Perfekt tv-lørdag: Så 17 fodboldkampe og vandt 107.000 kroner
En københavner havde lørdag en dag, som han sent vil glemme: Med et minut til kickoff nåede han akkurat at oddse 30 kroner på en kupon med 17 kampe – du gætter aldrig, hvad der så skete! (Arh, selvfølgelig gør du det: Han ramte samtlige kampe lige på og fik sine 30 kroner igen 3.597 gange.)

”Det var simpelthen forrygende! Jeg kunne slet ikke tro det!”
Sådan siger en mand fra København, om en lang lørdag, der for hans vedkommende stod i fodboldens tegn. Lige fra tidlig eftermiddag til sen aften var han klistret til skærmen for at følge med i de 17 kampe, som han havde oddset 30 kroner på.
Københavnerens system var helt simpelt: Han havde udvalgt 17 kampe fra de bedste ligaer i England, Spanien, Tyskland, Danmark, Italien, Frankrig, Tyrkiet og Kroatien, og så havde han sat kryds ud for ’over 2,5 mål’ i dem alle sammen. Med andre ord lagde manden ud med at være ikke mindre end 51 mål fra gevinsten, da den første kamp gik igang.
”Det var skam ikke tilfældigt, at det lige var de 17 kampe, jeg valgte. Jeg følger ret meget med i fodbold og jeg ved, hvilke hold, der scorer mange mål. Men alligevel: Jeg nåede først at spille kuponen, da der var et minut til, at den første kamp startede, så ja, jeg var nok også lidt heldig,” griner manden.
Men faktisk kan manden godt klappe sig selv lidt på ryggen: Ud af de 17 kampe, var der kun en eneste, hvor det virkeligt kneb undervejs. I opgøret mellem Tottenham og Sheffield United var stillingen 0-0 foruroligende længe: Første mål faldt først i det 73. minut, da Sheffield bragte sig foran, og kun takket være to Tottenham-kasser i det 98. og det 100. minut kunne manden fra København sætte hak ved endnu en kamp.
”Det var helt crazy. Kampen var jo næsten slut, og jeg troede ikke på det, men da Tottenham så scorede TO gange, så tænkte jeg bare, at det var det: Så vidste jeg, at jeg ville vinde. Og så var det ellers bare tjek, tjek, tjek, tjek efterhånden som kampene gik hjem,” fortæller manden, som sluttede dagen af med at have fem venner på besøg – og to skærme kørende med kuponens sidste to kampe: Genoa-Napoli og Barcelona-Betis.
”Vi kunne slet ikke tro det. Vi råbte og skreg. Og da Napoli og Barcelona så næsten samtidigt scorede de mål, der afgjorde sagen, jublede vi og var SÅ glade – og så ringede jeg straks til min bror, der er på ferie. Han har nemlig engang vundet 27.000 kroner på en kupon med ’kun’ 14 kampe, så jeg måtte lige ringe og fortælle ham, at nu er jeg bedre end ham,” griner den glade oddser.
Udover håneretten overfor sin bror, så regner den dygtige fodboldfan også med, at han snart kan glæde sig over at være godt kørende. Det første, han skal bruge penge på, er nemlig en ny bil.
”Jeg skal ud at have en ny, der er bedre end den gamle spand, jeg kører rundt i nu,” fortæller han med et stort smil.
Kuponen:
17 kampe, alle over 2,5 mål.
Indskud: 30 kroner
Odds: 3.597,35
Gevinst: 107.920,50 kroner
1. Wolves-Liverpool, 1-3
2. Juventus-Lazio, 3-1
3. Køln-Hoffenheim, 1-3
4. Freiburg-Dortmund, 2-4
5. RB Leipzig-Augsburg, 3-0
6. Wolfsburg-Union Berlin, 2-1
7. Manchester United-Brighton, 1-3
8. Tottenham-Sheffield U, 2-1
9. West Ham-Manchester City, 1-3
10. FCN-FCK, 2-2
11. Valencia-Atletico, 3-0
12. Rennes-Lille, 2-2
13. Dinamo Zagreb-Slaven Koprivnica, 3-0
14. Inter-AC Milan, 5-1
15. Galatasaray-Samsunspor, 4-2
16. Genoa-Napoli, 2-2
17. Barcelona-Betis, 5-0
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil sender over 10 millioner ud til heldige danskere15.12.2025 09:49:15 CET | Pressemeddelelse
Millionerne rullede lystigt af sted i Danske Spils lotterier i sidste uge. Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer. Se her, hvor gevinsterne landede.
Svært at finde grimasse, der kan passe: - vinder million i Lotto på vej til skæld ud-møde13.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
’Tab og vind med samme sind,’ siger man: Men det kan godt være svært at være sur, når man lige har vundet en million i Lotto…
Det ser sort ud med hvid jul - men 94% af danskerne tror på at sneen vil falde11.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan danskerne som sædvanligt gætte med på, om vi får hvid jul i år – der er nærmest intet, der tyder på det, men Danske Spils kunder er traditionen tro meget optimistiske.
Joan fra Helsinge vandt pludselig 200.000 kroner: "Jeg overvejer at købe den Copenhell billet allerede nu"10.12.2025 08:42:53 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Helsinge var en af de meget heldige medlemmer af Danske Spils Klub Lotto, som vandt månedspræmien på 200.000 kroner. Det kom meget bag på hende, men nu er hun klar til at bruge nogle af pengene.
Sådan føles det at vinde i Lotto…9.12.2025 07:31:00 CET | Pressemeddelelse
Nordjysk kvinde vinder million i Lotto og bruger pengene på luksus i hverdagen – og på at glæde andre med små gode gerninger hist og pist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum