TV 2 er klar med ny reality-satsning
I TV 2s nyskabende adventure-realityprogram 'Flokken' kaster ti vidt forskellige danskere sig ud i deres livs eventyr. Kun ved at finde hinanden og holde sammen på flokken kan de sikre sig præmien på én million kroner.

Ti danskere har sagt ja til deres livs udfordring, uden at vide hvad de faktisk har kastet sig ud i. I et øde og ufremkommeligt bjergområde i Bulgarien bliver de spredt for alle vinde og skal i første omgang klare sig alene, mens de forsøger at finde resten af flokken. Kan de finde hinanden? Og kan de holde sammen?
I 'Flokken' er realityformatet vendt på hovedet. I stedet for at samle en gruppe mennesker, der langsomt bliver skilt fra hinanden, starter 'Flokken' med individerne, der skal finde sammen i fællesskabet. Det er kun ved at finde de andre deltagere og løfte hinanden i flok, at de sammen kan vinde den helt store gevinst.
Læs mere om 'Flokken' på TV 2s pressesite
Hver deltager bærer på en ukendt del af den samlede pengepræmie, og det er derfor afgørende, at de kommer så mange i mål sammen som muligt for at sikre den bedste chance for at vinde millionen.
- Vi vil gerne vise, at uanset hvem du er, er du afhængig af andre mennesker - om du vil det eller ej. Når du bliver efterladt i den barske og mennesketomme natur, betyder social status og baggrund utrolig lidt. Det handler kun om, hvordan du får gruppen til at arbejde mod et fælles mål. Og vi vil gerne vise, at alle kan og skal bidrage med noget, uanset hvad de synes om fællesskabet, siger TV 2s redaktør Anders Fuchs.
Blandt deltagerne er blandt andre en tidligere bankdirektør, en fitnessinstruktør, en ledelseskonsulent og en sygeplejerske. Fælles for dem alle er, at de ønsker at bryde med deres vante vaner og udfordre sig selv både fysisk og mentalt.
En hyldest af fællesskabet
I løbet af de 16 dage, de har til at nå frem til evakueringsstedet, står de alle over for deres individuelle udfordringer. Nogle er bange for mørket og for at være alene, mens andre har svært ved at slippe kontrollen og lade sig lede af andre. Men undervejs erfarer de også, at det kun er med hjælp fra de andre, at de kan overkomme de fysiske og mentale forhindringer.
- Under Corona blev danskernes fællesskabsfølelse for alvor sat på prøve. Vi skulle holde afstand. Men midt i isolationen blev det også tydeligt, at vi havde brug for hinanden. Med 'Flokken' vil vi netop hylde det forpligtende fællesskab - både når det er helt fantastisk, og når det er allersværest, siger Anders Fuchs.
Dansk reality
Ifølge redaktør Anders Fuchs har reality på TV 2 en vigtig public service-opgave: at starte en fælles samtale om vores relation til hinanden. Det er derfor også væsentligt, at TV 2 i samarbejde med de danske produktionsselskaber er med til at udvikle og flytte genren nye steder hen.
TV 2 har igennem flere år udviklet og sendt dansk reality i mange formater. 'Flokken' er det nyeste skud på stammen af originalt dansk reality og er skabt i samarbejde med produktionsselskabet Strong Production.
- Vi vil have seerne til at forholde sig til deres nære relationer og til de store dagsordner i samfundet. Og lige præcis det er realitygenren eminent til, siger Anders Fuchs og fortsætter:
- Vi har for nyligt sat det moderne mandeideal på dagsordenen med 'Bachelorette', vi diskuterer parforhold og det gode liv i 'Nybyggerne' og nedbryder fordomme mellem land og by i 'Landmand søger kærlighed'. Med 'Flokken' tror vi på, at vi igen kan starte en samtale om fællesskabets vigtighed og betydning. Og selvfølgelig give seerne en fantastisk tv-oplevelse, de kan dele med hinanden.
Læs mere om 'Flokken' på TV 2s pressesite (link til pressekit) og se med, når første afsnit får premiere på TV 2 Play og TV 2 mandag 9. oktober.
Nøgleord
Kontakter
Anne Nim PedersenPR-konsulent
Underholdning
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Ny reportageserie følger FC Fredericias vej til Superligaen31.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det tog fodboldklubben FC Fredericia 24 år at spille sig i Superligaen. I 'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere' følger vi klubben og den nye medejer Melvin Kakoozas kamp for at finde fodfæste i den nye professionelle virkelighed med høje krav, nye forpligtelser og store drømme. Der er premiere 7. november på TV 2 Play og tre dage senere på TV 2.
Flot resultat: Knæk Cancer indsamler 137 millioner25.10.2025 23:36:39 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med usikkerhed og konflikt stod Danmark sammen om Knæk Cancer og rejste 137.606.333 kroner til kræftsagen.
TV 2 og TV 2 Regionerne dækker valget tæt - de store historier begynder lokalt24.10.2025 12:28:09 CEST | Pressemeddelelse
Med styrket kandidattest, lokale debatter og landsdækkende valgdækning følger TV 2 og TV 2 Regionerne kommunalvalget helt til dørs – i alle dele af landet og med fokus på nærdemokratiet.
Streaming i Danmark: Danskerne streamer lidt mindre i tredje kvartal i 2025 men bruger en større andel af deres tid på TV 2s indhold22.10.2025 08:26:11 CEST | Pressemeddelelse
I tredje kvartal 2025 bruger hver dansker i gennemsnit 1 time og 9 minutter dagligt på at streame indhold. Det er færre minutter end sidste år, hvor den store sportssommer blandt andet var med til at trække niveauet op til en foreløbig rekord for tredje kvartal.
TV 2 skruer op for aktualiteten og udvider Go'-universet13.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider 'Go' morgen Danmark' med en ekstra time live i hverdagene, mens det nye kulturprogram 'Insider' bliver en del af Go'-universet og får sendetid lørdag aften på TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum