Vølve splitter vikingebrødre på Nationalmuseet
To vikingebrødre, der efter 1000 år blev genforenet på Nationalmuseet, skal nu adskilles igen. De skal give plads til Vølven - vikingernes magtfulde spåkone. Sidste chance for at se vikingebrødrene sammen er 22. oktober 2023.

Det er sidste chance for at opleve vikingernes legendariske togter på verdenshavene på Nationalmuseet. 22. oktober 2023 lukker den anmelderroste udstilling ”Togtet”. Her kan man se resterne af verdens største vikingeskib, den største samling af skatte fra vikingetiden og komme med Bjørn Jernside på et farefuldt togt i Middelhavet.
To brødre genforenet efter 1000 år
I udstillingen får gæsten et indblik i vikingernes liv. Ny naturvidenskabelig forskning afslører, hvordan de så ud, hvad de spiste, og hvilke livsstilssygdomme de døjede med. I forbindelse med undersøgelser af vikingegrave fandt forskere et genetisk match mellem en viking på Fyn og en viking fundet i en massegrav i Oxford. Det viste sig, at de er beslægtede og kan være halvbrødre. I udstillingen er de forenet efter 1000 år og lagt side om side, så de kigger på hinanden. Men nu skal de adskilles igen.
Vikingen fundet i Oxford skal tilbage til England, og manden fra Galgedil på Fyn skal tilbage til Panum Instituttet. Det er derfor sidste chance for at se de to brødre samlet.
Læs mere om de to vikingebrødre
”Togtet” lukker, fordi Nationalmuseet skal i gang med at bygge det næste store kapitel i vikingernes historie. Vi skal et århundrede frem i tiden til slutningen af 900-tallet. Danmark styres af Jellingekongerne. Men det er ikke dem, det handler om. Det er deres mest betroede rådgiver – en vølve. Der er hende, vi kommer helt tæt på, og ikke mindst hvilke dommedagshistorier hun rejste rundt og fortalte, og som vikingerne var rundet af.
Vikingernes verden i hele efterårsferien 15. til 22. oktober
Vikingerne drog over havet på de farefulde togter for at få et bedre liv og sikre sig en ærefuld død, som sikrede en plads i Odins Valhalla. Her skulle de kæmpe med guderne ved det mest afgørende slag af dem alle – Ragnarok. Den dag hvor verden går under og genopstår. Den fortælling er en hjørnesten i vikingernes verdensopfattelse, og den historie kan hele familien opleve, når Ragnarok i efterårsferien rykker ind på Nationalmuseet med vikingerne og deres væsner. Her kan børn og deres familier møde Fenrisulven, listige Loke, nornerne, en vølve og den altseende Odin.
Læs mere om efterårsferie på Nationalmuseet.
Når den anmelderroste udstilling ”Togtet” bliver taget ned i slutningen af oktober, starter opbygningen af et nyt spektakulært og sanseligt udstillingsunivers, der åbner i juni 2024. Her er visionen at forene nye videnskabelige opdagelser, sanselige fortællelag og en storslået scenografi til en oplevelse med vikingernes magtfulde spåkone, Vølven.
Pressen skrev om "Togtet":
”Nyskabende, imponerende og øjenåbnende”
★★★★★
Jyllands Posten
25.06.2021
"Fakta og fiktion forenes på fornem vis"
★★★★★★
Berlingske Tidende
25.06.2021
"Nyt syn på vikingerne er rapt og råt på Nationalmuseet"
★★★★★
Børsen
28.06.2021
"Ligner den store gevinst i vikinglotto"
❤❤❤❤❤
Politiken
25.06.2021
”...yder museets fantastiske vikingetids-samling fuld retfærdighed”
★★★★★
Kristeligt Dagblad
30.06.2021
”Udstillingen brillerer”
Weekendavisen
25.06.2021
Nøgleord
Kontakter
Karen Torp-PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 41 20 60 96ktp@natmus.dkBilleder




















Links
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Se Andreas Mogensens rumdragt på Nationalmuseet21.8.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet udstiller astronaut Andreas Mogensens rumdragt og skinsuit fra den første mission i 2015. 25. august skal han afsted igen, og denne gang har han et 1500 år gammelt guldsmykke fra Nationalmuseets samlinger med.
Ragnarok på Nationalmuseet12.6.2023 08:43:39 CEST | Pressemeddelelse
Mød Odin, Loke, Fenrisulven og andre af vikingetidens væsner i Nationalmuseets samling af guldskatte. Alle dage fra 3. til 23. juli. Gratis for børn.
Nationalmuseet og Rødovre Centrum laver pengeudstilling i storcenteret30.3.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 30. marts til 14. maj kan man få en forsmag på Nationalmuseets pengeudstilling KA-CHING! i Rødovre Centrum
Vinterferie i instrumenternes verden1.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Musikmuseet åbner deres lydlegeplads fra 13.-19. februar kl. 12-16. Gratis for børn under 18 år.
I fremtiden kan du røre ved musikken31.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med Musikmuseets pilotprojekt "Musikhistorien ud af boksen" vil Musikmuseet teste helt nye metoder til at fortælle musikkens historie. Projektet skal give helt nye indgange til den klassiske musik, til musikinstrumenter og til at mærke musikkens magi på egen krop. Pilotprojektet er realiseret med generøs støtte fra Augustinus Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum