Den flotte, gamle herregård har fået sin storhedstid tilbage
Ved årsskiftet overtog danskejede Comwell Hotels nøglerne til den gamle, hvide herregård midt i Bygholm Park i Horsens. Nu er herregården, der de sidste mange år har fungeret som hotel, renoveret fra a til z, og gæsterne bydes inden for i fornyede, lækre rammer. I dag blev den færdige ombygning af hotellet markeret med snoreklip foretaget af Horsens borgmester.

Herregården i Bygholm Park husede i fordomstid både lensgrever og adelige. Nu har den fået sin storhedstid tilbage med en kærlig opgradering af værelser og fællesarealer – alt sammen med stor respekt for den klassiske byggestil og historien, der går helt tilbage til 1313.
"Vi overtog Bygholm Park her ved årsskiftet, fordi vi så store muligheder i hotellet – og ikke mindst i Horsens, som vi er meget glade for at være en del af. Vi har fantastiske omgivelser og ligger perfekt placeret midt i Jylland. Vi vil gøre hotellet til et af de bedste af slagsen i området, og derfor har vi nu foretaget en gennemgribende renovering," fortæller Peter Schelde, koncernchef i Comwell Hotels.
Åbent kig til parken
Ombygningen og renoveringen af Comwell Bygholm Park betyder, at hotellet har fået et nyt indgangsparti, en flot åben reception med masser af lysindfald, et nyt lobbyområde med indbydende bar og flot kig til den omgivende park. Desuden har alle værelser samt restauranten fået en massiv opgradering.
"Vi har i den grad åbnet hotellet op. Både i forhold til et nyt indgangsparti, store vinduer og nye udgange til den skønne, grønne park. Men også i forhold til, hvordan hotellet er indrettet. Vi har fx flyttet baren, så den nu ligger i forbindelse med lobbyen og dermed er med til at give mere liv, som gæsterne mærker, så snart de træder ind ad hotellets døre," siger Frederik Jelstrup, hoteldirektør på Comwell Bygholm Park.
Perfekte rammer til møder og konferencer
Comwell Bygholm Park er unik og helt sin egen, men som på alle andre Comwell-hoteller skal gæsterne tydeligt kunne mærke, at der findes en rød tråd til kædens øvrige hoteller.
"Vi har arbejdet med et klassisk udtryk og skandinaviske møbler, samtidig med at vi har indrettet og renoveret i tråd med vores velkendte Comwell-stil. Men det skal også kunne mærkes, at man er på en herregård, og det har vi sørget for," fortæller Frederik Jelstrup og understreger: "Jeg synes, vi har skabt de helt perfekte rammer til konferencer og møder – og ikke mindst til de store fester. Åbningen mod parken bidrager til en langt bedre helhedsoplevelse af hotellet," siger Frederik Jelstrup.
På Comwell Bygholm Park kan gæsterne også benytte Comwells velkendte Co-Work-område som arbejdsstation. Det samme kan de lokale borgere fra Horsens eller forretningsfolk på farten – helt uden beregning.
FAKTA
-
Hotellet inviterer naturen indenfor via store vinduespartier med fantastisk vue over den omkringliggende Bygholm Park.
-
Her finder du de perfekte rammer for teambuilding, walk-and-talks eller blot et hurtigt dagsmøde.
-
Comwell Bygholm Park er også som skabt til større konferencer, events og private selskaber.
-
Værelser og barområde har fået en massiv opgradering, og hotellet har fået nyt indgangsparti.
-
Hotellet ligger centralt placeret i landet fem minutter fra E45 og fem minutter fra Horsens station.
-
På Hotellet finder du 142 værelser, 17 mødelokaler og kapacitet til 600 konferencedeltagere.
Nøgleord
Billeder
Om Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet specialiserede møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens specialuddannede MeetingDesignere. I dag servicerer Comwell ikke kun traditionelle møder, men også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events.
Comwell råder over knap 3.000 værelser og 450 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Det er aldrig for sent at begynde på et nyt kapitel8.5.2025 12:39:53 CEST | Aktuelt
Ditte Winther skaber gode oplevelser, og hun er dygtig til det. Som tjener har hun serveret, serviceret og sørget for, at møder, konferencer og selskaber forløb med nærvær og professionalisme. Men da hendes knæ sagde stop, blev hun nødt til at finde en ny vej – og den førte hende heldigvis dybere ind i Comwell, hvor hendes erfaring er en gave for både kollegaer og gæster.
Comwell Hotels sætter endnu en omsætningsrekord og styrker ESG-strategien6.5.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels offentliggjorde i dag kædens årsresultat for 2024. Comwell går frem på både top- og bundlinje med en omsætning på 1.322,4 mio. kr. mod 1.290,6 mio. kr. i 2023 og et årsresultat før skat på 47,3 mio. kr. mod 34,2 mio. kr. i 2023. Kæden har desuden styrket sit bæredygtighedsfundament og ser lyst på fremtiden, der blandt andet inkluderer flere nye hotelprojekter.
Et årti med stærk strategisk retning for HR og ESG i Comwell1.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Mai-Britt Jensen, HR- og Sustainability Direktør i Comwell, fejrer 10- års jubilæum. I dag markerer Comwell Hotels en særlig dag. Den danskejedes hotelkædes HR- og Sustainability Direktør, Mai-Britt Jensen, har nemlig 10-års jubilæum. De sidste 10 år har Mai-Britt defineret en afgørende retning for både mennesker og omgivende miljø.
Comwell nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Awards 20252.4.2025 10:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Kellers Park, Comwell Borupgaard og Comwell Hotels er netop blevet nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Award 2025.
Comwell byder velkommen til ny hotelchef på Comwell Klarskovgaard2.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels bød 1. marts 2025 velkommen til Denize Scharff Stripp som ny hotelchef på Comwell Klarskovgaard. Med en stærk baggrund inden for både hotelbranchen og strategisk salg står Denize nu i spidsen for at styrke hotellets position i markedet – både som en attraktiv destination for private samt møde- og konferencegæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum