politikerne er blandt andet også enige om:
- at der skal være mindst 30 mio. kr. i kassebeholdningen i det vedtagne budget 2024 og overslagsårene – med en ambition om, at kassebeholdningen på sigt skal stige yderligere i takt med befolkningsudviklingen
- at kommunens gæld skal bringes ned
- at der i budget 2024 bliver valgt selvbudgetteret udskrivningsgrundlag
- at der i budget 2024 bliver fastholdt en udskrivningsprocent på 25,6
- at det betingede balancetilskud på ca. 8,6 mio. kr. ikke bliver regnet ind i budgettet for 2024
- at der bliver annulleret og reduceret i fire anlægsbevillinger i 2023 svarende til 17,5 mio. kr.
- at der bliver låneoptaget 15 mio. kr. i 2023
- at bufferpuljen for 2023 (5 mio. kr.) bliver lagt i kassen
Med forliget om budgettet er der samlet set indarbejdet udgifter til kommunens serviceområder for ca. 975 mio. kr. i 2024. Hertil kommer bruttoanlægsudgifter for ca. 74 mio. kr.
Læs hele budgetteksten her: https://www.vallensbaek.dk/Files/Files/Center%20for%20%C3%98konomi%20og%20Indk%C3%B8b/Budgetforlig%202024.pdf
Om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 16.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Historisk bevilling sikrer fremtiden for Køge Bugt13.12.2024 13:55:51 CET | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har tildelt 22,7 millioner kroner til et ambitiøst kystbeskyttelsesprojekt, der skal sikre Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby mod stormfloder og stigende vandstand.
Vallensbæk rykker i top 5 i kampen for trafiksikkerhed21.11.2024 14:28:11 CET | Pressemeddelelse
Med samarbejde og målrettet indsats er Vallensbæk rykket op i top 5 i Kommunernes Skoletrafiktest – men ambitionen er at gøre det endnu bedre.
Vallensbæk tester biokul som nyt klimaredskab13.11.2024 10:32:06 CET | Pressemeddelelse
Som en af de første kommuner i Danmark undersøger Vallensbæk potentialet i biokul til at reducere CO₂ og forbedre bymiljøets tilstand gennem EU-støttede forsøg.
To nye stærke chefer til Vallensbæk4.11.2024 09:27:46 CET | Pressemeddelelse
Pernille Køj Veng og Nanna Mejlgaard skal stå i spidsen for blandt Vallensbæks ejendomsprojekter, byudvikling og miljø- & klimaindsatser. Med solid erfaring og visionært fokus vil de bidrage til kommunens mål om at skabe rammerne for fremtidens boligby.
Succes med mad i daginstitutioner bør udvides til skolerne24.10.2024 16:32:32 CEST | Pressemeddelelse
I Vallensbæk Kommunes budgetforlig for 2025 afsættes 250.000 kroner til at undersøge muligheden for at tilbyde et sundt og hjemmelavet måltid til alle skoleelever. Den nye skolemadsordning skal bygge videre på kommunens succes med hjemmelavet mad i daginstitutionerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum